Koh Kood – også kaldet Koh Kut og Ko Kut – ligger ca. 45 km og 70 min. sejlads fra Trat, Thailands fastland. Øen er den 5. største ø i Thailand og er den ø som ligger tættest på grænsen til Cambodia.

Koh-Kood-Guide

Koh Kood er en af ​​de smukkeste øer i Thailand og uden tvivl den mindst udviklede store ø i landet.

Hvis du vil vide, hvordan steder som Koh Samui og Phuket var inden turismen rigtig begyndte i 70’erne og 80’erne, så er det nu du skal besøge øen.

Koh Kood Guide

Størstedelen af øen Koh Kood er en god blanding af uigennemtrængelig jungle og gummiplantager.

Koh Koods næsten uberørte hvide sandstrande, ligger syd og vest for øen, og her finder du en del hoteller og bungalows.

Øens største attraktioner er et par vandfald, hvoraf det mest berømte er Klong Chao vandfaldet på vestkysten.

Øen har 2 mindre fiskerbyer, Ao Salad og Ao Yai, begge ligger på østsiden af ​​øen og er hyggelige og meget lokale at besøge.

Koh-Kood-Guide-Fiskerleje

På Koh Kood får du hurtigt følelsen af ​​at være helt væk fra civilisationen, grundet den isolerede beliggenhed.

Trafikken består primært af nogle få resortbiler og scootere – du finder ingen offentlig transport på Koh Kood.

Koh Kood er en “højsæson” ø! Du kan sagtens besøge øen i lavsæsonen, men grundet regntid og andre vejrforhold, går der kun båd til øen én gang om dagen fra Trat.

Bådturen kan i regntiden være noget af en “udfordring” da bølgerne kan stå højt. Vær også opmærksom på, at flere resorts kan være lukkede i lavsæsonen.

Koh-Kood-Guide-strand

Hvis ikke solen skinner (det gør den heldigvis for det meste) så er der ikke så meget at foretage sig på Koh Kood.

Øen er mest for naturelskere og dem som ønsker fred og ro. Et stort udvalg af butikker, restauranter og barer, finder du ikke på Koh Kood.

Koh-Kood-Guide-vejene

Koh Kood er – helt som på Koh Chang og Koh Mak – et meget populært tilløbsstykke for Thai’erne omkring nytår og andre helligdage.

Sørg for at booke overnatninger i god tid, for ikke at risikere at alt er optaget på det tidspunkt.

Når du rejser fra Koh Kood foregår det fra øens lille havn, hvortil du bliver kørt af dit resort.

Vil du læse mere om bådenes priser og fartplan til og fra Koh Kood (fra Laem Sok i Trat og/eller Koh Chang) så KLIK HER

Strandene på Koh Kood

Strandene på Koh Kood løber fra vest og ned syd for øen. Der er ikke strande på østkysten som er dækket af regnskov.

Koh-Kood-Guide-Kort

Klong Chao beach

Klong Chao stranden ligger midt på øens vestside.

Stranden er en ca. 500 m lang sandstrand med flere boutique resorts. Stranden skiller sig ud fra andre strande ved at have lidt butikker og restauranter at vælge mellem.

På selve stranden ligger en håndfuld luksus resorts, men kun ca. 5 minutters gang derfra, ligger der flere backpacker bungalows langs en flod.

Ngamkho Beach og Bang Bao Beach

Ligger lidt længere mod syd. Også her ligger der en række resorts og bungalows, men vil du spise andre steder end på et resorts skal du leje en scooter så du kan komme rundt.

Bang Bao Beach er en af ​​de mest naturskønne strande på øen, og også et et godt sted at snorkle direkte fra stranden.

Ao Prao beach

Øens længste strand er den 1 km lange Ao Prao strand på sydkysten.

Denne strand var tidligere den foretrukne strand blandt russiske gæster, men efter rublens sammenbrud, har der været et stort fald af russiske besøgende.

Stranden er idag igen et fredeligt sted at besøge også for andre nationaliteter,

Ao Noi beach

Tager du nordpå fra Klong Chao, så ligger der en del helt uberørte strande, som du kun kan komme til ad grusveje.

På denne tur kommer du også til stranden ved Ao Noi – som så småt er begyndt at blomstre og lidt resorts er kommet til.

Ao Noi ligger tæt på et tempel og det er også her at øens administration og hospitalet ligger. Selv en bank finder du her og øens eneste ATM hæveautomat – og måske du også kan være heldig at den virker.

Læs også

Andre gode rejsebeskrivelser og anmeldelser fra Koh Kood.