9 oplevelser i det sydøstlige Sardinien

16. oktober 2018 Europa   RejseBlog   Sardinien

Historiske og kulturelle oplevelser i Cagliari og omegn

Sardinien er Italiens næststørste ø – beliggende i Middelhavet og kun en times sejlads fra den franske ø Korsika.

Sardinien er nok bedst kendt for smaragdkysten “Costa Smeralda” i den nordlige del, men ogå den sydlige del af Sardinien har rigtig meget at byde på.

I 4 dage udforskede vi området omkring Cagliari – “hovedstaden” på Sardinien.

1. UTA – en lokal festival til ære for Santa Maria

Hvert år afholdes der i landbyen UTA, en festival hvor man i den lille kirke “Santa Maria” fejrer og ærer Santa Maria, som i et glasmontre står med Jesusbarnet på armen.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Santa-maria

Santa Maria som tilbedes og æres

Festivalen er stor og udover den lille kirke, er der et utal af boder med lokale delikatesser, diverse lokale håndværk, et stort tivoli samt en masse underholdning.

Hver aften spilles der på musikscenen af et større (italiensk) kendt band.

Læs mere om kirken og festivalen HER »

2. Nuraghe Cuccurada – Arkæologiske kegleformede stentårne

På vejen mellem Cagliari og Onistano ligger et af Sardiniens største arkæologiske seværdigheder, Nuraghe Cuccurada.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Nuraghe-Cuccurada

“Nuraghe” stentårnene blev opdaget i 1930’erne og kom i 1997 på UNESCOs verdensarvsliste.

På Sardinien findes ca. 700 Nuraghe’er og de er ikke fundet noget andet sted i verden.

En Nuraghe anses for at være en slags borg bygget af store (kampesten lign.) sten og bygget som kegleformede tårne.

Inde i selve Nuraghe’en, er der en slags gårdhave med gangarealer som støder op til hvælvede indgange til rum med massive stenvægge.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Nuraghe-Cuccurada-gangareal

Gangarealet med adgang til rummene

Der blev bygget rum og indgange i flere etager som vidner om, at man allerede helt tilbage til år 1200 f.Kr., byggede efter store matematiske beregninger om hvordan, hvor store og hvilke sten der skulle placeres hvor.

Detaljerede og præcise beregninger, som gør at Nuraghe’erne den dag i dag stadig består.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Nuraghe-Cuccurada-trappe

Trappe til 1. sal

Borgene blev bygget og beboet i bronzealderen og frem til den tidlige jernalder (1200-800 f.Kr.). Efterfølgende blev de genanvendt i den tidlige middelalder (5. århundrede e.Kr.)

Anvendelsen af Nuraghe’en tilbage i bronzealderen er stadig ukendt.

Det menes dog, at Nuraghe’en var en form for forsvarsfæstning, et palads, tempel eller lign. da de er bygget på “høj jord” med udsigt over landsbyerne med datidens civilisation – nogle af Nuragherne er op til 22 m høje.

Det kan klart anbefales at besøge en af Sardiniens Nuraghe’er og skal du have mest muligt ud af dit besøg, så book en guided tur.

Her kan du finde mere info om Nuraghe Cuccurada

3. GeoMuseo Monte Arci

Monte Arci er et mindre museum, beliggende i et gammelt kloster fra det 16. århundrede.

Museet er dedikeret til mineralske sten fra Sardiniens gamle vulkan, Monte Arci.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-GeoMuseo-MonteArci

Museet giver et grundigt indblik i de forskellige faser af teknik, som forhistoriske mænd brugte til at udvikle alt fra pilehoveder til hverdagsværktøjer af de mange fine sten.

Endvidere huser museet en udstilling af Sardiniens geologiske udvikling, fra øens start for ca. 23 millioner år siden (ved dannelsen af Middelhavet) og frem til for ca. 6  millioner år siden, hvor øen fik sin nuværende form.

På 1. sal er der lavet en udstilling af mineralerne (stenene) jaspis, agat, kalksten og chalcedon – mineraler (sten) som indeholder fossile rester af dyr som levede for millioner af år siden.

I et separat rum, kan man med ultraviolet lys se, hvordan disse mineraler (sten) forvandles fra at være grålige til alverdens smukke farver.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-GeoMuseo-MonteArci-mineraler

Klosterets gamle gårdhave som i tidernes morgen blev brugt som et lille fristed, består stadig med sin gamle brønd og “døre” ind til hvad der idag er museet.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-GeoMuseo-MonteArci-klosteret

Klostrets gårdhave

4. Det arkæologiske Museum Giovanni Marongiu

På dette museum i Cabras, får du et detaljeret indblik i de mange arkæologiske fund på Sardinien, med en kronologisk fortælling af historien frem til middelalderen.

En helt særlig udstilling er “The Giants of Monte Prama” som er gamle stenskulpturer skabt af den “Nuragiske” civilisation på Sardinien.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-museum-giovanni-marongiu-statuer

Restaureringen af statuerne ses på store plancher på væggen

Under udgravningerne, med start i 1974, fandt man adskillige grave med stenbyggede kistelignende kasser, som menes at stamme fra Nuraghes civilisationen.

Menneskene i disse grave var både mænd og kvinder begravet i siddende eller knælende stillinger.

Da gravene blev fundet, lå de under – hvad der blev optalt til – 5000 fragmenter af mandlige statuer og andre skulpturer, lavet af flydende kalksten.

Man antager skulpturerne for at være modeller af datidens Nuraghiske mænd.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-museum-giovanni-marongiu-statuer

Takket være nutidig restaurering er 28 statuer blevet identificeret og heriblandt er 16 boksere, 5 bueskyttere og 5 krigere repræsenterer.

Et besøg på dette museum kan varmt anbefales – book en guide og få de mange spændende detaljer med. Museet bugner af spændende fund.

Få mere info om museet HER

5. San Salvatore western by

San Salvatore er en lille landsby med meget få indbyggere. Alligevel er byen verdenskendt takket været den italienske spaghetti western film “Garter Colt”, som i 1968 blev optaget i byen.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-san-salvatore

Byen er også kendt for sin årlige “la corsa degli scalzi” festival, hvor tusinde barfodede unge mandlige pilgrimme, den første lørdag i september, kommer løbende til byen bærende på en statue af Saint Salvatore.

Læs mere om San Salvatore di Sinis og festivalen HER »

6. Tharros – en arkæologisk landsby

I den sydvestlige del af Oristano, ligger en af Middelhavets vigtigste arkæologiske fund, nemlig landsbyen Tharros med skøn udsigt over havet.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Tharros-ruiner

I Tharros står ruinerne af den antikke bosættelse, hvor udgravningerne ingen ende vil tage.

Her kan du opleve mere end 2000 års sardinsk historie – fra den Nuragiske æra til midten af ​​det 11. århundrede.

Byen var konstant beboet fra den blev grundlagt i det 8. århundrede f.Kr. og indtil den i 1070 e.Kr. blev forladt.

I dag er hele området en slags open-air museum.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Tharros

Udgravningerne viser fund af tårne, fæstninger, kirkegårde – også en kirkegård for børn og nyfødte med hundredvis af urner i forskellige størrelser (urner som i øvrigt også kan ses på Museum Giovanni Marongiu)

Landbyen har en meget spændende historie som bestemt er et must at besøge.
Hyr en guide til at fortælle den super spændende historie og se udgravningerne som dækker over flere årtier.

Få mere info om Tharros her

Rundt om Tharros er der meget naturskønt – tag evt. med det lille tog, som kører hele vejen rundt i området.

Medbring badetøj – der er flere muligheder for at bade i området.

7. Minebyen og Palazzo della Direzione i Montevecchio

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Minebyen-Montevecchio

Minebyen

Omgivet af en fantastisk natur ligger minebyen Montevecchio.

Byen er en af de ældste minebyer i Italien og har mellem 1848 og 1991 været en af Italiens vigtigste mineområder.

Udvindingen af mineraler i området kan spores helt tilbage til den fønikiske tid (1.550 f.Kr.) og romertiden (ca. 750 f.Kr.).

Det var dog først i 1842 at den moderne industrielle minedrift startede.

I 1865 arbejdede ikke mindre end 1100 arbejdere i minebyen og Montevecchio var på det tidspunkt, Italiens største og mest produktive mine.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Minebyen-Montevecchio

Minebyen var aktiv helt frem til 1991, hvor området blev lukket endeligt ned.

Montevecchio står som et af Italiens største mindesmærker indenfor industriel minedrift.

I dag kan man besøge den forladte mineby og på en guided tur, få et detaljeret indblik i minedriften og de hårdtarbejdende minearbejdere og deres familiers liv.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Minebyen-Montevecchio-minevogne

Turen tager dig rundt i byen og de underjordiske miner, hvor man allerede i en alder af 10 år, startede i de kulsorte og fugtige miner.

På toppen af byen ligger hovedkvarteret hvor ledelsen af minedriften holdt til, samt “Palazzo della Direzione” – direktørens luksuriøse palæ, som var en verden til forskel fra de ydmyge arbejderboliger.

Palazzo della Direzione i Montevecchio

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Minebyen-Palazzo-della-Direzione-i-Montevecchio

Direktør palæet

Palæet, som i dag er et museum, står fuldstændig som da det var beboet og giver en fantastisk fornemmelse af hvordan livet må have været for det højere borgerskab.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Minebyen-Palazzo-della-Direzione-i-Montevecchio-stuen

Den røde stue i Palazzo della Direzione

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Minebyen-Palazzo-della-Direzione-i-Montevecchio-koekkenet

Køkkenet som lå placeret på øverste etage

Et besøg i Minebyen er en spændende oplevelse og det er nærmest lidt surrealistisk at forstå, at denne fuldstændigt forladte by først lukkede i 1991.

Vær opmærksom på åbningstider og sørg for at booke en guided rundtur.

Få mere info om minebyen Montevecchio her

8. The Opera Theater of Cagliari

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Cagliari-opera-house

I 1993 blev Cagliari Opera House indviet, efter en langvarig renovering som startede helt tilbage i 60’erne.

Opera Huset har modtaget flere flotte priser, heriblandt “Franco Abbiati prisen i 2001” for sit innovationsprogram med vægt på kvalitet og nyskabende karakter.

Italienske musikkritikere gav endvidere en prestigefyldt anerkendelse i 2000 og 2005 for “Lucia di Lammermoor” og “Carmen

Dirigent “Carlos Kleiber” gav i Operahuset sin sidste koncert i februar 1999.

oplevelser-i-det-sydoestlige-Sardinien-Cagliari-opera-house-backstage

Vi var en tur backstage og overværede prøver til stykket “Barber of Seville”

Hele året rundt kan der i Cagliari Operahus opleves koncerter, opera og ballet – og oftest med udsolgte billetter.

Teatret opsætter mange prestigefyldte produktioner og er kendt for sine fremragende kunstnere, som har bidraget til flere musikalske aktiviteter i byen.

Herunder kan ses en film fra et event med præsentation og promovering af en forestilling.

Operahusets 5.000 km2 dækker over foyer, sal med 1650 pladser fordelt på både VIP adskilte rum, loge, en stor scene og kløft.

Få info om forstillinger mm her (desværre kun på italiensk)

9. Cagliari – en gammel by med kultur og arkitektonisk arv

Oplevelser-paa-sardinien-Cagliari-by

Cagliari er Sardiniens hovedstad og en gammel by, som såvidt vides, har været beboet siden den neolithiske periode for mere end 5000 år siden.

Byen er kendt for sin smukke arkitektur med sine smalle middelalderlige gader og bygninger.

Oplevelser-paa-sardinien-Cagliari-bygninger

Byens ældste hus

Byen som i dag beboes af ca. 150.000 indbyggere, blev oprindeligt bygget på syv bakker for at give en strategisk udsigt over både by og hav.

De fleste historiske og arkitektoniske seværdigheder ligger meget tæt på det centrale centrum og kan derfor sagtens besøges til fods.

Nogle af byens store attraktioner kan ses herunder:

Oplevelser-paa-sardinien-Cagliari-by-the-Basílica-Of-The-Holy-Cross-Of-The-Order-Of-Saint-Maurice

The Basílica Of The Holy Cross Of The Order Of Saint Maurice

Oplevelser-paa-sardinien-Cagliari-by-Bastione-san-remy

Bastione San Remy

Oplevelser-paa-sardinien-Cagliari-by-Bastione-San-Remy-pladsen

Bastione San Remy pladsen

Oplevelser-paa-sardinien-Cagliari-by-smalleste-gade

Cagliaris smalleste gade

Cagliari er en by hvor du kan storshoppe, mens du er omgivet af spændende historie, smalle gader og smukke bygninger.

Oplevelser-paa-sardinien-Cagliari-by-aviskiosk

Selvfølgelig finder du også et hav af restauranter, kaffebarer mv. som hører sig til, i en ægte italiensk storby.

Cagliari gamle by er helt sikkert et besøg værd.


Læs mere fra Sardinien HER

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan bruge disse HTML tags og attributter:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>