Fora Asien rejseforum Asien generelt Asien – Thailand, Cambodia, Vietnam, Bali

Dette emne indeholder 2 svar, har 194 stemmer og blev senest opdateret af Ida99 Ida 16. oktober 2017 at 11:53.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8019
    Ida99
    Ida

      Hejsa :silly:
      Vi er mor og datter på 9 år som planlægger en rejse slut marts/ start april 2018. Håber på 3 uger, måske 4.
      Som udgangspunkt havde jeg tænkt at vi gerne ville til Borneo og opleve dyrelivet, men da den mere seriøse ferie research gik i gang fandt jeg ud af at strandene på Borneo ikke er de bedste – og derfor har jeg lidt givet op på den destination.

      Vi var i Thailand for 1,5 år siden (og fik også dengang hjælp herinde) det var en vildt fed tur! Vi vil gerne finde et sted med ligeså fantastiske strande som i Thailand (Krabi/Khao lak) og meget gerne en Ø oplevelse (helst hvor vi bor på stranden). Så helt essentielt er smuk strand og natur. Vi vil også gerne opleve noget kultur (datteren på 9 elsker shopping, markeder osv), noget autentisk jungle oplevelse og meget gerne et par dage i storby da vi sikkert alligevel skal mellemlande et sted (Kuala Lumpur var tanken hvis vi tog til Borneo)

      Jeg har taget udgangspunkt i hvor vi kunne finde dette ø paradis og er kommet frem til at mulighederne kunne være Phu Quoc i Vietnam (eller tilsvarende små øer i området), Bali/Gili øerne, eller Koh mak/Koh kood i Thailand.

      Er i tvivl om vejret på Bali i den periode, vi vil gerne op på +25. Har desuden hørt at strandene på Bali ikke er så fine som i Thailand. Vi dykker/snorkler ikke (endnu), så fin sandstrand er at foretrække. Et stort plus ved Bali er at naturen ser utrolig smuk ud og det ser ud til at der er mange resorts som er meget æstetiske og giver et lidt spirituelt, roligt indtryk. Det er jeg meget draget af.

      Alternativt kunne man slutte rejsen på koh mak/koh kood i Thailand og starte – eller slutte, i Cambodia. Her er jeg ret meget på bar bund. Cambodia virker umiddelbart som et land der er svært at komme rundt i som turist. Jeg har også svært ved at finde ud af hvor i cambodia vi skulle tage hen. Er der nogle der har nogle bud der?
      Jeg har selvfølgelig overvejet at se angkor wat, men jeg er i tvivl om jeg vil slæbe datteren med til dette. Har læst dårligt om siem reap som er nærmeste storby til Angkor wat. Phnom pen har jeg læst godt om, men der er ikke nogen strand så der vil vi kun kunne være er par dage.
      Noget vi godt kunne finde på at gøre var at besøge Chi Phat eco village https://www.timetravelturtle.com/chi-phat-cambodia-ecotourism/
      Jeg synes det ville være fantastisk at se noget andet end almindelig turist byer. Har dog læst blandede anmeldelser om stedet på tripadvisor og jeg synes det virker svært at komme frem.

      En helt tredje mulighed er Vietnam. Har generelt hørt godt om Vietnam, men det har jeg ikke fået undersøgt nok endnu.

      Hvis nogen herinde har nogle erfaringer så byd hjertens gerne ind! 🙂

      Også meget gerne til ideer til storby stop undervejs. Mange fly mellemlander jo i Bangkok, Kuala Lumpur eller Singapore. Bangkok tror jeg ikke umiddelbart vi har lyst til. Men det kunne også være et helt andet sted hvis man kan få flyrejsen til at passe nogenlunde.

      #9548
      Ida99
      Ida

        Nu har jeg lige fundet ud af at der ligger en fin fin blog her på siden med netop turen fra Koh Chang øerne til Cambodia 🙂

        Charlotte, hvis du ser det her indlæg, så vil jeg super gerne høre din mening om Cambodia – sådan generelt i forhold til Thailand 🙂

        #8018
        Charlotte B. Gade
        Charlotte B. Gade

          Hej Ida,

          Jeps jeg har læst dine indlæg :cheer:

          Først og fremmest tror jeg ikke du behøver at bekymre dig om vejret nogle af de nævnte steder – alle steder vil være over 25 grader – der vil primært komme en byge her og der.

          Ja i maj mdr. tog vi turen Dubai – Thailand (bangkok, Koh Kood, Koh Chang) og Cambodia. En hel fantastisk tur.
          Jeg har rejst i Thailand i 20 år, men det var første gang vi besøgte Koh Kood som var en kæmpe stor og glædelig overraskelse – der var helt fantastisk! Koh Chang har jeg besøgt flere gange, hvor skønt det skal være, afhænger af hvor man er (og her mener jeg turisme mæssigt). Koh Mak er super dejligt også.

          Cambodia var også ok – men når jeg skal tilbage dertil, skal det være for at rejse rundt og for at besøge paradis øen, Koh Rong Samloen igen – helt vildt lækkert!

          Prisniveauet i Cambodia vs. Thailand er lidt det samme. Dog synes jeg der er meget renere i Thailand og en langt bedre madkultur 🙂
          I Cambodia var vi kun i Otres (Sihanoukville) og på Samloem – jeg tror måske jeg havde syntes bedre om det, hvis vi havde rejst rundt og set noget mere….

          Min datter rejste rundt i Cambodia – det kan du læse om HER – hun var helt vild med det, men det var en rigtig backpackerrejse 🙂

          Mht. Bali – skulle jeg tilbage dertil, ville det primært være for at tage til Gili øerne – men de er så også det mest vidunderlige – vi var der i februar mdr. hvilket var uden for sæson og dermed uden ret mange turister. Jeg har hørt fra andre at der kan være MANGE turister i højsæsonen – men det ville alligevel ikke afholde mig fra at tage dertil.

          Selve Bali var jeg ikke duperet over – jo Ubud er en fin og hyggelig by, men resten meget turistet og meget beskidt (bogstaveligt talt rendte rotterne om fødderne på os).

          Borneo skulle vi også have været til, men det blev desværre aflyst grundet skovbrande 🙁 Men jeg tror primært man tager til Borneo for at opleve orangutanger mm. og ikke for at ligge på strande.

          Vietnam har jeg endnu ikke besøgt, men også her var min datter på hendes backpackerrejse, det kan du læse om HER 🙂

          Hvis du har flere spørgsmål, så spørger du bare – men har I 3-4 uger, hvorfor så ikke tage både Thailand og Cambodia ? 😛

          Vh Charlotte

        Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

        Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.