Backpackerbudget – sådan rejser du billigt

Backpackerbudget er en guide til hvordan du rejser så billigt som muligt.

Rigtig mange tror det kræver en god og solid økonomi at rejse, men at rejse betyder ikke nødvendigvis at du skal kaste masser af penge i dyre flybilletter og hotelregninger.

Backpackerbudget-planlaegning

Der findes mange tricks til at rejse uden at have det helt store budget. Skal du rejse billigt, forudsætter det at du bruger tid på planlægningen og laver et backpackerbudget.

Med guiden “Backpackerbudget” hjælper vi dig med planlægningen til en “low budget” rejse – og mulighederne er mange.

Sådan finder du de billigste Flybilletter

Flyrejser er generelt den dyreste måde at rejse på, men når det er sagt, så er der stadig billige flybilletter at finde. Hvor billige de kan blive, afhænger selvfølgelig af hvor du vil hen.

Backpackerbudget-FlybilletterMomondos søgemaskine

Et par tricks til at finde de billigste flybilletter er;

  • Tilmeld dig de forskellige flyselskabers nyhedsbreve – med jævne mellemrum laver de kampagner, hvor de presser priserne helt i bund
  • Når du kender din destination, så søg flyafgange fra forskellige lufthavne (Aalborg, Hamborg etc.) – der kan sagtens være flere tusinde kroner at spare
  • Tjek ALTID forskellige afrejsedage – både ud og hjem – også her er der store prisforskelle
  • På de lange strækninger er det indimellem billigere at udnytte et stopover i stedet for kun at have en mellemlanding
  • Begynd at holde øje med prisudviklingen ca. 6 mdr. før afrejse og book ca. 3 mdr. før. Kommer du helt tæt på afrejse tidspunktet kan du risikere at billetterne bliver dyrere (men det er da også set omvendt).
  • Læs “Hvordan finder du de billige flybilletter”

Blandt verdens bedste og billigste fly-søgemaskiner er;

Momondo.dk (affiliatelink) – 9 ud af 10 gange finder vi de billigste flybilletter hos dem.

Siden er super brugervenlig, du har mange muligheder for at vælge forskelligt til og fra (selskaber du ikke vil flyve med, rundrejser, rejsetid, alliancer mv.)

Deres priskalender indikerer hvilke dage der er billigst at flyve på – den fungerer super godt og er dejlig overskuelig.

Skyscanner.dk – også en fin søgemaskine, men oftest en tand dyrere end Momondo.
Brug deres søgeagent som spiller perfekt.

Tilmeld dig “frequent flyer” programmerne hos de forskellige selskaber du flyver med.

Her opsparer du point som du måske aldrig får brug for ELLER som du på et senere tidspunkt kan bruge til fx. indenrigsflyvninger, billeje, lounges eller til at blive opgraderet på et fly.

Altsammen noget som er værd at tage med.

Alle kan registrere sig og opspare point – også børn kan blive “frequent flyer”.

Sådan bor du billigst ude i verden

Der findes masser af gode og billige overnatningsmuligheder verden over.

Backpackerbudget-overnatningDorm (sovesal) i Cambodia

Hvordan du bor billigst er et spørgsmål om hvor i verden du rejser hen. Hvordan du rejser rundt. Hvor primitivt du kan bo og om du rejser alene eller I er flere som skal bo sammen.

Couchsurfing

Couchsurfing er nok den absolut billigste overnatningsmetode, da det er helt gratis. MEN det vil virkelig være ildeset, om du benytter denne fantastiske mulighed alene med formålet om en gratis overnatning.

Vælger du at melde dig ind på siden couchsurfing så skal det være fordi du virkelig er interesseret i at blive en del af noget lokalt.

Couchsurfing er baseret på, at man bor hos lokale og dermed kan få en masse lokal viden og i bedste fald, en personlig guide.

Vælger du denne form for overnatning, skal du være indstillet på at bruge tid sammen med din vært og have ønske om at se og opleve hvordan andre mennesker lever og bor i andre kulturer.

Couchsurfing er en enestående chance for at skabe nye venskaber.

Dorms

Dorms (sovesale) – her betaler du for en seng/overnatning og sover blandt andre backpackere.

Det kan lyde afskrækkende for nogen, men kan i mange tilfælde faktisk være både pænt og hyggeligt. Man deles om bad og toilet.

Hostels

På et hostel kan du som oftest vælge mellem eget værelse og sovesale. Man deles om bad, toilet og køkken. Den helt store fordel ved at bo på hostels er, at man møder andre rejsende som kan bidrage med gode erfaringer.

Opslagstavlerne på hostels er en af de bedste informationskilder på backpackerområder. De bruges af både beboere og folk udefra til at søge information, finde rejsemakkere, jobs, kørelejlighed mv.

Hostels er kendt for at give et rigtig godt socialt rejsenetværk og ofte holdes der forskellige hygge arrangementer.Vil du spare på restaurantbesøg, kan du selv købe ind og lave mad på hostels.

Backpackerbudget-hosteltavleOpslagstavle på et hostel

Tag et kig på HostelWorld (affiliatelink)

Hoteller & Moteller

Hoteller/moteller – Rejser I 2 sammen, kan det godt betale sig at booke hotelværelser.

På hostels og dorms betaler du pr. person hvorimod du på hotel/motel betaler pr. værelse. Denne forskel kan gøre at det bliver billigere at bo 2 på et billigt hotel end at betale for 2 på et hostel/dorm.

Den store fordel ved at booke hotel/motel via Hotels.com (affiliatelink) er, at du (når du har signet dig op til deres Reward program, sparer op til gratis overnatninger.

> Læs om Rewards HER (affiliatelink)

Airbnb

Airbnb – forskellen på hotel og Airbnb er, at du bor privat med alle de fornødenheder det må indebære.

Airbnb er en privat netværksplatform man tilmelder sig, og hvor folk så kan leje/udleje deres huse, lejligheder, slotte eller hvad man nu måtte bor i.

Det kan på mange måder være både hyggeligere og billigere at bo privat end på hotel.

Camping

Skal du til Australien, New Zealand, USA, Canada eller lignende lande, kan jeg anbefale at du køber campingudstyr. Ved at campere sparer du hotelovernatninger og kan selv lave mad. Det er langt billigere end noget andet.

Mange steder finder du både natur camps og shelters, som enten er gratis eller kun med symbolsk betaling til vedligeholdelse.

De fleste steder udenfor Europa kan du sagtens gå direkte fra gaden ind og booke en overnatning. Med lidt held kan du måske også prutte priserne ned mange steder.

Booker du hotel via søgemaskiner, så lav altid et dobbelttjek på hotellets egen hjemmeside. Indimellem har hotellerne ekstra gode tilbud som du ikke finder på søgemaskinerne.

Nyttige links til at bo billigt:

Hostels på Booking.com – HostelWorldAirbnb

Billig transport på din destination

Lokal og offentlig transport er i de fleste lande altid billigst.

Afhængig af hvor du rejser hen, så kan lokal og offentlig transport til gengæld godt variere en hel del med standarden.

Backpackerbudget-TransportRickshaw i Nepal

Rejser du i sydøstasien, så er transport MEGET billigt og mulighederne er mange.

Lokal transport er oftest den billigste

Tager du de helt lokale busser og tog – som er de absolut billigste – skal du forvente mange stops undervejs OG at folk medbringer de mest mærkelige ting.

Der skal sættes god tid af, da du aldrig helt kan regne med hverken afgang- eller ankomsttidspunktet.

Brug lokale busser og tog

Der kører tog og busser rundt i hele sydøstasien – også mellem landene.

Det kan godt betale sig at tage et nattog eller natbus fra fx. Cambodia til Thailand. Nattog og busser findes i 1., 2. og 3. klasses kategorier.

Prisforskellen er minimal, men det er forholdene ikke. Derfor; vælg 1. eller 2. klasse hvor du ligger ned hele vejen. Toget og bussen kører hele natten og prisen er MEGET lavere end fly.

Backpackerbudget-busEn lidt overfyldt bus i Indien

At bruge den offentlige og lokale transport i sydøstasien er billigt, tidskrævende, underholdende og fakstisk en rigtig sjov oplevelse.

Køb og leje af bil

Rejser du i Australien, New Zealand, USA, Canada eller lignende lande, kan du spare en hel del ved enten selv at købe en backpackerbil eller leje en bil.

Ved at købe en bil kan du være heldig at sælge den igen til nogenlunde samme pris og dermed kun have udgifter til benzin. Til gengæld skal der sættes tid af til køb og salg.

Backpackerbudget-TransportBackpackerbil i Cairns – Australien

Uanset om du køber eller lejer bil, giver det dig en fantastisk frihed. Du kan campere hvor du lyster – hvorimod du, hvis du vælger at køre med tog eller bus, skal betale for overnatninger og mad.

>> Her kan du læse om at købe backpackerbil i Australien <<

Har du brug for et billigt lift, så husk at tjekke opslagstavlerne på byens hostels. Ofte er der nogen som leder efter kørelejlighed eller nogen som har en ledig plads i bilen mod at deles om benzin udgifter.

Lej en scooter – billigt og fleksibelt

Er du er i fx. Sydøstasien kan det varmt anbefales at leje scooter eller motorcykel.

Scooter er bestemt ikke ufarligt at køre på da trafikken mange steder er horribel, men tør du alligevel kaste dig ud i scooterkørsel, så er det en fantastisk. Det er den billigste transport og mest fleksibel måde at komme rundt og udforske områder på.

Oftest forholder det sig sådan, at desto længere du lejer, desto billigere bliver det. Er I 2 som kører sammen, så finder I ikke nogen billigere måde at komme rundt på.

Backpackerbudget-scooterKøb af scooter i Vietnam

Hyr en lokal

I mange lande kan du også med stor fordel lave aftaler med de lokale.

På de fleste strande kan du forhøre dig om prisen hos en bådejer for at sejle dig fra A til B. Ofte kan de lokale hyres for en dag til at sejle dig rundt i området. En strandsælger kan du også tit lave aftaler med.

Udover du får en rigtig billig oplevelse, så gør du også noget godt for de lokale – som samtidig kan være en super gode guider.

Husk altid at prutte om priserne – som udgangspunkt kan du starte med at byde (måske endda under) 50% af prisen de foreslår. Du fornemmer hurtigt om du skal langt længere op eller du faktisk kan presse prisen endnu længere ned.

Find billige seværdigheder når du rejser

Der findes altid billige, og de fleste steder også gratis, attraktioner.

Hvis du inden du ankommer til din destination læser lidt om hvad området har af seværdigheder, så vil du altid finde gratis muligheder.

Smut altid indenom et turistbureau i de lokale områder, de kan rådgive dig om hvor du bedst og billigst kan tage hen.

Findes der et hostel i dit område, så besøg det.

Gør brug de mange informationer på et hostel

På et hostel vil der altid være en opslagstavle med en masse information og brochurer, og andre rejsende som kan anbefale dig steder som skal ses. De vil sikkert også kunne give dig andre gode tips og tricks andre ting.

Backpackerbudget-gratis-sevaerdighederDer findes masser af gratis udendørs seværdigheder og oplevelser

Sørg for at have gode sko med, for skal det være billigt, så kræver det også at du er villig til at gå MEGET.

Fordelen ved at gå er at du hele tiden kommer forbi interessante ting og steder. Ting og steder du måske ikke lige havde opdaget fra en bus og som måske ikke står i din guidebog som en særlig seværdighed.

I bund og grund er alt nyt jo en slags “seværdighed” når du rejser.

Vær imødekommende overfor mennesker du møder på din vej. Oftes vil du selv blive mødt af venlighed og hjælpsomhed fra andre mennesker.

Du kan sagtens lære, se og opleve en masse om et sted, UDEN at bruge en masse penge.

Billig og god mad når du rejser

Streetfood – streetfood – streetfood….. Sjovt nok er den billigste mad, oftest også den bedste mad når du rejser.

Backpackerbudget-streetfoodStreetfood i Tyskland

I de fleste lande finder du streetfood (gadekøkkender).

Mange tror fejlagtigt at streetfood er halvdårlig mad, med lav hygiejne og gamle råvarer som hele dagen har stået i solen overdænget af spyfluer. Det kan ikke være mere forkert!

Streetfood findes i alle afskygninger lige fra et lille scooter-køkken med “mutters” små hjemmelavede retter til store flotte markeder.

En god fingerregel er altid – er der mange mennesker, så er maden nok også god.

Den store fordel ved streetfood er at maden er frisk, lokal, original, veltilberedt og billig.

Det er her de lokale handler og spiser og da boderne ikke har opbevaringsfaciliteter, så bliver de friske råvarer leveret hver morgen.

Backpackerbudget-streetfoodStreetfood i Mexico

Med streetfood får du den bedste lokale madoplevelse.

I Asien får du, til meget lave priser, mad som vi i Europa ville kategorisere som gourmet mad med alt indenfor skaldyr og fisk samt frugt som kommer direkte fra plantagen. Det smager fantastisk og der er ikke taget hensyn til “European taste style”.

Undgå så vidt muligt de aller mest turistede restauranter. Som regel er de ikke de bedste. Maden er lavet efter vores smagsløg og er mange steder direkte kedelig (og langt dyrere).

Spis hos og med de lokale

Find i stedet de små lokale restauranter i sidegaderne, eller hold øje med hvor de lokale spiser eller hvor der er sidder flere andre backpackere.

En lille listig og fyldt restaurant – gerne hvor du kan se køkkenet i baggrunden – plejer at være et godt tegn.

De fleste steder finder du også de sædvanlige “Take Away barer” med lækre mellemøstlige og asiatiske retter.

Retter med dit valg af kød suppleret op med smagfulde og friske grøntsager. Retter som udgør et fuldt nærende og mættende måltid til små penge.

Backpackerbudget-hummusbarPå Hummusbar i Budapest

Sidst, men ikke mindst – lav din egen mad!

De fleste steder er der mulighed for selv at købe billigt ind af lækre friske madvarer. Så har du adgang til et køkken, så lav din egen mad.

Bor du på hotel, så vælg et hotel med et mindre “te-køkken” (dem er der mange af).

Bor du på hostels eller campingpladser, så er der altid køkkenfaciliteter.

Køber eller lejer du bil, så køb lidt udstyr til at lave mad undervejs.

Billig shopping på rejsen

Lad vær med at købe en masse ubrugelige souvenirs! Tag i stedet en masse gode billeder, som du kan have glæde af resten af livet.

Til gengæld kan du med fordel allerede hjemmefra tjekke op på prisniveauet på dine destinationer.

Hvis du alligevel skal ud og spendere penge på fx. kamera, laptop, dykkerudstyr etc. så kan der være mange steder, hvor du med stor fordel kan investere i disse ting til en langt lavere pris end herhjemme.

Går din rejse til Asien, så kan du købe næsten alt tøj derude. Drop at slæbe en masse t-shirts og shorts med hjemmefra, du kan få det hele derude og til spot priser. Herudover, så bruger du langt mindre tøj end det du lige kan forestille dig.

Du vasker billigt, og du håndvasker endnu billigere.

Backpackerbudget-vasketoejHåndvask i Thailand

Husk i øvrigt på, at det meste mærkevare tøj er kopivarer, også selv om de siger det ikke er. Prisen på det burde dog sætte nogle alarmklokker igang hos dig.

Benytter du dig af guiden ovenfor, burde du kunne planlægge et backpackerbudget og rejse på et forholdsvist lavt budget.

Lav dit eget backpackerbudget – bureauerne er ikke altid realistiske

Vi hører indimellem historier om bureauer som anslår vanvittige budgetter som en backpackerrejse bør ligge på.

Et velrenommeret ungdomsbureau anslog at min datter og hendes kæreste på hhv. 21 og 25 år, (da de skulle på backpackerrejse for nogle år siden), skulle have et budget på 100.000 kr. pr. person for at rejse rundt i sydøstasien i 6 måneder.

Var det tilfældet, var de aldrig kommet ud at rejse – hvem kan på 6-12 mdr. skrabe kr. 200.000 sammen?

De “overrulede” bureauets anbefaling og backpackede gennem Bali, Singapore, Thailand, Vietnam, Cambodia og Laos i 6 måneder.

Med ALT inkl. (flybillet, hoteller, mad, køb af motorcykel etc.) kostede rejsen totalt kr. 90.000,- for dem begge – altså under halvdelen af det et ungdomsbureaus anslog som et realistisk backpackerbudget.

Du skal ikke lade dig narre af bureauerne, men vær realistisk i din planlægning og sæt ikke for høje krav til standarder.

Har du andre gode input til vores “Backpackerbudget”, må du endelig skrive i kommentaren herunder.

Held & lykke med planlægningen

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Translate »