Forum Nordamerika Mexico Yucatan med børn i juli?

  • This topic has 3 svar, 44 stemmer, and was last updated 24.02.2018 kl. 9.34 by Anne Marie Boye.
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8004
    Trinetrine schøning

    Hej:)
    Vi er en familie på 4 med børn i alderen 4 og 10, der gerne vll rejse til Mexico til juli. Synes dog det er meget blandet, hvad man kan læse sig til ang. temperatur, regnmængde m.m. Er der mon nogen i dette forum, der har erfaring med mexico i juli?
    Og ligeledes; Vil det være en passende destination for børn på den alder?
    Eventuelle rejsetips modtages ligeledes med kyshånd:)

    Bedste hilsner og på forhånd tak:D
    Trine

    #9555
    Anne MarieAnne Marie Boye
    Medlem

    Hej Trine
    Vi har været på Yucatan i juli måned 3 gange og skal igen til sommer. I 2012 havde vi vores venner og deres to børn på 5 og 7 år med. Til sommer skal vi have vores familie med inc. vores niecer på 6 og 10 år med, så jeres børn har en fin alder til ferie på Yucatan, som jo i stor stil handler om strand og vand.

    Vi synes, at juli er en dejlig måned på Yucatan. Vejrudsigten lover oftest “thunderstorms” da det er regntid. Vi har kun oplevet en kort regnbyge om eftermiddagen og det har aldrig ødelagt vores ferie. Der er ingen tvivl om, at det er rigtig varmt – men det er det hele året på Yucatan. Vi står ofte tidligt op og går til stranden. Hen på formiddagen hopper vi ind i skyggen, spiser frokost, holder siesta og så går vi til stranden igen sidst på eftermiddagen.

    Du er velkommen til at læse om vores ture på vores blog Two Danes On Tour.

    Der er blogindlæg fra vores ture i 2012 og 2015. Til sommer skriver vi selvfølgelig mere om vores næste rejse.
    Skriv gerne igen, hvis der er mere jeg kan hjælpe med.
    Vh. Anne Marie

    #9556
    Trinetrine schøning

    Hej Ann-Marie,
    Tusinde tak for dit svar:) det er virkelig en kæmpe hjælp at læse andres erfaringer???? Jeg så også lige kort jeres rejseblok, det ser fantastisk ud! Sikke mange gode beskrivelser og smukke billede. Kan se vi har været et par
    Af de samme steder – vi var sjovt nok i Senj sidste sommer:)
    Nå, Ang Yucatan…. vi vil også rigtig gerne opleve noget, har selv været på yucatan og Belize
    For 15 år siden.. men vil det mon være for varmt i juli til andet end strand? Mit største dilemma er egentlig og det vil være ligeså fint at vælge en destination tættere på (fx Kroatien) – eller om du alligevel synes, at man får andre, anderledes oplevelser ad at tage den lange rejse til Mexico. Vi har ikke mulighed for 3 uger andre tider end juli, så det skal næsten være denne sommer 🙂
    Glad for at høre om jeres oplevelser med vejr og børn, det var nemlig også to uafklarede – men det lyder til at være helt super begge dele. Bedste hilsner – og tak???? Trine

    #8003
    Anne MarieAnne Marie Boye
    Medlem

    Hej igen
    Tak for de fine ord om vores blog. Det sætter vi stor pris på 🙂 Du er også meget velkommen til at følge os på Facebook, hvor vi lægger masser af billeder og små historier ud, når vi er på farten. Find os på Two Danes On Tour.
    Og ja, sjovt at vi har været flere af de samme steder 🙂

    Der er ingen tvivl om, at man sagtens kan få masser af dejlige og spændende opleveler i Europa, så det er jo ikke et must at rejse til Mexico. Men det er bare nogle helt andre oplevelser, man kan få der! Og for os er det paradis.
    Lige som jer, kan vi kun rejse i flere uger i juli, og det er også derfor, at vi rejser på den tid af året.
    Vi bruger selvfølgelig en del af dagene ved stranden, men vi tager også på ture til f.eks. mayaruiner, gamle kolonistilsbyer mv. Vores niecer har aldrig været i Mexico før, så de skal selvfølgelig ud og opleve noget. Men som jeg også skrev tidligere – vi planlægger efter det og deler dagen op i to. Står tidligt op, bruger morgenen og formiddagen, kryber i skygge midt på dagen og bruger igen eftermiddagen og aftenen. Det plejer at fungere fint for os – og vi er IKKE til ekstrem meget varme!
    Jeg glæder mig til at høre, om I kommer af sted – og måske ses vi på Yucatan til sommer hvem ved?
    Glade rejsehilsner
    Anne Marie

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på et indlæg

Forum Nordamerika Mexico Yucatan med børn i juli?