Hvorfor ikke kombinere Tanzania og Zanzibar og få en fantastisk safarirejse med “The big five” efterfulgt af en eksotisk badeferie ud til det indiske ocean?
Drømmer du om fantastiske safarioplevelser med “The Big Five”, hvorfor så ikke kombinere det med en efterfølgende eksotisk badeferie? Tanzania og Zanzibar ville være en oplagt mulighed.
Her får du lidt inspiration til hvad der venter dig på en kombineret safari og badeferie i Afrika.
Safari i Tanzania
The Big Five
Tanzania er kendt som verdens bedste safariland og byder på et mangfoldigt dyreliv.
Her finder du en høj koncentration af dyr og er stedet at tage til, hvis du drømmer om at opleve “The Big Five”.
“The Big Five” er oprindeligt et udtryk for de 5 afrikanske dyr – løven, leoparden, elefanten, bøflen og især det sjældne sorte næsehorn.
Dyr der for storvildtsjægere var størst prestige i at skyde, grundet de var sværest og farligst at nedlægge.
Det sorte næsehorn er dog yderst sjældent og du skal være heldig om du får det at se bare én gang på en safaritur.
Sandsynligheden for at se et Sort næsehorn er størst i Serengetiparken eller i Selous reservatet.
I dag er “The Big Five” stadig forbundet med prestige, men udelukkende for at spotte dem på savannen og se dem i deres naturlige omgivelser.
The Big Nine
Begrebet “The Big Nine” er en udvidelse af “The Big Five”. Her kommer også flodhesten, giraffen, geparden og vildhunden (hyænen) på listen over dyr, der kan spottes på din safari.
At opleve gnuernes vandring på Serengetisletten, når de leder efter nye græsgange, er en anden stor naturoplevelse som du har mulighed for i Tanzania.
Nationalparker og vildtreservater udgør en stor del af Tanzanias samlede areal. Derfor er du næsten helt og aldeles omringet af den ægte og vilde natur i Tanzania.
Udover de mange spændende dyr på landjorden, findes der over tusinde fuglearter samt farverige fisk i vandet.
Bestig Kilimanjaro
Kilimanjaro er med sine 5.895 meter Afrikas højeste bjerg. Bjerget kaldes derfor for Afrikas tag.
Udover at være Afrikas højeste bjerg, er Kilimanjaro verdens højeste fritstående bjerg.
Er du til bjergbestning og på rejse i Tanzania, hvorfor så ikke tilføje endnu en storslået oplevelse, nemlig at bestige Kilimanjaro.
At stå på den snedækkede top med udsigt over den røde jord og naturen er en helt exceptionel oplevelse.
Kilimanjaro er ikke et uoverkommeligt bjerg at bestige, så stort set alle kan tage udfordringen, træne sig op og nå helt op til bjergtoppen.
Der findes 7 ruter som hver deres charme og sværhedsgrad. Ruterne kan du læse meget mere om her.
Er du ikke til bjergbestigning, kan du vælge at udforske én af de mange eventyrlige trekkingruter i stedet.
Badeferie på Zanzibar
Efter safari oplevelserne kan du rejse videre til den lille øgruppe ud for Tanzania og ud til Det Indiske Ocean, Zanzibar.
På Zanzibar befinder du dig i smukkeste eksotiske omgivelser med kridhvide strande og azurblåt hav. Her er du garanteret masser af solskin i en behagelig varme.
Udover verdensklasse strande byder Zanzibar også på kulturelle oplevelser. Blandt anden en fascinerende historie som inkluderer persiske handlende, arabiske sultaner samt europæiske opdagelsesrejsende og søfarer.
Hvis du vil se hvordan Zanzibar så ud før vi mennesker begyndte at bygge på øen, kan du tage en tur til Jozani regnskoven.
Regnskoven er cirka 50 km2 stor og er en del af Jozani Chwaka Bay Nationalpark, som er den eneste nationalpark på Zanzibar.
Nationalparken består af buskland, marskland og mangroveskove, og har derfor stor diversitet i dyrelivet, især er her mange fugle og aber.
På Zanzibar findes der 54 forskellige slags pattedyr. Blandt andet kan du opleve den sjældne Red Colobus abe.
Der findes desuden op til 23 forskellige flagermusarter samt en masse andre forskellige mindre dyr.
Der går rygter om, at lokale har set den ellers uddøde Zanzibar leopard, men der er ingen beviser for dette.
Aktiv badeferie
Du kan vælge at holde ren badeferie med fokus på total afslapning og selvforkælelse. Bliver det efter et par dage en anelse kedeligt, kan du sagtens være med aktiv fx. i og/eller på det Indiske Ocean.
Du kan svømme, snorkle og dykke i det varme koralrev og opleve det fantastisk marineliv som gemmer sig lige under havoverfladen. En helt særlig oplevelse er at svømme med delfiner, som der også er rig mulighed for.
Som med så meget andet, er det kun fantasien som sætter grænser for hvordan din rejse til Tanzania og Zanzibar kan forme sig.
Men hvorfor ikke kombinere en safari med badeferie, når nu du alligevel er afsted. Vi anbefaler at du 5+5 mulighed, hvor du bruge 4-5 dage på safari med efterfølgende 4-5 dage på badeferie.
“Tanzania og Zanzibar” artiklen er opdateret d. 7. juni 2022.