Guide til Phuket

Guide til Phuket – En guide til strande & oplevelser

Når du planlægger din første rejse til Phuket er det nærliggende at tro, at alle strande og byer er ens.

De har helt sikkert meget tilfælles, men der er også store forskelle og du skal være opmærksom på disse forskelle, for at få det bedste ud af din ferie på Phuket.

Phuket er stor, strandene er mange og det kan være svært at vide hvor man skal starte.

Med denne Guide til Phuket beskriver jeg hvert af Phuket’s områder og hvilke oplevelser der bydes på – og selvfølgelig også lidt bonus info.

Find din strand

Mai Khao Beach

Mai Khao er med sine 11 km, Phukets længste strand og et område som primært er omkranset af fyrretræer, mandeltræer og palmer.

mai-khao-strand-Guide-til-Phuket

Stranden er Phuket’s mest fredsfyldte strand og her kan du sagtens går de 11 km, og være heldig kun at møde et par fiskere undervejs.

Mai Khao ligger langt fra alt og bortset fra et par enkelte luksus resorts, er området kun besøgt af gæster som skal i “Splash Jungle Water Park“.

Resten af stranden tilhører nationalparken Sirinath, som er det eneste sted i Phuket hvor “Giant Ridley” havskildpadderne lægger æg hvert år mellem november og februar.

I Mai Khao lille by finder du kun et begrænset antal af restauranter og underholdning.

Skal du væk fra ALT, så vil Mai Khao nok være Phuket’s bedste bud.

> Her kan du bo på Mai Khao Beach < (affiliatelink)

Bang Tao Beach

Bang Tao stranden kan opdeles i 3 områder.

  • Den sydlige ende byder på billige og mellemklasses hoteller rundt om den lille fiskerlandsby.
  • Den centrale del er belagt med luksus resorts fordelt rundt mellem små laguner.
  • Det nordlige område, som slutter ved Layan Beach, er næsten uberørt og kun med nogle få 4-5 stjernede resorts beliggende på de “grønne bakker”.

Bang-tao-beach-Guide-til-Phuket

Bang Tao strand er et roligt område med nogle få gode restauranter og barer på stranden – de fleste af dem beliggende på de sydligste 2 km.

Området er ideelt for dem som søger fred og ro liggende på den skønne strand under en af de utallige palmetræer.

Vil du have et større udvalg af restauranter og shopping, så skal du tage til Patong som ligger en halv times kørsel herfra.

> Her kan du bo på Bang Tao Beach <  (affiliatelink)

Kamala Beach

Kamala ligger tæt på Patong (ca. 15 min. kørsel), men er en verden til forskel.

Kamala-strand-Guide-til-Phuket

Kamala er kendt for sin rolige atmosfære, sit afslappede tempo, sine mange spa-resorts, villaer og hoteller i høj kvalitet.

Kamala er ikke området med flest aktiviteter og natteliv. Det er derfor et populært område blandt pensionister og dem som bare vil ligge og dase på den lille strand.

Også børnefamilier har stor glæde af Kamala, da stranden både er lavvandet og bred.

Kamala skiller sig ud ved at hotellerne ligger på stranden og ikke på den anden side af hovedgaden, som de gør det på de fleste andre strande på Phuket.

> Her kan du bo på Kamala Beach < (affiliatelink)

Patong Beach

Patong er nok mest kendt for hovedgaden “Bangla Road”, som er Phuket’s absolut travleste gade. Især hvad angår barer og klubber.

Ingen andre steder på Phuket, finder du et større udvalg af gode restauranter, butikker, kulturelle attraktioner og alverdens aktiviteter – og det er året rundt.

Både by og hele den smukke kyststrækning er omgivet af  hoteller og i alle prisklasser.

Langs den nordlige del af kyststrækningen – mod Kamala – ligger de dyreste hoteller og det er selvfølgelig her du får de smukkeste solnedgange.

På Patong er turismen intens og du skal lede længe efter det traditionelle Thailand. Alt ligger indenfor gå afstand og de mange små og billige resorts, tiltrækker de gæster som ønsker at underholdningen skal ligge lige på dørtrinet.

På den lange strand findes der et hav af aktiviteter og underholdning, og du skal kun lige over hovedgaden, så står du i Patongs centrum.

> Her kan du bo på Patong Beach <  (affiliatelink)

Karon Beach

Karon stranden er den 3. største strand på Phuket og er stranden med flest luksus hoteller. Området er omgivet af smuk natur, som medvirker til at Karon virker mere roligt.

Lidt væk fra hotellivet på Karon og på den nordligste del af stranden mod Patong, finder du stort set de samme attraktioner som i Patong med natteliv, restauranter, shopping etc., men placeret på afstand fra hvor man bor.

Bor man på Karon Beach, så har man stadig et stort udvalg af restauranter og butikker, men knapt så meget fest og forlystelser, hvilket gør området en anelse mere roligt og afslappet end Patong.

> Her kan du bo på Karon Beach < (affiliatelink)

Kata Beach

Kata er fordelt på 2 strande, Kata Yai og Kata Noi Beach.

Kata-strand-Guide-til-Phuket

Området er ideelt for familier med et fint udbud af gode restauranter, mange små butikker og god underholdning for børn.

Kata Yai, som er den største strand, er både livlig og velbesøgt af især windsurfere og dykkere. Kata Noi er noget mindre og lidt hyggeligere uden den store underholdning og perfekt som dase strand.

Kata, som er blandt Phuket’s bedste strande, er ikke (grundet strandenes størrelser) nær så overfyldte som mange af de andre strande.

Natteliv er der også på Kata, men slet ikke i samme omfang som på Patong.

> Her kan du bo på Kata Beach < (affiliatelink)

Nai Harn Beach

Nai Harn stranden er en lille bugt som ligger i den sydlige ende af Phuket.

Grundet sine mange klipper er området mest populært blandt de lokale og udbuddet af hoteller er begrænset.

Alligevel har Nai Harn meget at byde på, blandt andet flere små strande og bugter, som tiltrækker en del sejlere, snorklere og dykkere.

Stranden i Nai Harn er fantastisk og vandet roligt – det er uforståeligt at området stadig er næsten uberørt.

Nai Harn byder på gode lokale restauranter, men meget få butikker og attraktioner – til gengæld er det fra Nai Harn, at du kan opleve nogle af de smukkeste udsigter fra de dertil indrettede “viewpoints”.

> Her kan du bo på Nai Harn Beach < (affiliatelink)

Rawai Beach

Rawai ligger på den sydligste spids af Phuket og er (var) Phuket’s aller første turistdestination.

Rawai-strand-Guide-til-Phuket

Det til trods, så har Rawai formået at bevare sin originalitet og holde tæt kontakt til sø-sigøjnerlandsbyen samt de lokale fiskere som har deres mange “longtails boats” forankrede langs stranden.

Atmosfæren i Rawai er rolig sammenlignet med Patong og byder kun på nogle få butikker og lidt natteliv, samt et ok udvalg af restauranter på stranden.

Rawai ligger tæt på både Nai Harn og Chalong som er gode udgangs punkter for at besøge Phukets mest attraktive seværdigheder som “Phuket Big Buddha” og “Promthep Cape“.

På Rawai er der en bred vifte af hoteller i alle prislag. Det er også fra Rawai at bådene til Coral & Racha samt Koh Lone øerne afgår.

> Her kan du bo på Rawai Beach < (affiliatelink)

Da det er ved at være noget tid siden vi besøgte strandene, hører vi meget gerne hvis du har nye input til de beskrevne strande – du kan skrive i kommentaren herunder.

Gode oplevelser

Fordelen ved at rejse til Phuket er, at uanset hvordan vejret måtte te sig, så er der masser at se og opleve, både på og omkring Phuket.

Det vil være tæt på umuligt at lave en Guide til Phuket med samtlige af Phukets attraktioner og oplevelser – listen er lang. Men er du førstegangsbesøgende, så er der bestemt nogle oplevelser du ikke bør gå glip af når du besøger Phuket.

Phang Nga bugten

Tag på en dagstur til bugten Phang Nga (affiliatelink), hvor du kan opleve de fantastiske kalkstens klipper som rager lodret op af vandet. Det er også her du kommer forbi James Bond øen og Koh Panyee – de mest berømte steder i denne bugt.

Phang-Nga-phuket

I kan også tage på en dagstur fra den nordlige ende af Phuket (affiliatelink), og få en skøn dag på vandet, hvor I sejler rundt om de fantastiske kalkstens klipper og øer. Indimellem vil båden gøre holdt ved nogle af de lækre strande I kommer forbi.

Der afgår også almindelige “standard” både, men denne tur er langt mindre spændende og på ingen måde lige så givende.

Phukets gamle bydel

Tag til Phukets gamle bydel, som modsat de fleste andre større byer i Thailand, har en helt specielt atmosfære og historik.

Thailandske-munke

I den rige ende af den gamle by, finder du alle helligdommene med buddhistiske og kinesiske templer, smukke og velbevarede “shophouses”, hyggelige caféer, private og offentlige museer og meget mere.

Phukets gamle by er bygget på rigdomme fra tidligere århundredes tin produktion. Dengang metal var en værdifuld handelsvare.

I denne del af byen, møder du mange flotte palæer som er et levn fra velmagtsdagene.

Det bedste tidspunkt at slentre rundt i “Phukets Old Town” er enten tidligt om morgenen, eller sidst på eftermiddagen, hvor den værste varme er ovre.

Der er masser af restauranter og caféer at besøge på en tur gennem byen.

Phuket Big Buddha

Næsten uanset hvor du befinder dig på Phuket, så vil du før eller siden få øje på Phuket’s mest beundrede og vigtigste varetegn, Big Buddha.

big-buddha-hvid

En 45 m høj og 25 m bred, hvid Buddha, lavet af flere lag smukt hvidt burmesisk marmor, som når det skinner i solen, iflg. Thaierne, er et symbol på håb.

Buddhaen sidder i sin pomp og pragt og skuer ud over hele byen.

Samme sted findes også en noget mindre Buddha i “guld” – den er dog kun 12 m høj og lavet af 22 tons messing.

Wat Chalong

Grundet de fleste thailændere er buddhister, er templerne blandt de vigtigste symboler i Thailand.

Alene i Phuket finder du ikke mindre end 29 af dem og Wat Chalong er en af de flotteste og største.

I århundrede er de lokale valfartet hertil for at bede og har samtidig budt vesterlændinge velkomne til at lære noget om buddhismen.

Her finder du små og store templer samt adskillige statuer med hver deres historie.

Koh Phi Phi

Koh Phi Phi er Thailands mest kendte ø, måske fordi øen flere gange har været brugt som filmlokation.

koh-phi-phi

For nogle er Phi Phi den eneste grund til at tage til Phuket. Du kan næsten være 100% sikker på, at de fleste som kommer til Phuket, overvejer om de skal besøge øen enten på en dagstur eller for nogle dage.

Du kommer til Phi Phi med båd fra Phuket, og for mange er det “kærlighed ved første blik”.

Phi Phi var tidligere en rigtigt backpacker ø med masser af billige resorts og få “charterturister”.

Dette har ændret sig radikalt og i dag findes der alle slags turister – mange kun på dagsture.

Der er stadig en del billige resorts, men også dyre resorts er dukket op. Mht. restauranter, kan det ligefrem være svært at finde en traditionel thairestaurant.

Desværre har turismen på Phi Phi været hård. Overalt flyder det med affald på både land og i vand. Tiden hvor du kunne finde små øde spots er forlængst forbi.

Leder du efter bounty øer, så er Koh Phi Phi bestemt ikke en ø du skal booke et længere ophold på. Besøg i stedet Phi Phi på en dagstur (affiliatelink), hvor du samtidig besøger andre øer og får mulighed for at snorkle.

Phuket Simon Cabaret

Oplev en spektakulær cabaret forestilling med ekstravagante kostumer og make-up som fører dig til både Egypten, Latinamerika, Kina og Amerika i form af dans og sang.

Simon-Cabaret-phuket

Phuket Simon Cabaret er en farverig og sjov oplevelse. Kabaretten er blevet en af Sydøstasiens største attraktioner, og har tiltrukket flere tusinde begejstrede besøgende fra hele verden og hver aften.

De professionelle solister er klædt ud som Tina Turner, Diana Ross mv. og showet vil med sikkerhed været et af de mest overdådige shows som du nogensinde kommer i nærheden af.

De fleste artister er drenge/mænd, men som lever livet som smukke kvinder og viser deres talent gennem kabaret forestillingen.

Det er virkelig en god oplevelse, hvor man overraskes over hvor dygtige entertainere de er.

> Her kan du købe billetter til det 75 min. lange show inkl. pick-up < (affiliatelink)

Thai Boxing

Thailands store lidenskab indenfor sport må siges at være Thaiboxing.

Thai-boksning-phuket

Er du til boksning eller MMA, så kan det være ret underholdende at opleve denne noget anderledes show boksning.

En thailandsk boksekamp er et godt miks af underholdning, skuespil og drama til lyden af et vildt akkompagnement af klarinetter, trommer og tilråb fra et jublende publikum.

Vanvittige væddemål foregår rundt om et hvert stadium inden start og ved den ceremonielle begyndelse ved kampene.

Gennem alle Phukets gader vil du næsten dagligt se og høre biler køre rundt og reklamere for kampene.

Har du forslag til flere oplevelser som skal med i vores Guide til Phuket – så skriv endelig i kommentaren herunder.

Vejret på Phuket

Hvilken tid på året er det bedst at besøge Phuket?

Phuket har et tropisk monsum klima. Der er varmt hele året, og du kan rejse dertil hele året. MEN vejrforholdene skifter afhængig af hvilket tidspunkt du kommer til øen.

Gennemsnitlige vejrforhold på Phuket er;

  • Temperaturerne er altid høje
  • Regntiden falder i månederne april til november
  • Den varmeste måned er april
  • Den vådeste måned er september
  • Den tørreste måned er februar

Selvom det er regntid, er det ikke ensbetydende med at regnen står ned i hele dage. Ofte er der tale om et par timers regn midt på dagen, hvilket ligefrem kan være en befrielse.

Kan man leve med den risiko det er, at rejse i regntiden eller bare udenfor Phukets mest besøgte måneder – december til marts – så kan der være mange penge at spare.

Rejser du udenfor højsæsonen kan du spare rigtig meget på både Flybilletter og Hoteller (affiliatelink).

Rejsetips til Phuket

  • Har du spørgsmål til Phuket (eller andet vedr. Thailand), så kan du stille dem i vores RejseForum på Facebook
  • Bedste søgemaskine til at søge billige flybilletter er på Momondo (affiliatelink) – også når det handler om indenrigsbilletter
  • Bedste hotel søgemaskiner er Hotels.com (affiliatelinks) hvor du altid får de laveste priser samt sparer op til gratis overnatninger med deres Reward program (affiliatelinks).
  • Du kan selv arrangere ture eller du kan benytte dig af Get Your Guide eller Viator (affiliatelinks).
  • Skal du vaccineres får du 10% hos Rejseklinikken (reklamelink) når du bruger koden “Tanker10”

Guide til Phuket er opdater d. 6. maj 2022

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »