Så blir det ikke mere amerikansk… en sjov og aktiv aften på Frames Bowling Lounge

Anmeldelse af Frames Bowling Lounge NYC

På vores 5 dages tur til New York, skulle vi selvfølgelig lave noget rigtig amerikansk, nemlig at bowle.

Mandag aften kl. 21 havde vi booket baner på Frames Bowling Lounge – et bowling center som i 2010 blev åbnet af 2 danske iværksættere, som også startede Big Bowl i Valby og som stadig driver begge centre.

Frames-indgangsparti

Frames er ikke en bowlinghal, som de fleste måske forstår ved bowling. Frames er et underholdningscenter, en lounge, hvor der er lagt vægt på god stemning og mulighed for en hyggelig aften med forskellige aktiviteter.

Allerede ved ankomsten, hvor vi blev pænt modtaget i receptionen og tildelt sko og bane, blev vi overrasket over den gode stemning som mere virkede som en club/bar lounge end et bowlingsted.

Frames-bar

Der er virkelig kræset om detaljerne, så stedet får et lidt mere stiligt præg, hvor også folk som bare vil have en god aften i byen, får lyst til at komme.

Frames er opdelt i flere hyggelige lounges med barer, billardborde, et karaoke område og hyggenicher hvor man bare kan sidde og nyde en cocktail.

Frames-bowling-Billard-lounge

Mandag er øjensynligt ikke den store “gå i byen dag” i NYC – heldigt for os, som så fik ekstra god opmærksomhed fra vores søde tjener.

Vi fik bestilt drinks og lækkerier fra menukortet og kridtet skoene – vi var klar og alle 3 overbeviste om, at vi helt sikkert ville få den ene strike efter den anden.

Frames-bowlingbaner

Til trods for at vi langt fra kørte den ene strike efter den anden hjem, så havde vi en virkelig sjov aften med gode drinks og bemærkelsesværdig god mad – som vel egentlig mere var lækre små snacks og som vi indtog mens vi spillede.

Vi spillede 3 runder (eller hvad det hedder) og vi vandt en runde hver, så det kunne ikke være bedre.

Vi havde en rigtig god aften, og kan varmt anbefale at du besøger Frames.

Hold i øvrigt godt øje med de andre gæster – ofte kan du finde flere kendte personer blandt dem.

Adresse: 550 9th Ave – på hjørnet af 40th st.