Galapagos øerne ligger i Stillehavet, helt isoleret fra andre øer og ca. 1050 km fra kysten i Ecuador i Sydamerika.

Men hvad er det, som er så vigtigt og unikt for Galapagosøerne og som gør dette ørige så meget mere spændende og anderledes end andre steder?

Her er 5 gode grunde til at opleve Galapagos øerne – og der findes mange flere.

1. Dyr & planter på Galapagos

Galapagos er hjemsted for fantastiske plante- og dyrearter, som ikke findes noget andet sted i verden.

Fx. er Galapagos skildpadderne de største krybdyr som findes på kloden og som lever længere end noget andet dyr man kender til.

Den ældste Galapagos skildpadde man kender til, var den 186 år gamle Harriet, som boede i en Australsk Zoo.

Efter sigende, blev Harriet bragt fra Galapagos øerne til Australien, af selveste Charles Darwin.

Af andre unikke dyr findes der landleguaner, Galapagos pingviner, Darwins finker og Flightless Cormorant (skarver som ikke kan flyve).

Herudover findes der på Galapagos øerne helt unikke planter bla. 13 solsikkearter, eller solsikkelignede planter, hvoraf en af arterne er et solsikke træ med bark, men uden træringe. Også adskillige kaktusarter findes der på øerne.

2. Charles Darwin på Galapagos

I 1835 var Charles Darwin på et 5 ugers besøg med skribet HMS Beagle, som blev et stort omdrejningspunkt for hvorvidt alle arter var skabt af Gud eller gennem naturlig udvikling.

Darwin havde altid været af den overbevisning, at Gud havde skabt alt på jord, men da han så og studerede de mange varierede arterne fra ø til ø på Galapagos, måtte han erkende, at en naturlig process gav mest mening.

3. Nye vulkanøer på Galapagos

Galapagos har vulkaner – ligesom Hawaii øerne har.

Der er et geologisk “hotspot” dybt inde i jordskorpen under Stillehavets tektoniske plade, hvorfra magna flyder op til overfladen.

Dette “hotspot” forbliver hvor det er, men da Stillehavets plade, under havet, bevæger sig fra vest mod øst, bevirker det at nye vulkanske øer opstår. De vokser stille og roligt for til sidst at stikke op over overfalden, for så at blive til en nye Galapagos øer.

Den yngste af øerne er den vestligste ø, Fernandina, som geologisk anslås til at være 800.000 år gammel.

De ældste øer ud mod øst, anslås til at være 3 millioner år gamle.

4. Klimaet på Galapagos

Der er 2 store havstrømme som påvirker klimaet på Galapagos øerne.

Sydfra kommer Humboldtstrømmen fra Antarktis, og fra vest kommer der en strøm af koldt og dybt vand.

Når disse 2 strømme rammer øerne, sker der en stor tilførsel af næringsstoffer, som danner god og solid grobund for fødekæden.

De vestlige farvande i Galapagos er koldere og rigere på liv i havet.

De kolde havstrømme giver moderate temperaturer på øerne og vandtemperaturen ligger gennemsnitligt på 15-22 grader og skaber derfor et mere tempereret klima.

5. Udrydning af Galapagos skildpadderne

Ordet Galapagos er spansk for saddel.

Øerne blev opkaldt efter en særlig art af Galapagos skildpadder”Saddelback”. Disse skildpadder bor på de tørreste øer, hvor de lever af forskellige slags figenkaktusser.

Navnet Saddleback, hentyder til deres helt specielle skjold, som omkring nakken er meget åbent, hvilket gør det muligt for skildpadden at strække halsen langt, for at kunne nå op til de saftige kaktusplanter.

Siden Galapagos blev opkaldt efter disse skildpadder, har de været et symbol for øerne. Som nævnt tidligere, er skildpadderne de længst levende dyr i verden.

Harriet

Harriet, den længst levende skildpadde, var en Kuppel skildpadde i modsætning til en Saddleback. Kuppel skildpadder spiser lavtliggende græs, vegetation og frugter.

Da Darwin kom til Galapagosøerne i 1835, var der ca. 300.000 skildpadder fordelt på 11 øer.

5 forskellige arter blev fundet på den største ø, Isabella, og associeres med de 5 store vulkan kratere, hvor vandet ophobes og der er rigelige mængder af græs.

De øvrige arter var fordelt på 10 andre øer, og hver art på sin ø.

Inden koloniseringen blev Galapagosøerne gennem flere hundrede år, hjemsøgt af pirater og siden hen af hvalfiskere, som forsynede sig med frisk proviant fra øerne.

Man har anslået, at over 100.000 kæmpe skildpadder blev fjernet fra øerne, og 2 af de oprindelige eksisterende 15 underarter uddøde.

Galapagos’ & skildpaddernes historie

Galapagosøerne blev favoritsted for hvalfangst og skibe som krydsede Stillehavet. Mange gik i land, for at indfange 20-30 skildpadder ad gangen, som skulle bruges som føde under de lange rejser.

En skildpadde kan holdes i live med lidt eller ingen mad og vand i flere måneder, hvilket jo gav mulighed for frisk kød under lange rejser.

Galapagosøerne blev opdaget i 1535 og uden spor af forhistorisk beboelse.

I 1832 anlagde Ecuador den første koloni på øerne og sammen med mennesker, kom også rotter og mus, som bla. levede af skildpadde æg.

Endvidere medbragte de også geder og svin som åd skildpadderne – derfor er bestanden af skildpadder i dag, reduceret til omkring 20.000.

Nogle af arterne på specifikke øer er helt uddøde.

Lonesome George

“Lonesome George” er blevet et symbol på situationen for de gigantiske skildpadder.

George er eneste tilbageværende medlem af skildpadder fra Pinta Island og han nægter tilsyneladende at yngle.

Darwin Research Station på Santa Cruz Island i Galapagos, har igangsat et omfattende projekt, hvor man i fangeskab forsøger at opdrætte og genetablere skildpadder i de områder hvor de er forsvundet.

Indtil 1950’erne levede få hundrede indbyggere af landbrug og fiskeri. I dag er turisme blevet det vigtigste erhverv med over 50.000 besøgende om året.

Turismen reguleres nøje og det er nødvendigt at bekæmpe indførte dyr og planter, såsom geder, svin og hindbær, som har spredt sig over hele nationalparken og som truer de oprindelige arters overlevelse.

Galapagosøerne er optaget på UNESCO‘s verdensarvliste over naturområder af enestående, global værdi.