Nijo Castle er et imponerende syn, straks man kommer op fra metro’en mødes man af de kæmpe mure, voldgrav og bygninger.
Borgens historie
Den japanske kejser har gennem tiderne officielt været Japans leder og anset som “himlens søn”. Men den reelle magt har gennem mange århundreder og helt frem til slutningen af den japanske borgerkrig i 1968, ligget hos skiftende Shogun familier.
Den mest berømte af disse, er Tokugawa familien som havde magten i Japan fra 1603 og frem til 1968. Tokugawa familiens hovedsæde var den enorme borg i Edo (Tokyo), som i dag er bolig for den japanske kejser og hans familie.
Perioden er kendt som Edo perioden.
Vel inde for murerne, skal man igennem den flotte Karamon port for at komme videre ind til Nimomaru paladset hvor Shogun’en boede og holdt hof når han var i Kyoto
Tokugawa familien
Grundlæggeren af Tokugawa familien, Ieyasu, påbegyndte i 1603 opførelsen af Nijo Castle som et af flere forsvarsværker i det japanske rige. Herfra kunne han og hans samuraier kontrollere magten i det langstrakte land.
Hans barnebarn, Iemitsu, færdiggjorde byggeriet i 1626. Efter yderligere tilbygninger og brande m.m. fremstår borgen i dag knapt så imponerende som dengang, men dog fortsat som et storslået bygningsværk.
Vældige mure med få smalle passager har gjort det svært for en angribende hær at trænge ind i borgen
De masive mure
Borgen er omgivet af en ydre borg-mur og en voldgrav. Inde i parken er der en indre borg-mur som er omgivet af en voldgrav. Man har således haft mulighed for at trække sig tilbage til den indre borg i tilfælde af at fjenden trængte igennem den ydre mur.
Skulle fjenden trænge igennem den ydre borg-mur kan man trække sig tilbage til den indre borg, som ligeledes er omgivet af en voldgrav samt en vældig borg-mur.
I dag er den indre borg dog borte, men borgmuren og voldgraven findes stadigvæk. De fleste bygninger i den ydre borg står som dengang.
Nijo Castle er på Unesco’s verdensarvsliste
Fra toppen af den indre borg har man fin udsigt over Nijo Castle
Nimomaru paladset
Man har mulighed for at købe adgang til Nimomaru paladset hvor en række store ceremonier har fundet sted igennem historien. Bla. overdragelsen af magten fra shogun’en til kejseren i 1868, hvilket samtidig betød en ende for shogun’ens og samuraiernes magt og status i samfundet.
Efter denne periode boede den japanske kejserfamilie i Nijo Castle en periode, mens det kommende kejserpalads i Edo (Tokyo) blev restaureret efter de hårde slag i slutningen af borgerkrigen.
Nimomaru paladset består af en række forbundne træbygninger og kan efter vestlige forhold virke lettere primitivt.
Sko, måtter & vægmalerier
På turen rundt i palads-bygningerne følger man en markeret rute og får lejlighed til at se de mange flotte vægmalerier samt de store, men oftest tomme sale dækket af Tatami måtter.
Som alle steder i Japan stiller man skoene inden man går indenfor. Så kan man også hurtigt få et indtryk af hvor mange besøgende der er
Syngende gulve
En interessant detalje på turen rundt i paladset er at gulvene “synger”. Dette skyldes den måde de store gulvbrædder er fæstnet. Metal-sømmene går ned i en metal-skinne, hvilket medfører en syngende eller pivende lyd når man går henover gulvet. Dette bliver specielt iørefaldende når mange mennesker går på gulvet samtidig.
Man kalder dette et “nattergale gulv” fordi det lyder som en nattergal der synger. Det siges at konstruktionen er lavet som en slags alarm til advarsel om indtrængende Ninja’er – snigmordere.
De mange rum er dækket af flotte Tatami måtter, men er iøvrigt meget sparsomt indrettet. Flotte vægmalerier pryder alle vægge og de mange skydedøre og paneler.
Jeg har besøgt Nijo Castle 5-6 gange nu og har efterhånden set alle afkroge af den indvendige del af paladsbygningerne.
Kirsebærtræerne
Til gengæld får jeg aldrig nok af at gå rundt i parken og nyde de flotte kirsebærtræer og azalier om foråret, og det flotte brune og røde løv om efteråret.
Parken er en fryd at gå rundt i og specielt om foråret når kirsebærtræer og azalier står i fuld flor.
Parken er trods sin størrelse på 27,5 hektar ganske velholdt og med en række særligt velplejede områder som er en fryd for øjet.
Besøg Caféen
I parkens nordlige del findes en lille cafe hvor man kan sætte sig og nyde en kop matcha te, med udsigt over parken.
Fra den lille cafe som skimtes til venstre i billedet kan man sidde og nyde de fine omgivelser
Indimellem møder man et hold gartnere som passer og plejer træer og buske som kun japanere kan gøre det.
Et hold gartnere er i gang med at plukke nye skud af grantræerne så de kan holde de fine former. Alting foregår ved håndkraft – og der er formentlig et par hundrede grantræer i parken…
Et par gange om året er parken åben om aftenen og bygninger og træer er oplyste, hvilket giver en fantastisk flot effekt.
Borgen fremstår endnu mere imponerende når der, et par gange om året, er åbent om aftenen og bygninger samt træer er oplyst.
Adgang til Nijo Castle
Tag metro’en til Nijojo-mae Station som ligger på den grønne Tozai Subway linie
Nijo Castle ligger lige udenfor stationen.
Åbningstider:
- 8:00 – 17:00
- 8:00 – 18:00 i Juli og August
- Indgang til paladset lukker 1 time før ovenstående lukketider
Entre:
0 kommentarer