Anmeldelse af The Patra Jasa Bali Resort & Villas, Kuta

Super skønt hotel tæt på lufthavnen og med gratis shuttlebus til Kuta centrum

Anmeldelse-af-The-Patra-Jasa-Bali-Resort-&-Villas

Anmeldelse af The Patra Jasa Bali Resort & Villas

De sidste 3 dage inden vi skulle hjem, boede vi på The Patra Jasa Bali Resort & Villas, et meget fint hotel tæt på lufthavnen, hvor en gratis shuttlebus flere gange dagligt kørte ind til Kuta.

The Patra Jasa Bali Resort & Villas ligger i en stor og smuk tropisk have direkte på Kutas sydlige strand.

Anmeldelse-af-The-Patra-Jasa-Bali-Resort-&-Villas

Alle værelser og villaer er indrettet i traditionel balinesisk stil med smukke og stillige træmøbler og en udsigt over den tropiske have fra de private terrasser.

Hotellets faciliteter er 3 store og børnevenlige pools, en børneklub, en læsesal, pengeskab, et businesscenter med internet områder, tennisbane, vaskeri og renseri, et apotek, shopping arkader, og en handicappet suite – hele området er lukket for uvedkommende..

Flere gange om ugen arrangerer hotellets restaurant temaaftener.

Anmeldelse-af-The-Patra-Jasa-Bali-Resort-&-Villas-vaerelse

Vi var MEGET tilfredse med at bo på hotellet, som opgraderede os til en villa så snart vi ankom – super luksus.

Området er stort, men flot med sin velholdte tropiske have og små restauranter placeret rundt omkring. Ungerne nød godt af de 3 pools og underholdningen der engang imellem var.

Eneste minus ved hotellet er stranden. Det er en stenstrand som man har valgt helt at udelukke fra hotellet og som er voldsom beskidt. Faktisk kan man langs en slags boardwalk gå hele vejen til Kuta, men med den beskidte strand er det ikke en særlig køn tur.

Anmeldelse-af-The-Patra-Jasa-Bali-Resort-&-Villas-Stranden

Vi kunne sagtens bo på hotellet igen.

Kontakt The Patra Jasa Bali Resort & Villas
Adresse: The Patra Jasa Bali Resort & Villas – Jl.Ir. H. Juanda South Kuta Beach, Kuta, Tuban, Badung Regency, Bali 80361
Telefon: +62 361 9351161
E-mail: reservation@thepatrabali.com

Læs andre anmeldelser og rejsebeskrivelser fra Bali.