Bliv frivillig hos Filipino Street Kids

18. oktober 2018 Asien   Filippinerne   Gå på opdagelse   RejseTips

"Filipino Street Kids" hjælper gadebørn i Cebu City som lever langt under fattigdomsgrænsen - bliv frivillig og gør en forskel...

Bliv-frivillig-klassebillede

Filipino Street Kids (FSK) er en velgørenhedsorganisation, som har til formål at støtte socialt udsatte børn og familier som lever langt under fattigdomsgrænsen i Cebu City, Filippinerne.

FSK har i 2018 åbnet sit eget center og har p.t. 25 børn tilknyttet i alderen 3-16 år.

Det laver en frivillig hos os

  • Yder omsorg og er med til at udvikle børnenes selvværd og selvtillid ved at være anerkendende
  • Deltager og igangsætter alverdens aktiviteter og spil
  • Guider børnene til en bedre hygiejne
  • Støtter børnene i deres skolegang
  • Planlægger, igangsætter og er en del af arrangementer, som fx. sport, musik, dans etc.
  • Arbejder i et dynamisk team sammen med andre frivillige og vores filippinske medarbejdere
  • Arbejder til tider i området hvor børnene er opvokset – møder deres familier og giver forståelse for familiernes udfordringer
  • Arbejder i helt anden kultur, som ikke altid er lige let.
    Mange af børnene har oplevet adskillige former for omsorgssvigt gennem deres barndom, derfor er det vigtigt at møde børnene i øjenhøjde og sætte sig ind i deres situation.

Her bor vi i Cebu City

FSK er beliggende i den 2. største by i Filippinerne, Cebu City.

Vores nystartede center ligger 5 minutters gang fra pier 4, en af Cebu City fattigste områder, og vi er derfor tæt på børnenes familier som vi har et tæt samarbejde med.

Vores center er en 2 etagers bygning.

I stueetagen laver vi forskellige sportsaktiviteter såsom basketball, fodbold, hockey, badminton, bordtennis etc. Vi er altid glade for nye og andre forslag fra vores frivillige.

På øverste etage er der kontor, et spillerum med 2 PlayStations og en hyggekrog med diverse spil. Derudover er der mulighed for lektiecafé, tegneaktiviteter og andre mere stillesiddende aktiviteter.

Kompetencer for at blive frivillig hos os

For at blive frivillig hos Filipino Street Kids forventer vi:

  • At du møder børnene med et åbent sind og ønsker at skabe gode relationer og danne et stærkt tillidsbånd voksen/barn imellem
  • At du vil hjælpe børnene med individuelt at skabe gode relationer mellem hinanden
  • At du er god til at interagere med børnene og deltager aktivt i diverse spil, lege og aktiviteter vi har på centret
  • At du er initiativtager og igangsætter til aktiviteter som børnene kan have glæde af
  • At du viser omsorg som er en meget vigtig del af vores arbejde og et stort behov hos børnene – stimulation er generelt meget mangelfuldt hos børnene
  • At du møder motiveret op og med åbne arme når du ankommer til centeret.
    Børnene forventer meget af os og vi er dem der skal guide dem ind i en bedre hverdag og bringe glæde ind i deres hverdag og liv.

FSK er en dynamisk organisation og vi lægger stor vægt på, at du bestrider ovenstående kompetencer, for at kunne arbejde med socialt udsatte børn i Filippinerne.

Det har stor betydning at opbygge en stærk relation til de børn vi arbejder med, hvorfor vores frivillige kun kan ansøge for en minimumsperiode på 1 måned – gerne mere.

Jo længere tid man er frivillig, desto større mulighed er der for at få mest muligt ud af sit ophold – for dig og for børnene.

Det koster det at blive frivillig

Det koster 2.000,- kr. pr. måned at være frivillig hos Filipino Street Kids

Prisen er inkl.:

  • Alle nyttige informationer inden afgang til Filippinerne
  • Hjælp til at finde bolig i Cebu City. FSK har ejendomsmæglere tilknyttet til at finde en bolig som passer til dine ønsker
  • Du vil blive hentet i lufthavnen og kørt direkte til din bolig.
  • En fast knyttet vejleder på centret til at guide dig igennem dit ophold hos FSK
  • Du vil dagligt få et måltid på centret samt rent drikkevand
  • Du vil få en kontaktperson som kan kontaktes 24 timer i døgnet efter behov
  • Der vil blive lavet en individuel skræddersyet plan, som opfylder dine ønsker for et frivilligtophold
  • Du vil modtage FSK T-shirts, som skal bæres under opholdet
  • Du vil gennem hele dit ophold blive guidet, vejledt

Du vil ved afrejse få en udtalelse, som du i fremtiden kan bruge på dit CV.

Prisen er IKKE inkl.:

  • Flybilletter.
  • Daglig transport til centret
  • Rejseforsikring
  • Husleje
  • Vaccinationer

Kontakt Filipino Street Kids

Adresse: 12th Ave – Cebu City, Filippinerne
Email: info@filipinostreetkids.com
Hjemmeside: Under opbygning

Kunne du tænke dig at gøre en forskel og hjælpe med at give disse skønne gadebørn en chance for et bedre liv, så tøv ikke med at på info@filipinostreetkids.com.

  Bag-om-filipino-street-kids-instragram

Læs også

Filipino Street Kids – vores historie, hvem vi er og hvad vi laver.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan bruge disse HTML tags og attributter:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>