Vi traf et valg om at pakke vores liv ned til to store rygsække, en håndbagage og så det dyrebareste – vores tre børn og deres tre små rygsække – og drage ud i verden på ubestemt tid.

Vi tog på en rejse som var den bedste, mest tiltrængte, men også den hårdeste af slagsen for mit og min mands vedkommende.

Her kan du læse om hvordan vi tog beslutningen, hvordan vi forberedte vores børn og hvad man ellers skal tage hensyn til.

Hvordan tager man beslutningen?

Vi købte en enkeltbillet til Bangkok.

Vi ville ikke have en bagkant og være afhængige af tiden, da vi syntes, at det netop var den dér tid, vi skulle væk fra… eller mangel på samme.

Vi solgte det meste af, hvad vi ejede. Hus, bil, campingvogn, ja selv flere møbler røg i det ”materielle lavement”, der fandt sted inden afrejsen.

Det var en fed proces for os alle og selvom børnene kun var 2, 4 og 5 år, og måske ikke forstod så meget af hvad der ventede forude, så var de klar og så frem til det, som ventede. 

Inden jeg fortsætter, vil jeg lige tage jer med tilbage til en varm sommeraften, hvor hele ideen blev født.

Den opstod faktisk over en flaske rosé: ”Skulle vi ikke rejse ud i verden med vores børn. Så ville vi have al den tid i verden med dem, som vi ønsker?”

Vi syntes begge to at vi havde alt for travlt. Ideen var god, men forsvandt ligesom dagen derpå – sammen med tømmermændene, fordi hverdagen igen kom snigende.

Vi glemte ret hurtigt alt om den dejlige snak og hamrede videre rundt i hamsterhjulet. 

Da jeg så en efterårsmorgen stod og hjalp alle tre børn med at komme i flyverdragter og ved en fejltagelse havde taget min egen, meget varme jakke på først, poppede vores rosésamtale igen op i min erindring.

Nu er det nu

Lige dér, med sveden haglende ned ad mig og tanken om ikke at skulle tænke på flyverdragter, at være i børnehaven på et bestemt tidspunkt, for efterfølgende at være på arbejde på et hvis tidspunkt, dér gik det pludselig op for mig:

”Det skal være slut nu! Noget skal ændres! 

Vores liv var fyldt med børn og dejlige oplevelser, men med alt for lidt tid til at være sammen i dagligdagen. Vi havde kun glæde af dem ca. seks vågne timer i døgnet. Resten af tiden gik med institutionsliv, fritidsinteresser og søvn.

Vores liv havde siden vi havde fået børn, stået på hardcore børnelogistik og nu var bægeret fyldt op. “Vi GIDER IKKE at drive familie på denne måde mere.” 

Den følelse vi sad med den “rosé” sommeraften, fik vi heldigvis genkaldt og det virkede så naturligt for os at trykke ”bestil” på den flyafgang, vi besluttede os for at hoppe på bare otte måneder senere.

Nu skulle vi bare lige have solgt et hus og have fortalt vores arbejdspladser om vores plan. Men alt det var ligesom lige meget, for nu var beslutningen truffet.

Man kan gøre tingene på mange måder, men det som var fordelen ved det her var, at vi hele tiden havde rejsen for øje og det var en kæmpe motivation for at komme af sted.

Fra november til august kunne vi så bare gå og glæde os til vores kommende eventyr. 

Flyverdragtsseancerne blev ligesom meget mere overskuelige og foråret kom på en eller anden måde også meget hurtigere.

Travlhed på den gode måde

Travlheden var der stadig konstant, men nu kunne vi kigge på hinanden og glæde os over, at det kun var i en begrænset periode.

Børnene fik ikke noget at vide. Dog begyndte deres lege pludselig at omhandle rejser ud i verden på ubestemt tid og så måtte vi jo fortælle dem, hvad der ventede forude.

Selvfølgelig var det meget vemodigt at gå rundt i huset den sidste uge, men der var samtidig også rigtig meget læring i det.

Det er utroligt, som man kan bilde sig ind, hvor meget et hus kan betyde for én, og det er gået op for mig, at vi tillagde det meget større sjæl og betydning, end det efterfølgende har fyldt. 

Børnenes farvel blev ligeledes meget kort.

Da vi sad i bilen og drejede ud fra ”vores” vej, og det gik op for mig, at det var NU, vi skulle sige farvel, var det med den mest rolige og upåvirkede (så upåvirket som den kunne være i denne situation) stemme jeg sagde:

”Så børn, nu skal I vinke farvel til Søndervang.” ”Hej hej Cirkus Søndervang,” var alt, hvad der blev sagt!

Efterfølgende har der ikke været noget savn. Vi måtte konkludere, at (vores) børn var mega omstillingsparate, måske fordi vi havde forberedt dem på det så længe. Det var i hvert fald rigtig bekræftende. 

Her gik vi og havde dårlig samvittighed over vores manglende hensynstagen til børnenes farvel, og så syntes de bare, at det vi var på vej til var meget federe – ligesom os selv.

Én dør var nu blevet lukket og en ny ventede forude på at blive åbnet. Vi var klar. Rygsækkene var pakkede og de fem rejsedyr skulle nu ud i verden og se sig omkring. Uden en plan, uden en tidsramme og egentlig også uden en ide om, hvad der ventede. 

Vigtigt når du planlægger en rejse med børn

1. Forbered børnene ved at skabe en god historie. Hvis I synes det er verdens bedste ide, så synes de det også.

2. Pak så lidt som muligt og helst – helst i rygsække, så I har hænderne fri til børnene. Vi havde to store rygsække med til os alle fem, hvilket var rigeligt. Børnene havde hver sin lille rygsæk med til deres legetøj.

3. Lav små pakker til flyveturen, så de har underholdning undervejs. Forbered dem med små film, hvor man kan se hvilken flyver, som de skal med. Lån eventuelt bøger på biblioteket om at rejse.

4. Hvis I skal på en længere rejse, er det en god ide at holde en lille afskedsfest, så børnene bliver bevidste om, at man ikke lige ses med det samme igen. Det var på en måde håndgribeligt for børnene, da vi gjorde det. Vi havde begrænset kontakt hjem til, da vi ikke mente det ville gøre tingene nemmere for hverken vores børn eller familie derhjemme.

5. Sæt dig ind i lokalmiljøet og rejs som dem, i hvert fald hvis du vil spare penge. Det er overraskende så mange penge der er at spare.

Økonomi & facts

Budget: Vi havde sat os for at rejse med lille budget. Dvs. at hver dag måtte vi bruge 500 kr. på mad og bolig. Udover det kom der penge til fly.

Flyrejse: Vi købte en enkelbillet igennem Norwegian airlines. 

Forsikringer: Vi brugte Gauda rejseforsikring. Vi valgte en dyrere løsning, men fik simpelthen super behandling, hver gang, at vi havde brug for det. 

Visum: Vi søgte ETV (extended turist visa) til Thailand og fornyede undervejs, ved at rejse over grænser, eller forlænge 30 dage på ambassader. 

Vacciner: Dem valgte vi fra. 

Familieeventyr artiklen er udarbejdet af Nanna Winther Larsen.