USA | Key West

Key West – en smuk lille perle…

Key West er, uden sammenligning, den mest charmerende by i det sydlige Florida – en smuk lille perle…

Siger fiskeri, golf og diverse former for vandsport dig noget, bør du overveje at besøge Key West under din rejse i Florida.

Uden sammenligning, er det den mest charmerende by i det sydlige Florida. En smuk lille perle for enden af Overseas Highway og US 1.

Selvom Key West hører til blandt Floridas mest populære rejsemål, oser byen af afslapning og tilbagelænet hippie-stemning, som kan få selv den travleste forretningsmand helt ned i gear.

Key west header

Køreturen til Key West

Alene køreturen er en oplevelse i sig selv. På turen fra Miami til Key West krydser man hele 42 broer, hvorfra udsigten er helt fantastisk.

Køretiden er cirka 3 timer – men det føles slet ikke så langt, da der hele tiden er noget nyt og spændende at se på.

Foruden at se på vand og broer, er der masser af muligheder for korte stop ved små udskænkningssteder og kiosker.

I Hemingways fodspor

Forfatteren, journalisten og nobelprismodtageren Ernest Hemingway boede i Key West i perioden 1928-1939, og det er de lokale naturligvis ganske stolte af.

Rundt om i byen vil du se mindesmærker og informationstavler, som fortæller om Hemingways gøren og laden.

Ernest-Hemingways-bolig-key-west

Blandt de mest populære seværdigheder er da også forfatterens gamle hus, som i dag fungerer som et “levende museum”.

Oplevelser i Key West

Mad & Drikke

Sloppy Joe’s Bar er blandt Florida’s mest kendte udskænkningssteder.

I 2006 blev Sloppy Joe’s Bar optaget i “National Register of Historic Places”, som er en liste over bevaringsværdige steder og ejendomme.

sloppy-joe's-bar

Baren slog for første gang dørene op for sine gæster i 1933 – men har en enkelt gang siden skiftet adresse.

Atmosfæren skulle dog efter sigende være meget lig den, der fandtes i den oprindelige bar, hvor Ernest Hemingway så ofte befandt sig.

USA’s største koralrev

Ud for Key West ligger USA’s største koralrev, The Florida Keys Reef.

Revet, som desuden er verdens fjerdestørste, er fantastisk at dykke i. Amerikanerne går meget op i at beskytte revet og bevare de smukke koraller som findes ud for Florida Keys.

Der er masser af muligheder for at komme ud på revet. Vælg selv, om du ønsker at snorkle som en del af en dagstur bestående af forskellige aktiviteter, eller om hele dagen skal gå med at dykke.

florida-keys-reef-solnedgang

Om du er afsted med kæresten, gode venner eller studiekammerater, er et Sunset Cruise (affiliatelink) ud for Key West en helt fantastisk oplevelse.

De fleste cruises foregår på katamaranbåde med livemusik, små mad anretninger og fri øl og vin.

Cruiset kan, ligesom snorkling, kombineres med forskellige dagsudflugter, hvorfor priserne svinger en del.

Cruise-baade-key-west

Billetter fås overalt i byen, på nettet samt på diverse turistkontorer rundt om i Florida. Læg mærke til, om drikkelse og mad er inklusive i prisen, du ender med at betale.

> Her kan du finde flere gode ture i Key West < (affiliatelink)

Bohemestilen

Den afslappede boheme-/hippiestil opleves bedst til fods. Derfor bør du går en god lang tur rundt i den gamle bydels gader. Her oplever du arkitekturen, farverne og den til tider lidt skæve stil, byen består af.

Key west by

Gør holdt ved nogle af de gamle cafeer og barer, og lad dig forfriske af en cocktail eller en kold øl, mens du betragter folkene omkring dig på gader og stræder.

The Southernmost Point

I Key West findes det sydligste punkt i det kontinentale USA. Det vestligste byområde i Florida Keys.

“The Southernmost Point” er markeret med en stor cementbøje på hjørnet af Whitehead Street og South Street.

Selvom en militærbase i Key West ligger en anelse mere sydpå, er bøjen blevet et af byens vartegn og anses altså for at være dét sydligste punkt i det kontinentale USA.

Det sydligste punkt i usa

Key West Aquarium

Marinelivet omkring Florida Keys bør, så vidt muligt, opleves fra et skib eller gennem en dykkermaske.

Har du, af den ene eller anden årsag, ikke mulighed for dette, er Key West Aquarium dog også en god mulighed for at få indsigt i livet under vandet.

Key west akvarium

Akvariet er blandt de mest populære attraktioner/seværdigheder og det er bestemt ikke uden grund.

Her er masser at se på og lære, hvis man giver sig tid og lytter efter, når der fortælles under fodring af fisk, skildpadder, alligatorer m.m.

Overnatningsmuligheder i Key West

Key West synes umiddelbart som en stille og rolig by. Ankommer du sent om aftenen i bil, kan det være fristende at parkere langs en villavej og sove i bilen.

Trods ro og stilhed er det dog ikke at anbefale – og der er da også rig mulighed for at indlogere sig andetsteds.

Hoteller

Kommer du fra et af de store hoteller i Miami, vil du finde de lokale Key West hoteller hyggeligere og mere personlige end hotellerne i Miami.

De fleste hoteller i byen er af ældre dato, men det bidrager i de fleste tilfælde blot til charmen.

Priserne svinger meget, afhængigt af sæson. Da Key West er et yndet feriemål for både amerikanere og turister fra hele verden, er priserne for overnatning generelt rimelig høje.

> Her kan du finde hoteller i Key West < (affiliatelink)

Hostels

Når du besøger Key West, er det ikke for at tilbringe tid på dit hotelværelse. Derfor vil et billigt hostel mange gange være rigeligt. Hvis du kan leve med at dele værelse med andre rejsende.

Grundet de høje hotelpriser, er der dog rift om pladserne på de lokale hostels – så sørg for at bestille i god tid.

Opbevar altid dine ting i en aflåst boks i receptionen eller sørg for at tage dem med dig, når du forlader dit hostel.

Generelt, er det ganske ufarligt at opholde sig i Key West, men deler du værelse med andre, ved du aldrig…

> Du kan tjekke priser på Hostels < 

Privat indlogering

Søger du på google efter privat udlejning rundt om i verden, vil du se, at der er mere end 100 personer fra Key West, som tilbyder privat indlogering.

Vælg selv, om du vil dele en lejlighed med en lokal, eller om du ønsker at leje et helt hus eller en lejlighed under dit ophold.

Priserne starter i skrivende stund ved 500 kroner/nat – og det er altid en god ide at være ude i god tid.

Key West indlægget er opdateret d. 12. maj 2022.

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Translate »