De græske øer – hvad skal du vælge?

Er du pjattet med historie, skønne strande, blåt vand, snoede brostensbelagte gader, gamle bydele og oliven – så er de græske øer helt sikkert noget for dig.

Grækenland er med sine mere end 2000 øer, et fantastisk land.

Sidder du og ikke helt kan beslutte dig for hvilken af de græske øer du skal vælge, så læn dig tilbage og læs denne lille guide, som beskriver nogle af de mange skønne øer og hvilke oplevelser de byder på.

Santorini - De græske øer - hvad skal du vælge?

De fleste links herunder, er det man kalder affiliatelinks. Det betyder at booker du en tour eller hotel via linket, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig noget – Tak for din støtte.

De græske øer

Kreta

Blandt de græske øer er Kreta Grækenland’s største ø, men virker mere som et “lille land” end en ø.

Kreta er en meget fascinerende og forskelligartet græsk ø, med en bemærkelsesværdig historie som tydeligt ses over hele øen.

Kreta - De græske øer

Kreta huser næsten 1/4 af hele Grækenlands turisme, hvilket nordkysten tydeligt bærer præg af med de tæt pakkede hoteller for charterrejsende.

Men med øens store størrelse er det stadig attraktivt, også for backpackere, at udforske Kretas mindre besøgte strande og bjerglandsbyer.

Oplevelser på Kreta

Oplevelserne står i kø på Kreta. Tag på opdagelse i ruinerne af Knossos paladset som fører dig 3500 år tilbage i den græske historie.

Besøg byzantinske klostre og hulen hvor Zeus blev født.

Chania - De græske øer

Besøg Kretas smukkeste og lyserøde strand på øen Elafonisis. Udforsk Europas største palmeskov på Vai’s Palm Beach.

Tag på trekking i Samariakløften og oplev den kretensiske “kri-kri”ged. Udforsk Kretas nordvestkyst med panoramaudsigt over havet og besøg byerne Chania og Rethymnon.

Tag på byvandring og spis med de lokale i den gamle by i Chania – en af Grækenland’s mest stemningsfulde byer.

Eller smut til hovedstaden Heraklion – en kaotisk, men dynamisk by med fantastiske spisesteder – og i øvrigt den 5. største by i Grækenland.

>>  Her kan du bo på Kreta << 

Samos

Den græske ø Samos betragtes som en af Europas mest solrige destinationer.

Oplevelserne på Samos

På Samos kan du opleve både det antikke og det moderne Grækenland med traditionelle vingårde, templer, maleriske fiskerbyer og et kloster fra det 15. århundrede.

Samos - De græske øer

Samos er en græsk ø med smuk arkitektur og spændende arkæologi.

Af historiske steder på Samos, finder du bla. ruinerne efter Hera Templet samt Eupalinian tunnelen, som anses for at være et antikt teknisk vidunder.

På bjergskråningerne vokser vilde krydderurter – og bliver varmen for meget, så sæt dig under en af de mange akacietræer. Medbring dine travesko og begiv dig ud i Samos mange olivenlunde og vinmarker.

Samos strande er stenstrande med krystalklart vand, som er ideelt til dykning og snorkling.

>> Her kan du bo på Samos << 

Kos

Den græske ø Kos er kendt for sine lange, hvide strande, landbrug med druer, figner, oliven, majs og hvede samt historiske attraktioner.

Mange forbinder Kos med et meget livligt natteliv, men det hører fortiden til. I dag er Kos en hyggelig by med caféstemning og loungebarer med langt roligere musik.

Kos - De græske øer

Oplevelser på Kos

Kos byder på en utrolig smuk natur, små hyggelige landsbyer, oldgamle historiske perler, ruinerne fra en gammel markedsplads og en fæstning bygget i det 14. århundrede af Knights of Saint John Rhodos.

Udforsk Kos og kør/gå til toppen af bjerget Dikaios og få en panoramaudsigt over Kos. Nyd undervejs en traditionel græsk frokost på en lokal taverna i en af de gamle landsbyer.

Fra Kos kan du tage på ø-hop til øerne Kalymnos, Pserimos og Plati eller besøge vulkanøen Nisyros.

Strandene på Kos er lavvandede og dermed ideel for børnefamilierne.

>> Her kan du bo på Kos << 

Korfu

Af alle de bedste øer i Grækenland er Korfu formentlig den som har mest at byde på.

Øen, som ligger ud til Albanien, er en god blanding af etniske kulturer, kontrastfyldte landskaber og en bred vifte af attraktioner.

Korfu - De græske øer

Oplevelser på Korfu

Korfu oser af byzantinsk historie og græsk mytologi. Her finder du gamle charmerende byer som stråler af blandende arkitektoniske stilarter fra øens græske, italienske, franske og britiske fortid.

De smalle gader i Campiello og Mandouki samt i det tidligere blomstrende jødiske kvarter, byder på en god håndfuld af spændende kirker og museer.

Gå ikke glip af domkirkens mosaikker i det byzantinske museum eller kirkegården med sine udsmykkede mindesmærker.

Korfu by - De græske øer

Køb en hop på /hop af busbillet med 24 timers varighed og kør øen rundt og se alle højdepunkterne.

Saranda og Butrints Nationalpark er populære attraktioner på Korfu. Tag på en heldagsbådtur til de skønne Paxi-øer med deres blå grotter, eller besøg “Den blå lagune” i Syvota.

Kassiopi er stedet for alle de party-glade, mens Avlaki tiltrækker windsurfere.

Strandene på Korfu er blandt Grækenland’s smukkeste og nogle stadig helt uspoleret!

>> Her kan du bo på Korfu << 

Hydra

Når man ankommer til den smukke ø Hydra, er det som at træde ind i et maleri.

De karakteristiske klassiske palæer i Hydra, rejser sig over den billedsmukke havn, hvor caféerne vrimler med liv og æslerne følger deres ruter langs brostensbelagte gader.

Hydra - De græske øer

Biler, motorcykler og højhuse er forbudt på øen. Kun æsler og vandtaxier transporterer byens lokale beboere og turisterne til de små landsbyer og stenede strande.

Arkitekturen er helt unik for området med de mange kunstgallerier, klostre, kirker og museer, beliggende i 18. århundrede palæer.

Hydra - De græske øer

Oplevelser i Hydra

Snør skoene og tag turen op ad bjerget til klostret Profitis Ilias, det nærtliggende kloster St. Efpraxia samt det ubeboede kloster St. Triada. Her oppe fra finder du et perfekt udsigtspunkt som kan nåes på ca. 1 time.

Skal du have en anden fantastisk udsigt over havet, skal du fra havnen gå langs stien på stranden og op til fiskerbyen Kamini.

Tæt på Hydra’s vigtigste havn finder du de bedste strande Mandraki og Vlichos. Skal det være mere afsondret strande, så er det Bisti og Agios Nikolaos på den vestlige side eller Limioniza i syd. Alle strande er stenstrande.

Hydra kan også besøges på en heldags sejltur fra Athen hvor også øerne Poros og Aegina indgår.

>> Her kan du bo på Hydra <<

Spetses

Spetses er en lille og naturskøn græsk ø beklædt med fyrretræer.

Spetses - De græske øer

Biler og motorcykler er forbudt på øen. Gode travesko eller en scooter er en nødvendighed for at komme rundt og udforske de charmerende gårde og de store klassiske palæer ved havnen.

Hestevogne er også en mulighed, men et dyrt alternativ.

Spetses - De græske øer

Oplevelser på Spetses

Spetses er ikke de af de græske øer med flest oplevelser. De største attraktioner på øen er levnene fra den græske uafhængighedskrig i 1821, hvor bla. knoglerne fra heltinden Laskarina Bouboulina – en ledende figur i kampen mod tyrkerne – kan ses.

Det majestætiske Mexis Mansion i byens centrum, tilhørte engang øens første guvernør, Hadziyiannis Mexis, og er i dag hjemsted for Spetses Museum.

Agia Anarghiri mod vest har de bedste strande og med vandtaxa kan du sejle ud til spændende og afsondrede strande.

>> Her kan du bo på Spetses <<

Poros

Poros er en af Grækenlands smukkeste øer med sine charmerende gamle byer med brostensbelagte gader, hvidkalkede huse og vinmarker.

Poros’ hyggelige havnefront med de mange caféer er den mest dominerende, men også de mange byer, byder på en bred vifte af restauranter, barer og natklubber.

Poros - De græske øer

Oplevelser i Poros

Heller ikke Poros sprudler af aktiviteter. De historiske attraktioner finder du på den vestlige side af øen. Heriblandt den berømte Villa Galini, berømt for at have haft Nobelprismodtagerne Geroge Seferis og Henry Miller boende.

Også vægmalerierne af Constantinos Parthenis på Cathedral of St. George samt ruinerne af et middelalderligt slot bygget af resterne fra et gammelt marmor tempel er et besøg værd.

Neorion Bay, Kanali nord og syd for Poros, samt den smukke bugt Agapi, er øens bedste badestrande.

Med et besøg på Poros er der nem adgang til at besøge andre øer i Kykladerne.

>> Her kan du bo i Poros <<

Santorini

Selvom du måske aldrig har været i Grækenland, så er Santorini en ø de fleste har hørt om og kan genkende så snart de ser et billede herfra.

Santorini er berømt for sin billedekønne udsigt.

Her finder du de mest fantastiske solnedgange og de smukkeste hvidkalkede huse med koboltblå døre, vinduer og tage.

Santorini udsigt - De græske øer

Turen fra havnen med enten svævebane eller på æselryg op ad de 588 trin gamle brostensbelagte gader og stræder, kan ikke blive mere græsk.

Hovedstaden hedder Fira og her bliver du budt på venetiansk og kykladisk arkitektur samt masser af butikker, tavernaer, hoteller og caféer.

Santorini - De græske øer

Oplevelser på Santorini

Oplevelserne på Santorini står i kø.

Udforsk den nordligste by, Oia med traditionelle landsbyer og arkæologiske udgravninger og se den mest fantastiske solnedgang.

Tag på sejltur til vulkanske øer og varme kilder. Eller klatre ombord på en katamaran og sejl rundt om Santorini og ind i den vulkanske caldera hvor du kan svømme og smorkle.

I byen Akrotiri kan du se de minoiske udgravninger og den begravede by. Oplev også den tidligere hovedstad, Thira.

Du kan også tage på vinsmagningstur hvor du besøger øens bedste vingårde, udforsker vinmarkerne og høre om de forskellige druesorter.

Du kan også tage på en hel dags guidet tur rundt til de mest attraktive steder på øen. På turen vil du besøge steder som Akrotiri, Red Beach, Perissa Black Beach, Pyrgos og Oia samt deltage i en vinsmagning.

Santorini er en af de øer som virkelig har meget at byde på. Meget kan du opleve på egen hånd, men skal du have de ultimative oplevelser, så kan det anbefales at tage et kig på denne liste af oplevelser

>> Her kan du bo på Santorini << 

Mykonos

Mykonos er kendt for at være den mest kosmopolitiske ø blandt de græske øer. Byen er fantastisk smuk med en labyrint af små gader og hvidkalkede trapper.

Mykonos - De græske øer 2

Selvom Mykonos’ gader er fyldt med små butikker, gallerier, caféer, barer og restauranter, så har øen ikke mistet sin originalitet.

Takket være Mykonos’ strenge bygningsregler, er det stadig kun den kykladiske arkitektoniske stil som karakteriserer øen.

Mykonos - De græske øer

Mykonos er en skøn og farverig blanding af mennesker.

Mange har nemlig forelsket sig i den smukke ø, og i særdelseshed kunstnere, bøsser og de festglade. Gæster som tilsyneladende ikke tænkt sig at rejse til andre øer end Mykonos!

Oplevelser på Mykonos

Som Santorini, er også Mykonos en gudesmuk ø med mange skønne oplevelser. Gå en tur gennem gaderne i Mykonos og oplev den kosmopolitiske stemning. Du kan også tage på en halvdagstur, hvor du besøger øens smukke strande og idylliske landsbyer.

Fra Mykonos kan der tages på øhop til flere forskellige øer, men især øen Tino er pænt eftertragtet.

Mykonos en ø som har meget at byde på. Også her kan du tage på opdagelse på egen hånd, men til de lidt anderledes ture, kan det anbefales at tage et kig på denne liste af oplevelser.

>> Her kan du bo på Mykonos << 

Rhodos

Er du vild med historie, så skal du til Rhodos.

På Rhodos finder du nemlig historiske skatte bla. i den middelalderlig bydel, Apollontemplet, i Akropolis i Lindos og meget meget mere.

Øen oser af eksotisk – og lidt Tyrkisk – stemning, grundet beliggenheden tæt på Tyrkiets kyster.

Rhodos - De græske øer

Rhodos er meget populær blandt danskere, som år efter år rejser tilbage til denne lille ø med så uendelig mange attraktioner.

Oplevelser på Rhodos

Tag på en tur hvor du kan udforske den berømte sommerfugle-dal, det arkæologiske område Filerimos og de maleriske Kallithea kilder og strandhaver.

Tag bussen til “De Syv Kilder” og landsbyen Lindos som bestemt også er et besøg værd. Du kan også booke en heldags ø-tur rundt på Rhodos, hvor du kan udforske traditionelle landsbyer og smukke strande.

Rhodos byder både på populære badestrande og -byer, charmerende landsbyer med en venlig og imødekommende lokalbefolkning, samt et hav af skønne tavernaer med alt hvad et madøre kan ønske sig.

>> Her kan du bo på Rhodos <<

Chios

Adskilt fra Tyrkiet af et lille smalt stræde finder du øen Chois – Grækenlands 5. største ø.

Chios er grækernes egen feriedestination, hvorfor turismen på Chios er helt anderledes end på naboøerne Samos og Lesvos.

Chios - De græske øer

Oplevelser i Chios

Chios er ej heller den af de græske øer med flest aktiviteter. Øen bærer tydeligt præg af, at det er her grækerne selv ferierer.

Af historie byder Chios i byens centrum på Nea Moni – et kloster fra det 11. århundrede.

I den sydlige ende af øen kan landsbyer fra middelalderen med gamle mure og tårne udforskes.

Omkring Påske er der tradition for at lokalbefolkningen i byen Vrontados, iscenesætter Påskens hændelser iht. biblen. En tradition som er en reminder om, hvorfor vi holder Påske.

Chios er en ø du skal tage til, hvis du ikke stiller krav til de store aktiviteter, men vil nyde at sidde og kigge på livets gang blandt de lokale.

>> Her kan du bo på Chios <<

Kefalonia

Kefalonia er en ø gennemsyret af historie. Det var her den legendariske konge Odysseus blev født og hyldet.

Kefalonia - De græske øer

Oplevelser i Kefalonia

Kefalonia er ikke en ø hvor turagenter står i kø for at sælge oplevelser.

De fleste vælger at besøge Kefalonia på en dagstur fra Zakynthos med besøg i bla. klostret Sankt Gerasimos – Kefalonias skytshelgen. Eller omvendt – du kan besøge Zakynthos fra Kafelonia.

Men bor du booke en tur hvor du besøger Drogarati grotten, sejler på Melissani søen og i dens hule, samt at ser seværdighederne i Argostoli – Kefalonias største by.

Du kan også sejle til Lthaca med glasbunds-både eller besøge det gamle arkæologiske museum i Ardostili.

Af strande bydes der på flere små private bugter, hvor man stort set har det hele for sig selv.

>> Her kan du bo i Kefalonia <<

Zakynthos

Zakynthos er så smuk at man skulle tro der var manipuleret med billederne – men det er der ikke!

Zakynthos er den største af de Ioniske øer – en smuk, grøn og meget frodig ø som producerer masser af oliven og druer.

Zakynthos - De græske øer

Oplevelser i Zakynthos

En af de største oplevelser Zakynthos er kendt for, er sine mange musikfestivaller som er en stor del af den lokale kultur. Næsten hver aften kan man opleve en ny koncert eller anden kunstnerisk festival.

Endvidere er øen kendt for sine lange og lavvandede sandstrande til børnefamilierne, samt de mange barer og natklubber for de festlystne.

Zakynthos byder på et utal af aktiviteter, hvoraf en af de mest eftertragtede er turen til den berømte Navagio (en skibsvrag strand). På turen komme man både ind i de blå grotter og oplever Navagios fantastiske udsigtspunkt.

En anden stor oplevelse er Skildpadde spotting. Her sejler du til de fantastiske Keri grotter og kigger på skildpadder i det krystalklare vand fra en båd med glasbund.

På Zakynthos kan du også få den autentiske oplevelse det er, at besøge en familieejet vingård og smage på lækre vine og delikatesser.

Oplevelserne og aktiviteterne på Zakynthos er mange – på denne liste får du et overblik over de mange muligheder.

>> Her kan du bo på Zakynthos <<

Har du anbefalinger til en græsk ø?

Listen over skønne græske øer er LANG og meget længere end vores udpluk.

Har du forslag og input til andre skønne øer i det græske øhav – så hold dig ikke tilbage, skriv om dem i kommentaren herunder.

Artiklen er opdateret d. 27. juni 2022. 

På ø hop i Grækenland

Chania gamle bydel

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Translate »