Europa | Gøteborg
Når du besøger en by for første gang, er det altid svært at vide hvad man ikke må gå glip af.
De bedste ture er oftest til byer, hvor du kender nogen som bor der. Ikke nødvendigvis fordi det er sjovt at hænge ud med venner, men fordi de kender byen som deres egen bukselomme.
De kan tage dig steder hen, hvor de lokale kommer og det er sjældent steder turister let finder.
Det er den virkelige pointe med denne guide.
Hvis du skal besøge Gøteborg, men ikke kender nogen som bor der, vil denne guide sikre at du finder de 5 steder du ikke må gå glip af i Gøteborg.
1. Brännö
Hvis du besøger Gøteborg om sommeren (hvilket er den bedste årstid at besøge byen) skal du besøge Brännö.
Brännö er en lille ø i den sydlige del af Gøteborgs øgruppe, og omkring 800 mennesker bor der permanent.
På grund af dens placering har øen været en strategisk lokalitet i tidligere århundreder for søfarere fra Sverige, men også fra Danmark og Norge.
Brännö er faktisk også nævnt et par gange i de islandske sagaer, og nogle vigtige møder i vikingetiden fandt sted på Brännö.
I dag er øen mest kendt for dens børnevenlige strande og traditionelle sommerfester. Selvom øen er lille, er der overnatningsmuligheder, bagerier og caféer.
2. Naturhistoriska Museet
Naturhistoriska Museet er et naturhistorisk museum lokaliseret tæt på Slotsskogen.
Museet blev indviet i juli 1923.
I dag har museet to forskellige dele:
- Den ældre del og den mere moderne
- Den moderne del er dedikeret til specialudstillinger der skifter fra tid til anden
Den har også en café og et køkken som offentligheden kan bruge. Det er meget populært eftersom museet er tæt på Slotsskogen.
Den ældre del af museet (og også den større del) består hovedsageligt af dyremodeller og udstoppede dyr.
Sørg for ikke at gå glip af verdens største udstoppede blåhval!
Indgang op til 2-18 år 80 SEK, voksne 130 SEK.
3. Haga
Haga er et bydistrikt i Gøteborg kendt for sine maleriske træhuse, stemningen fra det 19. århundrede og caféer.
Det blev først grundlagt i midten af det 17. århundrede, men det var udenfor bymurene, så det blev til en forstad.
Først i midten af det 18. århundrede blev distriktet en del af byen, hovedsageligt grundet den store mængde arbejdere og det industrielle område.
Det blev hurtigt en arbejdsklasse-forstad med et ret dårligt omdømme.
Imidlertid er det gradvis transformeret til et populært besøgssted for Gøteborg-boere.
Den lange gågade består af en stor mængde små caféer, te- og kaffehandlere, kunstbutikker osv.
4. Andra långgatan
Andra Långgatan er en gade der har et udvalg af pubber og barer, gallerier og pladeforretninger.
Gaden har længe haft et dårligt omdømme, primært fordi de var Gøteborgs red-light-district i et stykke tid.
Der er stadig nogle stripklubber tilbage, men det forsvinder mere og mere, som gadens popularitet vokser.
Gadens gæster er primært i 20’erne og der er travlt alle ugens aftener.
Andra Långgatan har en meget international feeling, men ikke på den kommercielle måde.
Den huser ikke større kæder såsom McDonalds, men mindre forretninger.
Andra Långgatan har ingen hoteller, men du kan altid bo på hoteller i nabolaget tæt ved.
Tips: En gang om året stille barerne og restauranterne deres varer udenfor, musik fylder gaden og lokale kommer og fester dagen lang.
5. Keillers Park
Der er en masse turistbureauer i Gøteborg der vil anbefale dig mange forskellige steder med god udsigt over Gøteborg.
Imidlertid nævner ingen af dem Keillers Park, som nok er den bedste af dem alle.
Keillers Park er en park på Ramberget, Hisingen. Parken er en blanding af anlagt park og naturlig skov.
Bjerget Ramberget, som parken er placeret på, hæver sig 87 meter over havets overflade.
Hvis du vil have de perfekte udsigt over Gøteborg, så er dette stedet at tage hen!
Der er bænke hvor du kan sidde og det er et fantastisk picnicsted.
På en klar dag kan du se hele vejen til den kendte ø Vinga.
Artiklen er udarbejdet i samarbejde med hotelsøgemaskinen Hotelspecials.se
0 kommentarer