VIGTIG INFO (fra Udenrigsministret)
Du skal være opmærksom på, at der er risiko for smitte med COVID-19 i hele verden, og de forskellige landes indrejseregler kan derfor ændres med kort varsel. Du bør derfor læse om indrejseregler, karantæne- og testkrav på den relevante ambassades hjemmeside. Flere lande har fortsat en del restriktioner som du skal være helt klar over inden du rejser.
Undersøg også om din rejseforsikring dækker COVID-19 relaterede udgifter inden du rejser.
Overvejer du at rejse til Sharm el Sheikh, så er der nogle ting du skal vide inden du rejser. Her får du nogle af vigtigste!
Fakta om Sharm el Sheikh
Pas & Visumregler
Pas: Dit pas skal være gyldigt i min. 6 måneder efter hjemrejse
Visum: Ved ophold i max. 15 dage er der visumfrit
- Der er KUN visumfrit i Sharm el Sheikh, i resten af Egypten kræves der turistvisum.
- Ved mellemlanding i Kairo – selvom det kun er i transit – kræves der også turistvisum, som købes og klistres i passet for US$25 pr. person ved ankomst i lufthavnen.
Vær opmærksom på, at de US$25 skal betales kontant. - Overskrides Sharm el Sheikhs grænser på nogen måde – uanset årsagen – kræves turistvisum
Det er altid mest hensigtsmæssigt at tjekke udenrigsministeriets vejledninger for indrejse i Sharm el Sheikh.
Valuta & Penge
Valuta: I Sharm el Sheikh hedder møntfoden Egyptiske Pund (EGP).
Du kan tjekke vekslekurser HER
I ATM hæveautomater de fleste steder kan du hæve penge på visakort.
US$ kan også bruges flere steder som betaling eller de kan veksles i banker, på vekselkontorer og på de fleste hoteller.
Drikkepenge: Drikkepenge er en stor del af lønnen i Egypten. Ca. 10% er rimeligt på restauranter, barer, til hotelpersonalet, til de lokale guider etc.
Man kan med fordel lægge drikkepenge på hotellet allerede nogle af de første dage, da det ofte medfører lidt ekstra service.
Prisniveau
Alt i Sharm el Sheikh er billigt – billigere end flere steder i Asien.
Priseksempler:
Taxa fra Renaissance Resort til Naama Bay (ca. 20 km.) ca. 20 kr. (hvis du prutter om prisen og ikke kører med taxameter).
Taxa med taxameter ca. 35 kr. for 6-7 km.
En hovedret på restaurant ca. 20-40 kr.
En pizza på en italiensk restaurant ca. 25 kr.
En pakke cigaretter ca. 15 kr.
En 8 timers bådtur med 3 snorkle stop inkl. frokost, drikkevarer ad libitum ca. 350 kr.
En halvdags ørkensafari med besøg i beduinlejr og snorkling ca. 180 kr.
En Louis Vuitton (kopi) “gå i byen” taske ca. 70-80 kr.
Prisniveauet er selvfølgelig afhængig af hvor god man er til at prutte priser – en oplyst pris kan oftest pruttes ned til ca. 50% og ALT kan der pruttes om!
Tidsforskellen
I vores sommertid er tiden den samme. Når vi har vintertid skal du lægge 1 time til.
Strøm, wi-fi & mobiler
Strøm: Sharm el Sheikh kører ligesom Danmark med 220V og stik/stikkontakter på hotellet er de samme som i Danmark.
Mobil: Egypten er ikke med i de almindelige “pakker” om gratis telefoni i udlandet, hvorfor det kan blive en meget dyr fornøjelse at bruge roaming i Egypten.
Vi anbefaler at du sætter din telefon på flymode og tilkobler/køber dig til wifi – som kan køre på flymode.
Du kan også købe et “ferie simkort” fx. 4,5 GB til en uge, som giver en langt bedre net stabilitet.
Wi-fi: er der de fleste steder, men med meget svingende dækning og nogle steder mod betaling.
Klima
Vejret på Sharm el Sheikh er solrigt hele året.
I sommerperioden, maj til oktober, ligger dagstemperaturerne ofte over 40 grader og i vinterperioden på mellem 20-24 grader.
Det ideelle tidspunkt at tage til Sharm El Sheikh er omkring sept-nov, hvor klimaet er behageligt med varmt om dagen, lunt om aftenen, og vandtemperaturen stadig forholdsvis høj.
Forbyg dårlig mave
Ofte hører man om dårlig mave med diarré når folk har været i Egypten.
Her får du gode råd til hvordan du forbedre dine chance for ikke at skulle ødelægge din ferie med maveproblemer.
- Nogle dage før afrejse kan man med fordel tage Idoform som indeholder mælkesyrebakterier, der genopretter mavens naturlige balance. Et super middel til forbyggelse af diarré.
- Drik KUN vand fra flaske – der foreligger aftale med hotellerne om at salater bliver skyllet og isterninger lavet af mineralvand, er du i tvivl, så spørg.
- Spørg altid på restauranter hvordan isterningerne er lavet og om salaterne er skyllet – under hanen eller i mineralvand.
- Spis kun stegt, kogt og bagt mad.
- Spis kun frugt du selv piller eller skræller
- Vask hænder grundigere og oftere end du plejer
- Brug håndsprit og vådservietter
- Undgå rå grøntsager samt marinader til fx. salater
- Hold øje med om andre fra en buffet tager mad med hænderne, og i så fald, gør kokken og hotellet opmærksom på det.
Myg:
Vi besøgte Sharm el Sheikh i april og havde ingen problemer med myg. Men vi er blevet gjort opmærksomme på, at andre har været svært angrebet. Myggeforebyggelse fra DK virker ikke, så sørg for at holde døre og altandøre lukket så myg ikke kommer ind. Gå evt. på et af de mange apoteker i Sharm El Sheikh og køb spray til kroppen og rummet.