De fleste af vores rejser er primært baseret på destinationer vi får mange henvendelser på. Herudover rejser vi også til destinationer, som vi selv mener er interessante at sætte fokus på.

Hensigten med rejserne er, at skrive og publicere artikler af alt hvad vi oplever undervejs, og vil blive til alt fra cityguides og detaljerede beskrivelser, til anmeldelser af seværdigheder, gode hoteller, turarrangører, restauranter mv.

Vi vil også angive hvem rejserne egner sig bedst til – børnefamilier, par, singler mm, og om det kan svare sig selv at arrangere eller at købe en pakkerejse.

Har du forslag, spørgsmål eller input til rejserne, så skriv i kommentererne herunder eller kontakt os på info@RejseTanker.dk


Filippinerne (Dato ikke fastlagt)

Hvornår: Vides ikke (formentlig primo 2019)
Hvorhen: Ikke fastlagt endnu, men flere øer
Varighed: Ca. 3 uger
Tema: Rejser med børn

rejser-2018-palawan

På opfordring fra flere af vores læsere, som mener der er alt for lidt inspiration til Filippinerne, planlægger vi en 2-4 ugers rejse til Filippinerne.

Vi er endnu ikke gået igang med forberedelserne, men påtænker at rejse efterår 2018 eller vinter 2019.

Afrikasafari (Dato ikke fastlagt)

Rejser-i-2018-jeepsafari

Hvornår: Vides ikke
Hvorhen: Tanzania, Kenya eller anden Safaridestination og Zanzibar
Varighed: Ca. 14 dage
Tema: Safari med børn

Safarirejser med børn, er en af de rejser som ligger blandt top 5 af vores læsers drømmerejser – fortvivl ikke, vi skal nok få det på “to do” listen, men har endnu ikke fastlagt en dato.

Hvor i Afrika skal vi rejse hen? Skal man bo på savannen i camps eller på de “lidt mere sikre” lodges? Kan det kun gøres til min. 15.000+ pr. pers.? Skal vi booke via bureau eller kan vi selv planlægge sådan en rejse?

Er det forsvarligt at tage børn med på safari? Kan man kombinere safari og badeferie? Hvorfor er de fleste safarirejser kun 8-10 dage – blir det meget dyrere, hvis man tager 14 dage eller mere?

Rejser-i-2018-masai

Sådan lyder nogle af de mange spørgsmål vi får….. og det bliver vi jo nødt til at tage ud og finde svar på.

Derfor er en safarirejse med børn til Afrika fx. til Kenya eller Tanzania på “tegnebrættet” – dog har vi endnu ikke fastlagt et tidspunkt.

Har du forslag til et sted vi skal rejse hen og skrive om, så skriv det herunder i kommentaren.