Forum Afrika Zanzibar – hoteller/resorts

Tagget: 

Dette emne indeholder 2 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af FlamingoTours 17.04.2019 kl. 12.07.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #25460
    CharlotteB
    CharlotteB
    Medlem

    Hey,

    Er der nogle anbefalinger til hoteller/resorts man skal bo på på Zanzibar?

    CB

    #25694
    Emilie
    Emilie Gade
    Medlem

    Hej,

    Vi boede på Paradise Beach Resort som ligger i Uroa Bay. Fantastisk hotel! Vi bookede 14 dage med all incl. det var helt okay, men maden på Zanzibar er generelt ikke fantastisk (synes vi). Mener vi gav ca. 10.000 kr. for hotel + mad i 14 dage, samt lufthavnstransport.

    Hotellet er stort, meget rent og hyggeligt. Værelserne er store og sengene er også gode. Generelt er hotellet meget autentisk og fuld af god stemning.

    Hotellet har både en ala carte restaurant og en all incl. restaurant. Begge rigtig fine og rene. Alt personalet på hotellet er meget venligt og imødekommende. Der er også en rigtig hyggelig bar ude på vandet, hvor der serveres snacks og drikkevarer.
    Hotellet tilbyder også ture til fine priser (disse kan pruttes om).

    Hotellet ligger dog en halv times kørsel fra Stone Town (den store by på Zanzibar), hvor der er mulighed for at gå rundt og se lidt butikker, m.m. Området uden for hotellet er meget lokalt og fattigt.

    Hotellet ligger også lige ned til egen strand. Dog er der ikke ret meget vand hele dagen på grund af tidevandet. Men poolen er fantastisk 😉

    Jeg kan kun varmt anbefale dette hotel, hvis man vil på badeferie og bare slappe af 🙂

    Mvh Emilie

    #25695
    FlamingoTours
    FlamingoTours
    Medlem

    Hej Charlotte

    For en god ordens skyld gør jeg lige opmærksom på med det samme, at jeg arbejder hos rejsebureauet Flamingo Tours – ingen skjult dagsorden her 🙂

    Men vi sender rigtig mange gæster til Zanzibar, så jeg vil meget gerne komme med et par input vedr. hoteller/resorts på øen.

    Generelt vil jeg anbefale dig at gå efter 4-stjernede hoteller. Vi har ikke gode erfaringer med 3-stjernede hoteller, og besparelsen i forhold til et 4-stjernet hotel er ikke ret stor, så det kan generelt ikke svare sig at vælge 3-stjernet.

    De 5-stjernede hoteller er naturligvis også rigtig gode, men her er priserne nogle helt andre 😉

    Nu til et par hoteller, som vores gæster er rigtig glade for.

    Zanzibar Queen Hotel, som ligger på østkysten ved Matemwe Beach, er et helt fantastisk hotel, hvor du virkelig får valuta for pengene.

    Hotellet er lækkert og har alt, hvad du får brug for på din ferie – fra lækker swimmingpool og vandsportsaktiviteter til restaurant og spaafdeling med mulighed for fx massage.

    Stranden ved Zanzibar Queen Hotel er en af de smukkeste i verden med kridhvidt sand og azurblåt vand samt rig mulighed for at slappe af i rolige omgivelser. Området er også et sandt paradis, hvis du kan lide at dykke eller snorkle.

    For hele østkysten gælder det dog, at der er stor forskel på høj- og lavvande, hvorfor det på nogle tider af døgnet ikke er muligt at bade i havet.

    Vil du gerne kunne bade i havet hele dagen, vil jeg derfor anbefale dig at tage et kig på Doubletree Resort by Hilton, som ligger direkte på stranden ved Nungwi på Zanzibars nordspids.

    Stranden ved DoubleTree Resort by Hilton er en ægte bountystrand med kridhvidt sand og krystalklart vand, som virkelig indbyder til afslapning og selvforkælelse.

    Hotellet har desuden alverdens faciliteter, bl. a. 2 restauranter, vandsportsaktiviteter, fitnessrum, børneaktiviteter, roomservice, en frodig have og naturligvis en lækker swimmingpool med børnepool og poolbar.

    Der findes naturligvis også masser af andre lækre hoteller på Zanzibar, men disse to er helt sikkert nogle rigtig gode hoteller, hvor du får meget for pengene.

    Sig endelig til, hvis du har yderligere spørgsmål 🙂

    De bedste hilsner,
    Mia

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på et indlæg Log ind Tilmeld

Forum Afrika Zanzibar – hoteller/resorts