Oplevelser i Khao Lak

Jeg er vild med Khao Lak – for ud over at Khao Lak har en hel fantastisk, lidt bohemeagtig, atmosfære, så får du i dette område også både de smukkeste og langt mindre besøgte strande, hyggelige byer, skønne resorts og et hav af spændende oplevelser og aktiviteter.

Herunder får du mine anbefalinger til oplevelser og aktiviteter som bestemt er et besøg værd.

Når du booker vores anbefalede ture via vores links, betyder det at vi tjener en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig mere – Tak for støtten (som gør det muligt at drive vores rejsesite).

Vi anbefaler kun tours, som vi mener har det bedste indhold til prisen.

Oplevelser tæt på Khao Lak

Elefantreservat

På et besøg i elefantreservatet, kommer du helt tæt på elefanterne i et rehabiliteringsreservat, og på deres præmisser.

Her får du mulighed for både at fodre elefanterne og bade med dem. Du får fortalt deres historie – hvordan deres liv har været og hvordan de er blevet reddet og endt på sanatoriet.

Elefantreservat - Oplevelser i Khao Lak

Vil du selv arrangere et besøg, så findes der flere elefantreservater i Khao Lak:

Elephant Sanctuary by ECO Khao Lak
Elephant Home
Phang Nga Elephant Park

Umiddelbart virker “Elephant Home” som det sted elefanterne har det bedst og hvor du kan får mest ud af oplevelserne med de store dyr.

Anbefaling

Ved på forhånd at booke denne elefanttur, slår du flere oplevelser sammen på én tour og alle udgifter forbundet med et besøg er inkl. Herudover får du 5% på din første booking.
Pakken inkluderer:

Pick up på hotel • Engelsktalende Guide • Bamboo rafting • Besøg ved vandfaldet Wang Kiang Koo •  Besøg på Skildpadde Sanatoriet • Besøg i Wat Lak Kaen templet •  Frokost •  Èntrebillet • div. skatter

>> Book tour til Elefant rehabiliseringscenteret her <<

Bamboo rafting

Bamboo rafting er en sjov og lidt anderledes oplevelse for hele familien – helt ufarlig.

Turen foregår stille og roligt langs “Wang Kieng Koo” floden på en bambus tømmerflåde, hvor en lokal ”bådfører”med lange bambusstænger skubber jer ned langs floden gennem den smukke regnskov.

Bamboo Rafting - Oplevelser i Khao Lak

Du kan med fordel have badetøj på – du bliver våd i numsen.

Vil du selv arrangere et besøg, så findes der flere steder i Khao Lak og Phang Nga området hvor du kan Bamboo rafte.
Komol’s Corner ligger ca. 15 km fra Bang Niang.

Anbefaling

Ved på forhånd at booke denne Bamboo rafting tour, slår du flere oplevelser sammen på én tour og alle udgifter forbundet med denne oplevelser er inkl.
Pakken inkluderer:

Pick up på dit hotel • Engelsktalende Guide • Bamboo rafting • Besøg på Havskildpadde Sanatoriet • Besøg ved vandfaldet Ton Pling • Drikkevarer & frugt • Èntrebillet • div. skatter.

>> Book Bamboo rafting her <<

Sea Turtle Conservation Center

Besøg et skildpadde-sanatorium hvor der med stor passion arbejdes på at bevare og hæve antallet af havskildpadder i regionen.

Her kan I opleve store bassiner fyldt med de sødeste små babyskildpadder, som bliver passet og plejet til de er omkring 6-8 måneder, hvorefter de bliver sat tilbage i havet i nærheden af Similan Islands.

Sea Turtle Conservation Center - Oplevelser i Khao Lak

Skildpadde sanatoriet er en god oplevelse for alle aldre.

Adresse: H6JM+6F2, Unnamed Road, Lam Kaen. Ca. 16 km fra Bang Niang
Åbningstider: 8.30 til 16.30
Èntre: 20 baht pr. person

Du kan sagtens besøge skildpadde sanatoriet uden at booke en decideret tour. Vær dog opmærksom på at der indgår besøg til sanatoriet, hvis du booker en tour til et elefanthjem og/eller bamboo rafting.

Tsunami memorial

Da tsunamien ramte Det Indiske Ocean i 2004 i det sydlige Thailand, var Khao Lak det område som blev ramt værst.

Khao Lak blev fuldstændig ødelagt af flodbølgen og hoteller, huse, butikker, restauranter og barer i op til 3 km fra havet blev jævnet med jorden og skyllet væk.

Hele Phang Nga området mistede 4.500 mennesker livet, hvilket var det højeste dødstal i Thailand efter tsunamien.

Tsunami Memorial - Oplevelser i Khao Lak

En stor jernbåd fra den thailandske flåde, som lå fortøjet mere end 2 km ud for Khao Laks kyst, blev med vandet skubbet de 2 km ind i centrum af Khao Lak, gennem veje, træer og bygninger.

I dag ligger båden, som et mindesmærke, stadig på det sted hvor den strandede.

Ud over båden ligger der også en informationsbygning, som fortæller om båden og tsunamiens rædsler i Khao Lak.

Adresse: 47 Khuekkhak, Takua Pa District, Phang-nga 82190. Ca. 4 km fra Bang Niang

Du kan sagtens besøge Tsunami memorial uden at booke en tour. Der kræves ikke éntre for at se på båden.

Tip:

Lige overfor Tsunami memorial ligger Bang Niang markedet. Khao Laks ældste og største marked, hvorfra du hver mandag, onsdag og lørdag, kan blive fristet af street food, tøj, souvenirs, frugt, fisk, grøntsager og meget mere.

Er du lidt frisk kan du smage på de vitaminholdige fårekyllinger og skorpioner.

Nationalparker

Lam Ru National Park

Lam Ru National Park er en mindre nationalpark på 125 km². En dejlig fredelig nationalpark ved kysten, med indgang kun ca. 7 km fra Bang Niang.

Parken er hjemsted for flere forskellige dyrearter heriblandt 170 fuglearter og mange spændende både krybdyr og padder.

I parken er der 2 vandreruter som begge er langs kysten og som fører til de smukkeste og øde strande ”Small Sandy Beach”, den mindste strand og ”Khao Lak Beach”, hvor der er mulighed for at campere.

Strand i Lam Ru National Park - Oplevelser i Khao Lak

Billede fra Khao Lak Center

Begge ruter er forholdsvise nemme at gå, ind imellem med lidt ”bumb” med sten og kampesten, men ikke noget som kræver store anstrengelser.

I parken er der også 2 vandfald, ”Ton Chong Fa”, som ligger tættest på Khao Lak og ”Lam Ru” som ligger noget længere væk fra Khao Lak centrum. Vandfaldene ligger i flere etager – det højeste er ca. 10 m højt og flere steder kan du bade i dem.

Der findes ingen restauranter eller butikker i parken.

Adresse: Khuekkhak Takua Pa Phang Nga 82190
Èntre: 100 baht

Khao Sok Nationalpark

Ca. 52 km fra Khao Lak ligger den 5.316 km² store Khao Sok National Park, som også omfatter flere øer. Parken er blandt verdens ældste regnskove og den mest populære nationalpark i det sydlige Thailand.

Parkens største attraktioner er Cheow Lan søen med tømmerflådehusene, det vilde dyreliv, de spektakulære kalkstensbjerge, flotte vandfald, vandrestier, flere søer og huler samt kanoture på floder.

Cheow Lan søen - Oplevelser i Khao Lak

Parken er hjemsted for rigtig mange fantastiske dyr bla. ca. 400 fuglearter, 90 krybdyrsarter, elefanter, asiatiske sorte bjørne, gibbonaber, tapirer, vilde hunde og meget mere.

Før du tager afsted til parken, bør du tage en beslutning om hvad du vil opleve. For 2 af de mest populære attraktioner ligger ca. 67 km fra hinanden.

Se kort over Khao Sok her >> (Åbner i nyt vindue)

Khao Sok (hovedområdet) her er fokus på vandrestier og aktiviteter på floden.

Khao Sok Village hvor det interessante er Cheow Lan Lake med fokus på tømmerflådehusene, huler, udsigtspunkter, vandrestier, kalkstensbjerge etc.

Du kan bo i nationalparken, de fleste resorts ligger i Khao Sok Village. Herudover kan du også booke et tømmerflådehus eller campere.

Indgangsprisen til parken er 200 baht for voksne og 100 baht for børn.

Anbefaling

Du får absolut mest ud af Khao Sok national park ved at booke en tour. Parken er stor og der er mange oplevelser.

Du kan booke både dagsture, men også 2-3 dages ture med privat guide (som jeg vil anbefale), hvor du bor på floden og får oplevelser som vandreture til udsigtspunkter, besøg i huler, kajakroning, køreture rundt for at spotte dyr etc.

Du kan booke direkte via parken eller du kan booke sammensatte tours. hvor du får rigtig mange oplevelser inkluderet i én pakke.

På denne dagstur får du:

Pick up på dit hotel • Engelsktalende Guide • Besøg på elefantreservat • Undervisning i autentisk thailandsk mad, som du spiser til frokost • Bamboo rafting • Besøg i abetemplet • Besøg ved Mea Yai vandfaldet • Stop ved forskellige udsigtsposter • Drikkevarer & frugt • Èntrebillet • div. skatter.

På 2-3 dages tours får du mulighed for at bo på Cheow Lan søen. Besøge “Nam Rad Watershed Forest” hvor du sejler gennem regnskoven. Udforske grotter og komme på junglevandring etc. Mulighederne er mange.

>> Find 2-3 dages tours her <<

Øer tæt på Khao Lak

James Bond Island

Ca. 55 km fra Khao Lak ligger den populære ø “James Bond”.

James Bond Island, som i virkeligheden hedder ”Khao Phing Kan” er en ud af 100 øer, som er en del af Ao Phang Nga Marine National Park.

Navnet ”James Bond” har øen efter sin medvirken i James Bond filmen “The Man with the Golden Gun” fra 1974.

James Bond Island - Oplevelser i Khao Lak

Sejlturen til James Bond Island (og til de andre omkringliggende øer) er en rigtig smuk tur, hvor du vil se flere høje og tilgroede klippeformationer stående stejlt op af det turkisgrønne vand.

James Bond Island er kun en lille ø, bestående af to høje klipper, som er forbundet af en strand.

Øen er smuk med sin lille bugt, sine mange grotter og ikke mindst, naturfænomener af skæve klipper som ser ud til at støtte hinanden for ikke at vælte.

Der findes lidt souvenirboder på øen, som drives af lokale fra den nærliggende flydende muslimske landsby Koh Panyee. Grundet de rigtig mange turister på sightseeingture til øen, er priserne langt højere end andre steder – til gengæld går pengene til den lille landsby.

Der findes rigtige mange tours som går til James Bond Island. Ikke alle tours er lige interessante og nogle af dem decideret en turistfælde, som jeg klart vil anbefale du undgår.

Anbefaling

Skal jeg anbefale 2 tours, så må det blive:

1. En tour hvor du også besøger Hong Island.
Hong Island er fantastisk smuk med de flotteste viewpoints. Hong Island er ikke helt lige så slem som flere af de andre øer. Læs evt. min artikel fra Krabi Ao Nang, hvor jeg bookede en tur til 4 øer – du kunne dårligt se øerne for turister.

2. Denne tour – en longtail bådtur, hvor du sejler gennem mangroveskove, og i kano ror gennem huler etc.

Surin Islands

Ca. 60 km vest for Khao Laks kyst, og tæt på grænsen til Myanmar, ligger Surin Islands.

Øerne er en del ”Mu Ko Surin National Park”, og består af 5 øer. Ko Surin Nuea, Ko Surin Tai, Ko Ri, Ko Kai og Ko Klang. Øerne ligger tæt på hinanden og hvis ellers det er lavvandet, kan man gå fra den ene ø til den anden.

Surin Islands - Oplevelser i Khao Lak

Billedet fra Tourism Thailand 

Surin øerne er dækket af tæt regnskov og med koralstrande. De besøgende på disse øer er primært passionerede dagsbesøgende dykkere og snorklere samt naturelskere på enten fiske- og/eller vandreture.

Surin øerne er et af de meget få helt uberørte steder i Thailand – dog med ca. 400-800 dagsbesøgende. Nationalparken er lukket i regntiden.

Der kan camperes (leje telte) og bookes overnatninger på øen Surin Nuea.

>> Læs mere om Surin øerne og overnatning her HER <<

Moken folket på Surin øerne

På Surin øerne bor der 3 forskellige Moken stammer (sø-sigøjnere). Et fascinerende folk som ikke har et skriftsprog, men en historie som er givet videre gennem generationer i form af folklore – og sådan foregår det den dag i dag.

Besøger du Moken folket i deres landsby (og den eneste landsby i området), fortæller de glædeligt om deres historie og liv.

>> Læs mere om Moken folket og øerne her <<

Similan Islands

Ca. 68 km fra Khao Lak ligger Similan Islands National Park.

Similan Islands er en af ​​de mest kendte øgrupper i Andamanhavet. Kendte for de smukkeste hvide sandstrande, det turkisblå vand og for at være blandt Thailands mest attraktive dykker- og snorkleområder.

Similan Islands - Oplevelser i Khao Lak

Oprindeligt bestod Similan af 9 ubeboede øer, Ko Hu Yong, Ko Payang, Ko Payan, Ko Miang, Ko Ha, Ko Payu, Ko Hin Pousar, Ko Similan og Ko Bangu. I 1998 blev de 2 fjerntliggende øer Ko Tachai og Ko Bon dog også tilføjet gruppen af Similian Islands.

Øerne har et omfattende marineliv som tæller alt fra havskildpadder, rokker, muræner og hvalhajer, til fantastiske farverige tropiske fisk. Over vand er øerne hjemsted for aber, egern, flagermus, store firben og et utal af fugle.

Det er kun de 2 hovedøer Ko Similan og Ko Miang, som kan besøges af turister.

Som noget af det første du ser når du nærmer dig Similan Islands, er de enorme kampesten, som på de vestlige og sydlige kyster vender ud mod havet. Fra stranden kan du klatre op på disse kampesten og få den mest fantastiske udsigt.

Similan Islands - Oplevelser i Khao Lak

Strandene på Similan Islands er hvide med melsand og fantastisk smukke koralstrande som ofte bare ligge øde hen.

Det siges at denne lille øgruppe, er et af de mest interessante dykkerområder i verden, hvorfor de besøgende da primært også kommer for at dykke/snorkle. Jeg vil dog påpege, at Similan Islands sagtens kan besøges uden at du behøver at skulle under vandet.

Similan Island er måske blandt de mest kendte øer, men turismen føles bestemt ikke sådan når du er på øen.

Similan Islands er opført på UNESCOs verdensarvsliste.

 >> Her kan du booke ture til Similan Islands <<

Anbefaling

Der er mange tours til Similan Island, som stort set indeholder det samme – Speedbådsturen dertil, snorklingture, klatretur til viewpoint, frokost, solbadning på stranden.

>> Her kan du se de forskellige tours og hvad de indeholder << 

Har du anbefalinger til flere gode og spændende oplevelser i og omkring Khao Lak, så må du meget gerne skrive om dem i kommentarer herunder.

FÅ GRATIS 5G SIMKORT

Download All-In-One app’en TAGTHAI og få gratis 5G simcard og andre gode fordele.
Gratis 5G simkort - TagThai

Thailand Forum "Facebook"

Når du booker vores anbefalede ture via vores links, betyder det at vi tjener en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig mere – Tak for støtten (som gør det muligt at drive vores rejsesite).

Vi anbefaler kun tours, som vi mener har det bedste indhold til prisen.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Translate »