Er du er tosset med et legendarisk dyreliv, store nationalparker og vidunderlige badestrande, så skal du til Afrika…
Inspiration til Afrika
Afrika er stort og et af de mest spændende og fremmedartede kontinenter at besøge. Når rejsen går til Afrika, er det den næststørste verdensdel du skal besøge.
Afrika udgør 20% af jorden og er med sine 900 millioner mennesker, et af de mest spændende og fremmedartede områder at besøge!
Her får du fantastiske oplevelser med alt fra vandfald, bjerge, pyramider og endeløse landskaber, til et legendarisk dyreliv, spændende stammefolk og hippier i Senegal.
Du kan se elefanter krydse Chobe floden ved solnedgang, følge gorillaer gennem skovene i Rwanda, eller lytte til brøl fra løver i mørket, mens du camperer i det fri.
Afrika er Saharas oceaner af sand, snetoppede bjerge, savanner med fantastisk dyreliv og ufremkommelig jungler.
Egyptens pyramider og et top moderne Nairobi, mens traditionel masai- og stammekultur stadig lever i et med naturen.
I Sydafrika er de kendte for deres udsøgte gastronomi, smukke vinområder, bjerge og fantastiske kyststrækninger, hvor du helt tæt på, kan opleve legende hvaler.
Drømmer du om safari, så tag til Kenya og kør rundt i en firehjulstrukket jeep mellem giraffer, elefanter, hundredetusindevis af gnuer og zebraer, løver, leoparder, næsehorn, bøfler og mange andre dyr.
Det østlige og sydlige Afrika med lande som Kenya, Tanzania, Zimbabwe og Sydafrika er et slaraffenland af spændende nationalparker.
Er du mere historie interesseret, så er især Egypten en fantastisk rejse. Her kan du komme helt tæt på deres velkendte Kleopatra, Tutankhamon og Giza-pyramiderne.
På Giza-plateauet ligger de tre store pyramider, der rummer henholdsvis Kheops, Khefrens, Mykerios gravkamre.
Et krydstogt ned langs Nilen er også en kæmpe oplevelse, hvis du gerne vil opleve det mere traditionelle Egypten.
Fra soldækket kan du opleve bønder i lange kjortler drive deres vandbøfler over markerne, de lokale kvinder, der vasker tøj i floden og landsbyernes glade og vinkende børn.
Egypten er enestående på deres kulturskatte, skønne hav, eksotiske basarer, et farverigt folkeliv og et prisniveau, hvor de fleste af os kan være med!
Det afrikanske kontinent har selvfølgelig meget mere at byde på end safari, vilde dyr og pyramider.
Her bør især nævnes de skønne, palmeomkransede sandstrande på Seychellerne, Mauritius og Zanzibars kyster, som ligger ud til Det Indiske Ocean.
Er du til golf, kan Sydafrika med sit milde klima og de gode golfbaner også varmt anbefales.