Efter ca. 5 timers kørsel fra Phnom Penh kommer du til Siem Reap – området med “verdens ottende vidunder” – det tusindårige gamle tempel Angkor Wat.
Det er først gennem de senere år, at turismen i selve byen Siem Reap for alvor er taget til i vækst. Tidligere tog de fleste kun turen til Angkor Wat og fortsatte videre.
I dag er man begyndt at få øjnene op for, at byen som er hyggelig og livlig på en afslappet måde, også er værd et besøg.
Siem Reap by byder på museer, traditionelle markeder og grønne parker. Herudover er det en fornøjelse at gå rundt og kigge på de smukke og velbevarede koloniale bygninger.
Når det så er sagt, så er det stadig templer som er de største seværdigheder i Siem Reap, men brug alligevel et par dage på også at se og opleve nogle af de andre ting byen har at byde på.
Guide til Siem Reap Templer
Angkor Wat ligger i en arkæologisk national park med mere end 400 andre tempelruiner.
Angkor Wat – verdens ottende vidunder
Angkor Wat er det mest berømte tempel i Cambodia og hovedårsagen til at de fleste besøger Siem Reap.
Templet og parken står selvfølgelig opført på UNESCOs Verdensarvsliste, og er med sine lotus lignende 5 tårne et næsten ærefrygtindgydende syn.
Spredt på mere end 400 hektar land, er Angkor Wat verdens største religiøse monument. Et kæmpe buddhistisk tempel, bygget i det 12. århundrede – oprindeligt som et hinduistisk tempel.
Til trods for, at Khmer Rouge styret i 70’erne påførte templet mange uoprettelige skader, så er Angkor Wat Cambodias største turistattraktion.
2 andre kendte templer du også skal opleve i parken er:
- Ba Yon Temple
Templet med ca. 50 stentårne med ansigter af “Avalokiteshvara” (buddhaen for medfølelse).
- Ta Prohm Temple
Ta Prohm templet var et kloster med 600 værelser, gårde og gallerier.
Det menes at henved 70.000 mennesker har boet i klostret, hvoraf de fleste var ypperstepræster, munke og arbejdere.
Ruinerne af Ta Prohm er idag omsluttet af store træer, hvilket mest af alt ligner et tempel opslugt af junglen.
Guide til Siem Reap Oplevelser
Tonle Sap Lake
Tontle Sapa Lake (også kaldet Boeung Tonle Sap), er Sydøstasiens største ferskvands sø og den næststørste attraktion i Siem Reap.
Søen, som er 250 km lang og 100 km bred (på den bredeste punkt), har en af verdens største levende økosystemer og er hjemsted for et utal af forskellige dyrearter i og omkring søen.
Udover at søen er storleverandør til restauranterne i Siem Reap, så er den også kendt for sine flydende landsbyer.
The old Market
The old market er det mest populære marked både blandt lokale og turister. Markedet er det ældste i området og ligger i hjertet af byen.
På markedet handler både de lokale og virksomheder. På alle ugens dage mellem 8-18 kan der købes alt fra frugt og grønt, krydderier, lokalt håndværk og tøj, til de sædvanlige souvenirting.
Selv om du måske ikke skal handle, så er markedet et besøg værd da det giver et godt indblik i det autentiske Cambodia.
The Night Market
Hver aften ved 17 tiden åbner dette populære aftenmarked.
Har du gode “prutte priser” skills så kan du til spotpriser købe kunsthåndværk, kopivarer, souvenirs etc. fra de mange små boder.
>> Her kan du læse mere om aften marked <<
Krigsmuseet
Krigsmuseet i Siem Reap er det eneste krigsmuseum i Cambodia.
På museet får du indblik i krigene Cambodia gennem de sidste 3 årtier har været involveret i.
Museet har en unik udstilling af tanks, jetfly, helikoptere, landminer og diverse skydevåben – våben hvoraf flere også har været brugt under 2. verdenskrig.
>>Her kan du læse mere om museet <<
Landmine Museet
Årtier er gået siden både Vietnamkrigen og Khmer Rouge styret, men der er stadig livstruende “minder” fra begge krige. Der menes at være ikke mindre end 6 millioner landminder begravet rundt i hele Cambodia.
På Landmine Museet kan du lære alt om landminer i Cambodia og helt tæt på, se både aktive og detonerede landminer.
Herudover kan du høre om hvordan minerne har påvirket lokalbefolkningen og det store arbejde der bliver gjort for at gøre landet fri af landminer.
>> Her kan du læse mere om museet <<
Angkor Centre for Conservation of Biodiversity
Angkor Center for bevarelse af biodiversitet arbejder på at fremme bevarelsen af truede dyrearter. Centret beskæftiger sig med alt fra dyreopdræt, dyrerehabilitering og uddannelse, til forskning.
2 gange om dagen, kl. 9 og kl. 13, er der rundvisning med guide. Her får man en grundig gennemgang af hvordan oddere, hulepindsvin, fugle og andre dyr rehabiliteres, så de kan genindføres i naturen.
Udover at det er en oplevelse at se det gode arbejde med de mange dyr, så bidrager et besøg på centret også til at støtte en god sag.
>> Her kan du læse mere om centret <<
Guide til Siem Reap Overnatning
Siem Reap tilbyder alle former for overnatning, alt fra billige hostels til luksus.
Rejser du alene kan du med fordel booke dig ind på et hostel, rejser I 2+ kan det godt betale sig at booke hotelværelser, da du kun betaler for værelset og ikke pr. person.
Gode links til overnatning i Siem Reap
- Hostelworld – her kan du søge hostels i hele verden og finde priser på flere “standarder” og antal personer
- Hotels.com (affiliatelink) – her kan du søge hoteller – alt fra billigt til dyrt. Du sorterer selv ud fra de kriterier du har. Tilmelder du dig deres Reward program (affiliatelink), sparer du ved hver booking op til gratis overnatninger.
- Kort over Siem Reap – find rundt i byen, attraktioner, hoteller med mere – på dette link kan du downloade kortet.
Guide til Siem Reap er én ud af flere guides til byer og områder i Cambodia.
Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte
0 kommentarer