Japan

Kultur, struktur og god mad… 

Inspiration til Japan

Japan er et skatkammer af kulturelle perler og et dejligt land at rejse i.

Togene går til tiden, maden er fantastisk og folk er hjælpsomme – omend de færreste taler andet end japansk.

Inspiration-til-Japan-stendukker

Japan byder på både land og by, natur og beton og med en samlet længde fra øst til vest på mere end 3.000 km, kan det godt betale sig at planlægge turen hjemmefra inden man drager afsted.

Læn dig tilbage og få masser af god inspiration til Japan.

Kultur og historie

Japan har en fantastisk spændende kultur og historie som mange steder er fuldt tilgængelig for os turister.

Landet har været isoleret i tusindvis af år og er derfor endnu ikke blevet til et ”multi-etnisk” samfund som så mange andre steder på kloden.

Inspiration-til-Japan-tempel

Det er derfor muligt at gå rundt i små byer eller gader i storbyer, som ser ud som de gjorde for flere hundrede år siden – ligesom værdier og skikke holdes i hævd i langt højere grad end man finder det herhjemme.

Overalt støder man på fantastiske templer og i en række af dem bor munkene stadigvæk som de gjorde for hundrede år siden – dog med en enkelt opgradering, internet og iPhone…

Japan har ikke mindre end 22 steder listet på UNESCOs Verdensarvsliste

Mad

Maden i Japan er god, sund og frisk.

Japanerne bruger helst friske råvarer og man spiser meget fisk samt en del grønt.

Inspiration-til-Japan-Mad

Dertil store mængder ris, suppe og nudler.

Medmindre man er kræsen er det japanske køkken let tilgængeligt, idet de ikke anvender så mange krydderier. Man finder sjældent retter der bringer sved på panden.

Som dansker skal man dog ofte lige vænne sig til de syrnede grøntsager som serveres med de fleste retter – også til morgenmad.

Mennesker

Japanerne er et ”korrekt” folk.

De er opdraget til at være en del af fællesskabet, indordne sig og ofre sig hvis det behøves.

Det ændrer sig dog langsomt efterhånden som landet påvirkes udefra, men de fleste japanere vil fortsat opleves som høflige, korrekte og hjælpsomme.

Inspiration-til-Japan-Geisha

Der findes et hav af uskrevne normer som det for udenforstående kan være næsten umuligt at finde rundt i.

Men bare rolige – de fleste japanere bærer over med vores dårlige manerer og klodsede forsøg på at overholde etiketten.

Optræder man høfligt og respektfuldt vil man i de fleste tilfælde blive vel modtaget.

Få god inspiration til den vigtige planlægning

På disse sider finder du masser af inspiration til Japan rejsen fra både Områder, Fakta og spændende detaljerede rejsebeskrivelser.

Områder i Japan

Læs mere  

Information

Læs mere  

Artikler

Læs mere  

Guide til Koyasan

Koyasan er en lille kulturel perle gemt væk oppe i bjergene, 100 km syd for Kyoto og Osaka. Byen blev grundlagt i 819 af munken Kukai, bedre kendt som Kobo Daishi. Oprindeligt var Koyasan ikke en by, men blot hjemsted for det første tempel, Kongobu-ji, bygget af Shingon Buddhist sekten som Kobo Daishi grundlagde. 

Læs mere  

Guide til Nara

Nara var Japans første hovedstad fra år 710 til år 784. Byen har i dag 360.000 indbyggere og ligger i Kansai regionen en times kørsel syd for Kyoto og øst for Osaka.

Læs mere  

Osaka Shinsekai distrikt – et område som skiller sig ud…

Osaka Shinsekai distrikt Shinsekai betyder ”Ny Verden” på japansk og er et distrikt i Osaka lidt syd for Namba Station. Området var vært for “National Industrial Expo” i 1903 og blev i de følgende årtier, udviklet som et moderne eksempel på den vækst Japan var inde i.

Læs mere  

Guide til Osaka

Osaka er med sine 2,7 millioner indbyggere, Japans 2. største by efter Tokyo. Byen ligger godt beskyttet inde i Osaka bugten, hvor en række floder har deres udløb og har, pga. af denne ideelle placering, altid været en aktiv handelsby.

Læs mere  

Godt at vide om Japan inden du rejser

Med en samlet længde fra øst til vest på mere end 3.000 km kan det godt betale sig, at forberede turen til Japan hjemmefra. Her får du en lille guide med ting som er godt at vide om Japan inden du rejser. Hvordan kommer du til Japan SAS har en daglig afgang fra København direkte til Tokyo. Er Kyoto målet …

Læs mere  

3 dage i Tokyo

Mærk suset i en af verdens største byer og udforsk de forskellige bydele, der hver især byder på specielle oplevelser som man ikke finder andre steder.

Læs mere  

Første gang i Japan – hvad skal opleves?

Første gang du besøger Japan vil du uvilkårligt blive overvældet af de mange indtryk. Har du kun har 1-2 uger til rådighed på dit første besøg, vil det være en god ide at holde sig til de mere kendte destinationer som Tokyo, Kyoto, Hiroshima m.fl. 

Læs mere  

Kyoto – Kåret som verdens bedste by

Kyoto er 2 gange blevet kåret til verdens bedste by af Travel & Leisure og det er ikke uden grund. Kyoto er Japans gamle hovedstad og her er fyldt med templer og shrines, sten- og moshaver. At besøge Kyoto er som at tage tilbage i tiden og besøge en svunden tid, et skattekammer af historie og kultur. Kyoto Historiens vingesus er …

Læs mere