Cuba

Cuba er cubanske revolutionære, betagende strande, klassiske biler, falmede koloniale huse, salsa og rom og meget mere...

Inspiration til Cuba

Cuba er et fantastisk fascinerende land med spændende historie om cubanske revolutionære, betagende strande, klassiske biler, falmede koloniale huse, en befolkning som giver sig hen i åndeløse salsa og rom.

Cuba ligger ca. 150 km ud for kysten i Key West i Florida og er den største caribiske ø med Caymanøerne, Jamaica og Haiti som nærmeste naboøer.

Cuba-det-skal-opleves-by

En ø fyldt med en skøn varmblodig befolkning, en farverig og levende kunst, latinamerikansk musik, et tropisk klima, små charmerende landsbyer og er samtidig hjemsted for ikke mindre end 9 steder på UNESCOs verdensarvsliste.

At rejse til Cuba vil være en oplevelse for livet – men grundet de forbedrede relationer med amerikanerne, skal man nok snart tage afsted, hvis man vil nå at opleve det originale Cuba – for inden længe vil de amerikanske multinationale selskaber nok vinde indpas.

Har du besøgt Cuba tidligere, vil du blive overrasket over hvordan landet er i dag.

Lige siden sammenbruddet af Sovjetunionen i 1990’erne (og dermed slutningen på årtiers tilskud til det kommunistiske parti), har man kunne mærke og opleve, at denne skønne ø længe har været på vej mod et stort politisk og kulturelt skift.

Cuba-det-skal-opleves-hav

I dag kan private få licens til at starte og drive en bred vifte af virksomheder, der helt klart giver følelsen af at den cubanske handel er ved at vågne fra mange år i dvale.

Nu finder du flere privatejede taxafirmaer, butikker, restauranter, mindre hoteller og forskellige tour arrangører mv. – og der skal ikke være tvivl om, at cubanerne stortrives med disse nye muligheder og for hver dag bliver mere og mere konkurrence-minded.

Cuba er indelt i 15 provinser og området, Isla de la Juventud. Områderne omfatter landdistrikterne Pinar del Rio – hvor tobaksdyrkningen er i højsæde, Santiago de Cuba – Cubas næststørste by efter Havana og byen med den største farverige afro-cubanske indflydelse, Trinidad – en kolonial søvnig by, udpeget af UNESCO Verdensarvsliste med sin smukke beliggenhed mellem bjerge og hav.

Cuba er den mest folkerige ø i Caribien og har over 11 mio. indbyggere. Befolkningen består af 65% hvide, 24% blandet race, 10% sorte og 1% kinesere.

Her på siden kan du snart læse skønne rejsebeskrivelser og anmeldelser fra Cuba.

Artikler

Læs mere  

Cuba – det skal opleves

En rejse til Cuba vil være spækket med oplevelser og attraktioner, som vidner om en falmende storhedstid med masser af historie, kultur og mystik. Facebook Twitter Google+

Læs mere