Miniguide til Sri Lanka

Sri Lanka er oftest ikke det første rejsemål der dukker op hos danskerne, men det burde det være.

Øen byder nemlig på hele 8 steder på UNESCO Verdensarvsliste, massevis af vilde elefanter, leoparder, krokodiller, fantastiske nationalparker, vild natur, et skønt klima og en venlig befolkning.

Hertil kommer at der stadig ikke er overflod af turister.

Elefanter på Sri Lanka

Miniguide til Sri Lanka

Der er uendelig mange “must see og do’s” på Sri Lanka og du når næppe det hele på en enkelt rejse. En lille håndfuld af nogle af de oplevelser som du bør overveje at tage med i planlægningen af din første rejse er:

  • En eller flere nationalparker
    Yala eller Minneriya har masser af elefanter
  • De gamle kongebyer Anuradhapura og Polonnaruwa
  • De smukke hulemalerier i Dambulla
  • Løveklippen Sigiriya med den fantastiske udsigt og smukke gamle ruiner
  • Højlandet med ”Lille England”
    – Nuwara-Eliya – placeret på toppen med ture til Adams Peak og Hortons Plains
  • En af de mange te plantager som du møder på vejen fra Kandy til Nuwara-Eliya
  • En smagsoplevelse med et besøg i en krydderihave
  • Afslapning på en skøn sandstrand uden ret mange turister
  • Togturen fra Ella til Kandy

Der er masser af oplevelser og en god planlægning inden du rejser, kan være en stor fordel.

Fiskere på Sri Lanka

Transport på Sri Lanka

Sri Lanka har alle former for transport. Der kører fine tog, busser, taxa’er og du kan selvfølgelig også leje din egen bil.

Det kan anbefales at tage toget, som byder på oplevelser med helt fantastisk natur som kun kan opleves fra toget.

Der er flere togture at vælge mellem, men en af verdens smukkeste togture finder du på Sri Lanka. Fra Ella til Kandy. En ekstraordinær smuk tur og naturoplevelse.

Sri Lanka på RejseTanker.dk

At leje bil og køre selv kan blive en mindre god oplevelse. Trafikken på Sri Lanka er helt forfærdelig og det er dyrt at forsikre en udlejningsbil, grundet de mange skader der hele tiden sker.

Derfor kan det varmt anbefales at leje bil med chauffør.

Rundt på Sri Lanka med privatchauffør

Det lyder dyrt, men det er det på ingen måde. Ved at leje bil med privatchauffør får du det optimale ud af at komme rundt. Chaufføren kender trafikken og vil samtidig fungere som turguide.

En privatchauffør koster ikke meget mere end ca. 400 kr. pr. dag og det er inkl. bil, benzin, fri kilometer og at chaufføren overnatter tæt på hotellerne man bor på.

Trafikken - Miniguide til Sri Lanka

Ved de fleste hoteller ligger der små “huse” hvor privatchaufførerne overnatter. De kender ofte hinanden, så de hygge sig sammen mens du opholder dig på hotellet.

Chaufførerne ved typisk en masse om landet og de fleste er uddannet som guider. Det gør, at de kan fortælle en masse om det man kommer forbi. Samtidig kan de også guide rundt på seværdighederne, hvormed man undgår de ellers meget ivrige guider på seværdighederne.

Et andet stort plus er, at man med privatchauffør får oplevet en hel del andre ting, end det man selv lige havde fundet og planlagt udfra sin guidebog.

Vejret på Sri Lanka

Selvom Sri Lanka kun er 1½ gang større end Danmark, så har landet hele to monsuner der løber gennem landet.

Strande - Miniguide til Sri Lanka

De to monsuner kommer på skift og der er næsten altid en del af øen som befinder sig i ”regntid”, mens en anden del af øen har helt fantastisk vejr. Derfor er det altid muligt, at komme til Sri Lanka og opleve godt vejr.

Tag hensyn til monsunerne i planlægningen, så du ikke ender med at ligge på stranden på den del af øen hvor det regner.

Det bør du vide inden du rejser til Sri Lanka

Der er nogle enkelte ting du skal have styr på inden du rejser.

  • Passet skal være gyldigt i mindst 6 mdr. fra hjemrejsedatoen.
  • Du skal have et gyldigt visum (kan ansøges online)

Flybilletter til & hoteller på Sri Lanka

Alt afhængig af hvornår på året du vil rejse, så varierer priserne på flybilletter (affiliatelink). Vi anbefaler at du tjekker rejsedatoer og flybilletter på Momondo (affiliatelink) søgemaskine som er kåret som verdens bedste, når det kommer til de bedste og billigste flybilletter.

At bo på Sri Lanka er billigt, men igen, alt afhængig af hvor primitivt eller luksuriøst du vil bo, så varierer priserne – SE HER (affiliatelink) og få et godt (og billigt) overblik over hotelpriserne på Sri Lanka.

Booker du hoteller på Hotels.com (affiliatelink) og tilmelder du dig deres Reward program (affiliatelink), så sparer du op gratis overnatninger hver gang du booker hotel.

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Translate »