Thailand

Anmeldelse af The Chatrium Hotel, Bangkok

Fantastisk lagune hotel for både store og små i midten af Bangkok....

Anmeldelse-af-The-Chatrium-Hotel-Bangkok-Pool

Fra stranden i Otres i Cambodia, blev hotellet Chatrium Residence Sathon booket – ene og alene grundet billederne med den helt fantastiske lagune pool, som jeg vidste mine 2 unger ville sætte stor pris på.

I receptionen stod de klar til at tage imod os med den glædelige nyhed, at vi var blevet opgraderet til en “Grand Deluxe Two Bedroom Suite” – hvilket vi slet ikke vidste hvad indebar, men syntes lød fantastisk.

Vi blev udstyret med nogle “velkomstdrinks bonner” – som kunne indløses i baren på 4. sal, og fik hver et dørkort til vores Suite på 10. etage i tårn 10, som det hed.

Anmeldelse-af-The-Chatrium-Hotel-Bangkok-værelse

Grande deluxe Suite

Det er første gang (og måske også eneste) vi nogensinde har boet i en “Grand Deluxe Two Bedroom Suite”. Suiten var enorm – selv på vores sidste dag, fór jeg vild.

På hver side af den dejlige store stue med terrasse, havde suiten 2 soveværelser med tilhørende badeværelser og garderober. Endvidere var der et fuldt ekviperet køkken med bla. stort køleskab, div te/kaffe muligheder og mikroovn.

4. sal på Chatrium Hotel – det er her det sker

Vores første frokost blev indtaget i Pool baren med udsigt over den lækre lagunepool. Baren har sit eget indbydende menukort med flot fotograferet “snack” retter. Udvalget er stort og lækkert – heriblandt også børneretter – som er mindst lige så attraktive for de voksne.

Anmeldelse-af-The-Chatrium-Hotel-Bangkok-drinks

Drinkstid

Anmeldelse-af-The-Chatrium-Hotel-Bangkok-Frokost

Frokost – Phad Thai svøbt i æggenet

Anmeldelse-af-The-Chatrium-Hotel-Bangkok-Frokost

Spaghetti varianter – børnemenu

Selve pool området er det rene paradis og meget børnevenligt. Den er STOR og med små broer, og ligger smukt i den tropiske have, med solvogne hele vejen rundt.

Anmeldelse-af-The-Chatrium-Hotel-Bangkok-Pool

Udsigt fra baren over pool og have

På 4. sal finder du også et legeområde til de mindre børn, en minikiosk med priser som i et hvilket som helst andet supermarkedet, og et træningscenter.

Anmeldelse-af-The-Chatrium-Hotel-Bangkok-legeplads

Anmeldelse-af-The-Chatrium-Hotel-Bangkok-minimarked

Mini supermarket

Hotellets restaurant ligger også på 4. sal og vi besøgte den på aftenen med buffet. Denne buffet var helt uovertruffen og vi kan varmt anbefale at man besøger den – udvalget er SÅ lækkert.

Morgenmadsbuffeten – som er inkluderet, glædede vi os til hver morgen. Restaurantens travleste tidspunkt, men hele tiden blev der fyldt op, så man kom aldrig til tomme fade. Udvalget var kæmpe stort og tilgodeså alle nationaliteter og smagsløg.

Anmeldelse-af-The-Chatrium-Hotel-Bangkok-morgenmad

En fantastisk morgenmadsbuffet som bød på alt

Hotellets beliggenhed i Sathon er lidt udenfor “downtown” Bangkok, men for os var det kun en stor fordel, da det giver mere fred og ro.

Ned ad gaden fra hotellet ligger der supermarkeder, nogle restauranter, barer mv. og alt virker lidt mere lokalt end i de sædvanlige “turistområder”.

Vil man ind til centrum, tager man en taxi eller en tuk-tuk – det kan gøres for ca. 100-300 bath (afh. af om man kører med det ene eller andet) til fx. MBK shoppingcenter, som ikke en lang tur.

Anmeldelse-af-The-Chatrium-Hotel-Bangkok-MBK-shoppingcenter

Besøg i MBK shoppingcenter

Hotellets reception er meget imødekommende og behjælpelige, hvis man, som os, fx. har brug for anbefalinger til markeder der kan besøges, når man rejser med børn.

Vi blev udstyret med et bykort og fik anbefalet markedet “Asiatique” fremfor nattemarkedet på “Patpong” – et super godt og stort marked som ligger ud til floden og med en masse skønne butikker, restauranter og lidt “tivoli” lir for ungerne – et marked vi aldrig før havde hørt om og som vi helt sikkert skal besøge igen.

Anmeldelse-af-The-Chatrium-Hotel-Bangkok-Asiatiquemarkedet

Asiatique markedet

Vores anmeldelse af The Chatrium Residence Sathon, Bangkok er til 5 stjerne – at bo på hotellet var en fantastisk oplevelse – intet skuffede, tværtimod – vi vil til enhver tid anbefale at bo på hotellet, som har SÅ meget at byde på og for alle aldre.

Næste gang vores tur går til Bangkok, vil vi helt sikkert tage et par dage på hotellet igen – og skulle du være en af dem som tager på langtidsophold, så kan man også det på Chatrium.

Kontakt The Chatrium Hotel, Bangkok

Adresse: Chatrium Residence Sathon, Bangkok – 291 Soi Naradhiwas Rajanagarindra 24, New Sathon Road, Bangkok 10120
Telefon: +66 (0) 2672 0200
Email: info.crst@chatrium.com
Læs mere om hotellet HER og find priser HER

Få endnu mere god inspiration til Thailand KLIK HER