Italien

Valuta & kreditkort

Valutaen i Italien er Euro (EUR når du bruger valutaomregner).

Du kan hæve Euro både hjemmefra og i Italien.

De fleste kreditkort kan bruges næsten overalt i Italien og i de fleste byer kan du hæve Euro fra ATM kontantmaskiner.

Vær dog opmærksom på at mindre forretninger og restauranter kan kræve, at du betaler kontant (selvom de skriver noget andet), da afgifterne på små udenlandske hævninger er meget høje.

Sørg for altid at få en kvittering og have den med dig når du forlader et sted du har handlet, spist etc. Det kan ske at du skal dokumentere dit køb og at købet er registeret i butikken (for at undgå skattesnyd).

HER kan du tjekke valutakursen

Prisniveau & drikkepenge

Der lægges altid lidt drikkepenge når man forlader en restaurant, hotel eller lign. Rund beløbet lidt op eller læg 1-2€ pr. pers.

Prisniveauet i Italien er næsten som i Danmark – nogle steder måske lidt lavere.

På markeder, stranden, hos gadesælgere er det muligt at købe kopivarer af de store kendte mærkevarer – det skal man dog være meget forsigtig med at købe, da det er ulovligt at købe kopivarer og bøderne kan være helt op til 10.00€.

Elektricitet

Strøm og stikkontakter er som i Danmark.

Klima

Det meste af Italien har et mildt tempereret eller subtropisk klima.
I sommerperioden kan dagstemperaturerne ofte ligge på 35-40 graders varme og i vinterperioden 5-10 grader – når ikke man opholder sig i Alperne.