Anmeldelse af Renaissance Beach Resort

Skønt hotel med privat strand ud til Rødehavet og de sødeste mennesker.

Med udsigt over Tiran Island, en af Sharm el Sheikhs bedste dykker/snorklesteder i Rødehavet, ligger dette rigtige dejlige 5* hotel.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort

Faciliteter

Renaissance Golden View Beach Resort (affiliatelink) ligger med privat adgang direkte til “stranden” og Rødehavets fantastiske rev.

Der er ingen decideret strand, men flere strandlignende plateauer lige ud til vandet.

Skal man bade eller snorkle, sker det fra hotellets badebro, så man undgår at træde i og på koraller som ligger overalt.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-badebro Hotellets badebro

Værelser

De 384 værelserne og suiter på hotellet ligger i 2 etagers bygninger fordelt rundt på resortets område i flere niveauer og de fleste med udsigt over enten pools og/eller Rødehavet.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-blomster

Værelserne er rigtig pæne med balkon eller terrasse, i gode størrelser og med te/kaffe faciliteter samt sæber på badeværelset.

Restauranter

Hotellets største restaurant er buffet-restauranten. Det er her alle gæster spiser morgenmad og all incl. gæsterne spiser alle deres måltider.

Udover buffet-restauranten findes der også både en italiensk og en græsk (fiske) restaurant.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-græsk-restaurant Den græske restaurant

Renaissance Golden View Beach Resort (affiliatelink) har 4 pools – alle med poolbars og én med swim-up bar.

Alle pools bliver hver dag grundigt rengjort og kemikalie balancen tjekket både morgen og aften.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-udsigt

Hver aften er der ved den største pool og poolbar lidt underholdning som arrangeres af guider fra rejseselskaberne.

Endvidere er der på resortet Fitnesscenter, tennisbaner, Spa, Dykkercenter, div. vandsportsaktiviteter samt nogle få butikker med tasker, smykker og souvenirs.

Et supermarked samt en ATM maskine og mulighed for internetadgang fra opstillede computere.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-fitnesscenter Et lækkert veludstyret fitnesscenter

På hotellets udearealer er der gratis wifi, men skal du have wifi på værelset koster det 35/60 egyptiske pund (afhængig af hastigheden – med de 35 kommer man langt).

Vores oplevelser med Renaissance Golden View Beach Resort

Vi boede 11 fantastiske dage på Renaissance Golden View Beach Resort (affiliatelink).

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-terrassen Hygge på en af vores terrasser

Vi havde booket, hvad vi troede var et værelse til 4 personer, via Hotels.com, men da vi ankom viste det sig at være en suite med separat soveværelse, køkken, 2 terrasser og med udsigt direkte til poolen.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-pool Udsigten fra vores terrasser

Vores suite var pæn og ren med stort separat soveværelse, en kæmpe dobbeltseng og separat terrasse.

Stuen var stor med både sofagruppe og spiseafdeling. Der var rigeligt med plads.

Køkkenet som vi overhovedet ikke brugte, andet end elkedlen og køleskabet, var også med alle fornødenheder inkl. mikroovn og vaskemaskine.

Overalt hvor vi kom på hotellet, var der rent og smukt med palmer, buske, farvede blomster og små gangstier rundt om i området.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort

Når man ligger ved poolen på hotellet, så kommer hotellets folk fra div. aktiviteter forbi, i håbet om at kunne sælge dig nogle oplevelser.

Sælgere

De er meget høflige og ikke anmasende, men der er ingen tvivl om, at første dag du lander, er dagen de alle vil kaste sig over dig.

De står næsten i kø for at komme til og mulighederne lyder på alt fra snorkleture, dykkerskole og div. vandaktiviteter, til ørkensafari og/eller full spa treatment.

Dykkerskole-renaissance-hotel

Vi lod os overtale til både en halvdags safaritur i ørkenen med besøg i en lille beduinlejr samt snorkling i Ras Mohhamed og en full treatment i spa-centret.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-Sinaitur Safaritur til Ras Mohammed booket via hotellet

Bortset fra spabehandlinger, så er turene de tilbyder fra hotellet ikke dyrere end andre steder.

For 4 pers. betalte vi 700 kr. for en halvdags safaritur og fik en rigtig god oplevelser med vores helt egen bil og chauffør.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-spacenter Hotellets Spa – Oasis Health Club

SPA forkælelse

Spa behandlingen var fantastisk, men jeg tror at prisen havde været den samme i Danmark.

For en 2 timers behandling gav vi ca. 700 kr. pr. person – den var super lækker, men også betalt. 

Længere nede af stranden kunne man få et 10-turs kort til en times massage til ca. 300 kr., det havde man måske fået lidt mere ud af.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-området

En af de aller bedste oplevelser med hotellet var det helt utroligt søde, hjælpsomme og imødekommende personale.

Uanset hvor vi opholdt os eller gik, var der store smil og hyggesnak og ikke mindst god latter, for til vores store overraskelse, så har egypterne en humor fuldstændig som danskernes.

Faktisk kan jeg ikke mindes at have boet et sted hvor ALLE har været så smilende og serviceminded som de var på vores resort.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-kamel Mens vi sad og ventede på en taxa…

Vi besøgte også hotellets små forretninger – vi var overbeviste om, at de helt sikkert ville være dyrere end ude i byen.

Det viste sig dog, at butikkerne ikke ejes af hotellet, men udlejes og priserne er derfor de samme som i byen – desto mere vi handlede, desto mere kunne vi prutte prisen ned.

anmeldelse-af-renaissance-golden-view-beach-resort-mindesmærke

Vi vil til enhver tid bo på Renaissance Golden View Beach Resort (affiliatelink) igen, og har (næsten) intet dårligt at sige – dog har vi lidt nyttig info, som vi mener du måske lige skal være opmærksom på:

Dette skal du også vide om hotellet

  • Kravene til 5* for et hotel er vist ikke helt de samme i Sharm el Sheikh, som de fleste andre steder.
    For et 5* hotel synes jeg standarden er lav i forhold til andre steder i verden.
    Værelserne er pæne, men på ingen måde fancy eller på 5* niveau (som jeg ville mene det burde være)
    Badeværelset er også fint, men med slitage og bestemt ikke up to date
  • Buffeten er død kedelig – stort set det samme mad hver aften uden det store varierede udvalg.
    Vær MEGET opmærksom mht. de andre gæster – det er mere reglen end undtagelsen at gæsterne tager maden med fingrene end med bestikket som er lagt frem. Jeg mener der burde gøres en større indsats for at undgå det.
  • All incl. konceptet på dette hotel, er den mest skrabede model jeg nogensinde har oplevet – alt vin er udrikkeligt! Al juice kommer fra kartoner – indimellem går de rundt og byder på friskpresset juicer, men kun mod betaling, frugt er næsten ikke eksisterende. Heldags snack som de reklamerer med, forekommer kun ved én pool og er kun junk.
  • Underholdningen er bestemt ikke henvendt til europærer og er på ingen måde attraktiv – det virker mere som om at nogle (ukrainske) guider selv prøver at have det sjovt.
  • Vi savnede meget indimellem at høre andet en egyptisk/arabisk musik i barer og andre steder.
  • Er man til hyggestemning og en god aften på hotellet, så bliver man meget skuffet. Hotellet viser ingen interesse i at skabe et godt aftenmiljø – i hvert fald ikke for europærer.
  • Informationen på selve hotellet er forholdsvis ringe – selv når de faktisk har noget at byde ind med.

Når dette er sagt, så vil vi alligevel gerne understrege at vi virkelig nød hotellet, og vil helt sikkert bo her igen.

Kontakt Renaissance Golden View Beach Resort

Adresse: Om El Seid Hill، Sharm El Sheikh، South Sinai Governorate, Egypten
Telefon: +20 69 3664694
Email: sshbr.gr@renaissancehotels.com

>> Læs mere om hotellet HER og find priser HER

“Anmeldelse af Renaissance Beach Resort” er opdateret d. 6. juni 2022.

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »