Oplevelser i Krabi Ao Nang

Ankomst til Thailand – Krabi Ao Nang

Rejsen til Krabi Ao Nang er lang. Jeg fløj med Thai Airways fra København til Bangkok og herfra videre til Phuket.

Du kan sagtens flyve direkte fra Bangkok til Krabi, men da jeg var inviteret til rejseblogger konferencen TBEX i Phuket af “Tourism Authority of Thailand”, var mine flybilletter booket til Phuket.

Det var min første tur med Thai Airways, som jeg så frem til – måske lidt for store forventninger, da jeg altid har hørt godt om dem.

Thai Airways’ velmagtsdage må nok siges at være ovre – desværre er det eneste positive jeg har at sige om dem, at de flyver direkte fra København til Bangkok!

På min næste tur til Thailand vil jeg helt sikkert foretrække at have en mellemlanding og så flyve med enten Turkish Airlines, Emiraterne eller Qatar.

Transport fra Phuket til Krabi Ao Nang

Når du kommer ud af lufthavnen i Phuket, vil du blive tilbudt et hav af transportmuligheder til alle steder i Phuket området – inkl. Krabi Ao Nang.

Jeg valgte at gå ud til minivan området, som ligger til venstre når du kommer ud efter at have modtaget din bagage.

Her vrimler det med mennesker, sælgere og små boder som sælger taxa og minivans billetter. “Heldig” som jeg altid er, så var der denne dag KUN taxa at få og ingen dele minivan.

Jeg forsøgte at prutte lidt med prisen som lød på 3000 bath til Krabi Ao Nang. Jeg kunne ingen steder får den under 2500 bath.

Jeg vil klart anbefale at booke en minivan hjemmefra via 12Go (affiliatelink). Det er MEGET billigere med priser fra kr. 200,- Du vælger selv om det skal være en dele minivan eller en taxa for dig selv.

Så vil du sikre dig en billig pris på transport fra Phuket til Krabi og samtidig undgå at stresse over hvor og hvordan du finder en transport, så book hjemmefra.

Avani Cliff Resort

Jeg ankom til mit hotel, Avani Cliff Resort (affiliatelink), ca. 3 timer efter vi havde forladt Phuket lufthavn.

Et dejligt hotel beliggende midt på hovedgaden i Ao Nang, med alle forretninger, restauranter, tourbooking bikse, massage mv. lige udenfor døren. Ao Nangs 700 m lange strand ligger ca. 5 min. gang fra hotellet.

>> Læs min anmeldelse af Avani Cliff resort her <<

Anmeldelser af Avani Cliff Resort - Krabi Ao Nang

Krabi Ao Nang

Ao Nang er en charmerende strandby beliggende i Krabi i det sydlige Thailand.

Ao Nang er en relativ lille by med en lang travl hovedgade, som ved den 700 m lange strand svinger rundt til en slags strandpromonade.

Ao Nang strand ligger ud til Andamanhavet og fra stranden tilbydes ture med snorkling og dykning.

Det kan anbefales at leje en kajak og ro mellem de vanvittig flotte kalkstensklipper.

Oplevelser i Ao Nang

Ao Nang er en populær destination grundet en smuk natur, en god atmosfære, spændende templer, vandring i regnskove og ikke mindst, de mange nærtliggende smukke øer, som Maya Bay, Railay Bay, Tiger Cave Temple og Phi Phi-øerne.

Bedst kendt er Ao Nang dog for sine flotte og spektakulære kalkstensklipper som står lodret op af det turkisgrønne vand.

Når du booker vores anbefalede ture via vores links, betyder det at vi tjener en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig mere – Tak for støtten (som gør det muligt at drive vores rejsesite).

Vi anbefaler kun tours, som vi mener har det bedste indhold til prisen.

Krabi Ao Nang Klippeformationer

Ao Nangs hovedattraktion er at booke bådture og sejle mellem de spetakulære kalkstensklipper og besøge nogle af de utallige strande og øer som kun kan nåes med båd.

Det er sjældent jeg booker en tour fra en af de små tour bikse som ligger overalt, det gjorde jeg dog denne gang –  og fandt hurtigt ud af hvorfor jeg aldrig booker disse ture.

Jeg bookede en dagstur med longtail boat besøg på 4 øer til 1300 bath inkl. pick-up på mit hotel, snorkleudstyr, frokost og frugt/vand ad libitum.

Senere fandt jeg ud af, at jeg havde betalt alt for meget – så husk at spørge om pris flere steder og prutte om den.

Nang An Travel Brochure

Som aftalt stod jeg klar kl. 8 og blev hentet kl. 8.45. Herfra skulle vi samle lidt flere op og blev så kørt til Krabi Pier, hvorfra vi skulle sejle.

På Krabi Nang An pier var der fyldt med afventende turister som hver især, fik et farvet armbånd på, som indikerede hvilken bådtur de skulle på.

Omkring ved 10-10.30 tiden blev det endelig vores tur til at komme afsted – i en fyldt ca. 25 personers longtail boat.

Turen og de 4 øer

De 4 øer vi skulle besøge var iflg. vores brochure og booking hhv. Phra Nang Cave, Chicken Island, Poda Island og Tup Island & Moh Island.

Jeg var hurtig og heldig, og fik den forreste plads i longtail båden, så jeg havde frit udsyn til hvor vi skulle sejle hen.

Og sikke et syn – turen ud til øerne var ubegribelig smuk med det krystalklare vand og de mange stejle og farverige klipper.

Phra Nang Beach & Cave

Første stop på turen, var på halvøen Phra Nang Beach & Cave. Nok den eneste ø af de 4 som rent faktisk havde noget at fortælle.

Phra Nang, som ligger i en bugt på Railay halvøen, siges at væreen af de smukkeste strande i Krabi.

Phra Nang er omgivet af klipper og dækket af frodig tropisk vegetation. Som de fleste andre øer i dette område, er det kun muligt at besøge Phra Nang med båd.

Når du hopper i land på Phra Nang, syner det måske ikke af så meget, men følger du den bagvedliggende lange sti, som snor sig langs og gennem fantastiske kalkstensklipper og drypsten, ender du op på Phra Nang stranden.

phra-nang-kalkstensklipper

For enden af stranden, ligger stranden og halvøens hovedattraktionen, Phra Nang Cave. En hellig hule, som ikke bare besøges af turister, men også af lokalbefolkningen.

De lokale kommer for at tilbede og lægge små gaver til prinsessegudinden, som menes at bo i hulen under klippen. Legenden og mysteriet om Phra Nang går mange århundreder tilbage og troen på prinsessegudinden, er stadig stærk blandt lokalbefolkningen.

Hulen betragtes som et symbol på frugtbarhed, hvorfor den, udover røgelse og blomster, er fyldt med fallos træfigurer som efter sigende helbreder infertilitetsproblemer.

Phra Nang Cave

Fra Phra Nang stranden, hvis du ellers kan se igennem den enorme mængde af turister på dagstur, har du den smukkeste udsigt over det krystalklare vand og klipper.

Bonusinfo

Er du på en dagstur, som jeg var, har du kun en time at gøre godt med på halvøen. Overvej at tage en overnatning eller 2, og på den måde opleve øen uden de voldsomme mængder af mennesker på dagsture.

Med lidt mere tid, kan du nemlig opleve adskillige huler, en lagune, et udsigtspunkt, flere drypsten, en masse aber og ikke mindst, så har du mulighed for at klatre på de stejle klipper.

>> Her kan du finde hoteller på Phra Nang << 

De sidste 3 strande og øer

De sidste 3 øer på turen, Chicken Island, Poda Island, Tup & Moh Island, var tæt på ligegyldige besøg.

På Chicken Island var vi slet ikke i land, men kiggede og snorklede ved klippen som øen har fået sig navn efter.

Poda Island, Tup & Moh øerne er alle 3 små kalkstensøer, med de smukkeste strande, det blødeste melsand, det klareste vand og palmer.

Personligt synes jeg disse 3 øer/strande var smukkere end Phra Nang.

Det særlige ved øerne, Chicken, Poda, Tup & Moh er, at man ved lavvande og ad sandbanker kan gå mellem øerne. Det er da også det som bliver stillet i udsigt, når man booker en tur. Desværre var det ikke lavvandet på min tur – og det kunne guiden forudse allerede flere timer i forvejen.

Det er altid dejligt at være på vandet i Thailand, men jeg må ærligt indrømme, at uanset hvor smukke øerne er, så mister de altså deres charme, når der er proppet med turister til bristepunktet.

Alle bådene ved øerne slås nærmest om pladserne når de skal sætte turisterne af og hente dem igen. Det er tæt på umuligt at tage et billede uden det er fyldt med mennesker som arbejder på det perfekte selfiebillede.

På snorkleturene er der heller ikke meget at se på, da alt levende i vandet selvfølgelig forsvinder når det ene læs turister efter det andet, springer i vandet.

Anbefaling

Jeg kan IKKE anbefale at du booker en sejltur via de små tourbikse i hovedgaden. Turene de sælger er for dårligt organiseret, bådene er fyldt til bristepunktet og alle ankommer stort set samtidigt til øerne.

Hvis du stadig er opsat på at besøge øerne, jeg har beskrevet ovenfor, så arranger selv turen. Find en lokal longtailboat ejer, som mod betaling kan sejle dig til øerne du er interesseret i og udenfor “myldretid”. 

Arrangerer du ikke selv en tur, vil jeg klart anbefale at du booker hjemmefra. Så er du sikker på at turene er bedre planlagt og i en lidt højere standard – og det er ikke dyrere. Men turister undgår du ikke. 

>> Her kan du se de mange muligheder <<

Hong Island

Vil du gerne besøge en paradis ø, som virkelig er smuk og som ikke overrendt af turister, så vil jeg anbefale dig at booke en tur til Hong Island.

Øen er vanvittig smuk med den flotteste panoramaudsigt fra toppen af øen – hvis du altså mander dig op og klatre op til toppen.

Herudover er det en tur hvor du sejler gennem de smukkeste laguner og mangroveskove.

Anbefaling

Skal jeg anbefale en tour til Hong Island må det være denne, hvor du virkelig får meget for pengene.

Turen inkluderer:

Pick up på hotel • Engelsktalende Guide • Snorkleudstyr • Kajakudstyr • Kanoture i lagunerne rundt om Hong Island • Vandretur til det smukkeste viewpoint på toppen af Hong • Snorkling ved klippeøen Koh Daeng • Tid på stranden • Frokost • etc.

>> Se turen her <<

Er Krabi Ao Nang et besøg værd?

Ja, Ao Nang er bestemt et besøg værd. Måske ikke i en hel uge – 4 dage passede perfekt til mig.

Med 4 dage har du tid til at opleve den hyggelig by, shoppe i de mange forretninger, spise på forskellige restauranter, få en massage, bruge en dag på vandet og slappe af ved poolen.

De fleste aktiviteter foregår på vandet, men du har også mulighed for at tage på jungleture, tage ind til Krabi, deltage i madlavningskursus og meget mere.

Stranden i Ao Nang er ikke spændende, så jeg vil anbefale at booke et hotel med pool.

FÅ GRATIS 5G SIMKORT

Download All-In-One app’en TAGTHAI og få gratis 5G simcard og andre gode fordele.
Gratis 5G simkort - TagThai

Hotelanmeldelse

Avani Cliff Hotels
Krabi Ao Nang

Thailand Forum "Facebook"

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Translate »