› Forum › Backpacker Rejser › Anbefalinger til rygsæk
- This topic has 3 svar, 3 stemmer, and was last updated 23.04.2019 kl. 20.14 by Steen Pipper.
- ForfatterIndlæg
- 11. april 2019 kl. 13:46 #25623
OliviaL
Medlem
Hej,
Jeg står overfor at skulle købe en ny rygsæk til en 6 mdr. tur i Sydamerika. Jeg har lidt svært ved at se skoven for bare træer – hvad anbefaler I af gode kvalitets rygsække til rimelige penge? Og I hvilke butikker?Jeg lider ofte af lidt problemer med min lænd, hvorfor at den skal kunne justeres. Glæder mig til at høre fra jer, da det begynder at haste lidt ?20. april 2019 kl. 13:21 #25697Steen Pipper
Medlem
Hej Olivia,
jeg ville tage et kig på rygsække fra Osprey. De laver kvalitetsrygsække med gode finesser, god støtte og relativ let vægt.
Tag f.eks. et kig på Osprey Atmos AG 50 eller 65 (50/65 liter). Den model har et rigtig godt bæresystem med god støtte på hoften, hvilket aflaster ryg og skuldre. Herudover har den et “net” i ryggen der gør at den føles behagelig og at du ikke kommer til at svede på ryggen. Ligesom de fleste Osprey rygsække findes den i forskellige modeller afhængigt af din ryglængde ligesom bæresystemet kan justeres så den passer dig perfekt.
Jeg vil anbefale at du går ind i et par friluftbutikker og prøver dig frem og sikrer at den passer dig 100%. Husk at teste den med vægt i (ca. 10 kg) – de fleste rygsække føles gode når de er tomme 🙂 Din rygsæk kommer til at være en vigtig del af din tur så gå ikke på kompromis.
God tur !
Mvh. Steen
22. april 2019 kl. 11:57 #25709Tine-3
Medlem
Hej Olivia,
jeg har skrevet en længere guide med ting, du skal vide, når du vælger en backpackerrygsæk og der er også anbefalinger til nogle helt bestemte rygsække. Husk der er forskel på rygsække til mænd og kvinder, Atmos er en rygsæk til mænd, så den vil jeg ikke anbefale.
Jeg har selv problemer med min lænd, men har rigtig gode erfaringer med en Sirrus 50 (du kan se den her: http://bit.do/eQghb). Der kan jeg have mange kilo i, uden at få ondt i lænden! Jeg tror, at jeg har haft op til 15 kg, som jeg har båret rundt på i en god periode og det er uden at få ondt i lænden! Jeg knuselsker den rygsæk! 😀
En Kyte 46 (http://bit.do/eQghP) kunne også være et oplagt valgt, hvis du vil have en med lidt færre liter i 🙂 Personligt ville jeg ikke gå meget over 50L som min Sirrus er 🙂
Rigtig god rejse!
23. april 2019 kl. 20:14 #25734Steen Pipper
Medlem
Korrekt – Atmos er til mænd, hvilket betyder at den er lidt længere og har lidt bredere bæreremme. Modellerne der modsvarer Atmos er Osprey Aura AG 50 og Osprey Ariel AG 55. De har begge “anti-gravity” bæresystemet som giver en rigtig god ventilation og vægtfordeling og er det mest behagelige jeg nogensinde har prøvet.
Men som sagt er vi alle forskellige så gør dig selv den tjeneste at besøge et par friluftbutikker og prøv de forskellige modeller.
Mvh. Steen
- ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på et indlæg
› Forum › Backpacker Rejser › Anbefalinger til rygsæk