Indien

Fakta-om-Indien

Pas & Visum

Pas: et pas skal være gyldigt i 6 måneder fra indrejse datoen. Der skal være minimum 2 blanke sider i passet (til visum brug).

Visum: Der er visumpligt når du skal til Indien.

  • Visum skal søges inden man rejser til Indien – det kan gøres HER og du kan læse om reglerne ved ansøgningen HER
  • Et turistvisum er gyldigt i max. 60 dage og kan ikke forlænges.
  • Når du rejser til Indien vil du i flyet få udleveret et indrejsedokument samt et tolddeklarationspapir som skal udfyldes. (får du ikke dokumenterne i flyet, vil du kunne få dem udleveret så snart du stiger af flyet).Indrejsedokumentet fremvises, sammen med dit pas og visummet som sidder i passet, ved indrejsen og tolddeklarationen afleveres efter du har hentet din bagage.
  • Vær opmærksom på, at der er særlige regler for turister, der ankommer til Indien med krydstogsskibe.
  • Du skal kunne dokumentere at din udrejse.

Tjek altid Udenrigsministeriet for opdateringer på pas og visum.

Valuta & penge

Valuta: I Indien hedder møntfoden Rupees (INR).

Det er forbudt at rejse ind og ud af Indien med rupees – dog er det acceptabelt at medbringe et mindre beløb til de første dage for turister.

Vi anbefaler at du medbringer mindre US$ eller € sedler til veksling, og du kan veksle på de fleste hoteller.

Rupees kan hæves i ATM hæveautomater – hæv så meget du kan af gangen, der kan være langt imellem ATM maskinerne og du kan aldrig være sikker på de virker. Sørg altid for at at have lagt penge til side, så du ikke løber tør.

Vil du veksle dine rupees tilbage til US$ eller €, skal du huske at gemme kvitteringen fra da du vekslede fra til Rupees (ellers kan du ikke veksle tilbage) og denne omveksling kan kun ske i lufthavnen.

På de fleste hoteller, restauranter og større butikker kan du bruge de gængse kreditkort. Men igen – sørg for at hæve godt med kontanter, når du har muligheden.

Valutakursen på rupees kan du se HER

Anbefalinger & Tips:

  • Når du hæver i ATM hæveautomaterne, så hæv altid maksimum både aht. hvornår du næste gang ser en ATM, men også aht. gebyrerne
  • Hav altid mindre sedler i lommen til taxaer, små køb og drikkepenge – det er ikke altid de kan give tilbage hvis du kun har store sedler – og det er også en god ide ikke at “vifte” for meget med store sedler.
  • Download valutaomregner App’en så du altid har den ved hånden – den kører offline og er slet ikke til at undvære:
    App Store – iPhones
    Google Play – Android

Drikkepenge: I Indien lægger man næsten altid drikkepenge og især på restauranter & barer, til hotelpersonalet, til de lokale guider etc. – det er direkte uhøfligt ikke at lægge drikkepenge. En fingerregel er min. 10%

Nogle restauranter, barer og caféer lægger dog selv 15% i “service charge” på regningen, så tjek lige regningen inden du betaler.

Prisniveau:
At rejse i Indien er BILLIGT. Eks. på priser får du her:

Middag på restaurant ca. kr. 20-30 kr.
Street food ca. 5-10 kr.
En fl. vand ca. 3 kr.
En øl ca. 10-14 kr.
En cola ca. 5 kr.

Vaccinationer

Snakken om hvilke vaccinationer man skal have for at rejse til Indien giver konstant anledning til stor diskussion.

Hvilke vaccinationer afhænger både af hvor du skal hen i Indien og hvor længe du skal være væk.

Det anbefales at du vaccineres mod Driftei, Stivkrampe, Hepatitis A+B, Tyfus, kolera og Malaria (piller).

Uanset hvad og hvad andre rejsende måtte mene, så tal med din læge, og ikke mindst om hvor i Indien du skal hen og hvilken type globetrotter du er – vælg de vacciner som gør dig tryg!

HER kan du læse Seruminstituttets anbefalinger.

Klima

Klimaet i Indien er meget forskelligt afhængig af hvor du skal hen.

Hele året er det dejligt varmt i Indien, men for at være mere præcis så kan du HER tjekke klimaet i det område du skal til.

Tidsforskel

Tidsforskellen:  afhænger af vores vinter- og sommertid.

Dansk sommertid: + 3,5 timer
Dansk vintertid: + 4,5 timer

Strøm, wi-fi & mobiler

Strøm: Indien kører ligesom Danmark med 220V og stik/stikkontakter er (næsten) alle steder som vores – der kan dog være undtagelser, hvorfor det kan være fornuftigt at medbringe adaptere.

Mobil: Du kan sagtens bruge din egen mobil og simkort i Indien, MEN du skal være opmærksom på, at du skal anvende Roaming og det kan blive rigtig dyrt – ikke kun når du selv ringer eller sender sms, men også når du modtager opkald/sms.

Der findes flere muligheder:

  1. Tjek med dit teleselskab hvad det koster med roaming – flere teleselskaber tilbyder nu gratis roaming i Indien
  2. Køb et Indisk taletidskort (simkort) og sæt i din telefon. Ved at bruge et Indisk simkort, kan du bruge apps uanset hvor du befinder dig fx til maps og gps, eller til at søge fx hoteller, seværdigheder etc.
  3. Når du er steder med wi-fi så brug Messenger, Facetime, Skype, Viber etc. – det er helt gratis at bruge.

Wi-fi: får du de fleste steder, men med MEGET svingende dækning. De fleste steder spørger du bare efter koden.

Generelt er nettet i Indien ikke specielt godt.