Fra Bangkok til Koh Samui

Du kan komme fra Bangkok til Koh Samui på 4 forskellige måder. Den største forskel på måderne, er rejsetiden og prisen.

  1. Direkte Fly
  2. Fly til Surat Thani og færge
  3. Bus og færge
  4. Tog (sleeper nattog) og færge

1. Fra Bangkok direkte til Koh Samui med fly

Varighed: ca. 70 min.
Pris: Mellem 1600-2000 kr. pr. person

At flyve til Koh Samui er klart den hurtigste måde, men også den dyreste.

Der er ca. 21 daglige direkte flyvninger fordelt på Bangkok Airways og Thai Airways. Da det er Bangkok Airways som ejer lufthavnen på Koh Samui, er det dem der flyver størstedelen af flyvningerne.

Koh-samui-lufthavn

Har du bestemte tidspunkter du vil flyve på, gør du klogt i at booke i god tid (affiliatelink). Til trods for de mange flyvninger, kan flere flyvninger i dagstimerne sagtens være udsolgte og især i ferieperioderne.

Det siges, at jo før du booker jo billigere bliver det – det har jeg personligt ikke oplevet, men nu er rygtet givet videre.

Du kan sagtens booke indenrigs billetterne via Momondo (affiliatelink) samtidig med at du booker dine andre flybilletter.

2. Fra Bangkok til Koh Samui med fly via Surat Thani

Varighed: Med fly ca. 70 min. Fra lufthavnen til Donsak pier ca. 2 timer. Båd fra Don Sak til Nathon, Koh Samui ca. 1.5 time.
Pris: Fra ca. 500 kr. pr. person (fly)

Alternativt og langt billigere er det at flyve fra Bangkok til Surat Thani, og herfra tage båden til Koh Samui. Ca. 5 gange dagligt flyver Air Asia og Nok Air fra Bangkok til Surat Thani – en flyvetur på ca. 70 min.

Fra Surat Thani lufthavn skal du med bus eller taxa til Donsak Pier, en tur på ca. 90 min. Herfra skal du videre med færge som sejler dig til Nathon Pier på Koh Samui som ligeledes er en tur på ca. 90 min.

Der findes flere forskellige selskaber som tilbyder turen hele vejen fra lufthavnen til Samui, en af de billigste er denne:

→ Se priser og afgange med busser og båd fra lufthavnen til Samui alt inkl. HER

Du kan også sejle med katamaranen (hurtigbåden), denne tur tager ca. 45 min. og er lidt dyrere.

Sørg for at købe en busbillet hvor bådbilletten er inkluderet. Billetter kan købes i Lufthavnen.

3. Fra Bangkok til Koh Samui med tog og færge

Varighed: Mellem 8 og 12 timer
Pris: Mellem 170-400 kr. afhængig af om det er et almindeligt tog eller et nattog.

Fra Bangkoks togstation, Hua Lamphong, kan du tage tog til Surat Thani. Der afgår 10 tog til Surat Thani, fordelt over hele døgnet.

Sleeper-tog-transport-til-koh-samui

Det kan helt sikkert anbefales at tage nattoget. Tager du toget kl. 19 så ankommer du ca. kl. 7 næste morgen til Surat Thani tog station.

Ved at køre med “sleeper train” (som det kaldes) sparer du en hotelovernatning og du kan sove de mange timer væk. En meget behagelig tur.

Når du ankommer til Surat Thani stationen, vil der stå busser klar til at køre dig til Donsak Pier, hvorfra du sejler til Koh Samui. Bus- og bådturen tager ca. 4 timer.

Det kan anbefales at du booker din togbillet nogle dage i forvejen – billetterne er eftertragtede, især i højsæsonen.

Billetter kan købes på Hua Lamphong stationen, men du kan ikke være sikker på at der er ledige pladser, hvis du kommer i sidste øjeblik.

Forskellen på 1. og 2. klasses tog:

1. klasse – du får din helt egen togkabine.
2. klasse – du får din egen seng med forhæng (backpackermodellen).

OBS Uanset hvilket tog du vælger, så undgå et tog hvor du ankommer om natten. Surat Thani togstation ligger ca. 15 km uden for byen, så du gør klogt i at lande på stationen mens der er busser, taxa eller tuk-tuk’er som kan køre dig til havnen eller dit hotel.

→ Her finder du billetter til tog til Surat Thani

4. Fra Bangkok til Koh Samui med bus og færge

Den billigste måde at rejse til Surat Thani og Koh Samui på er med bus.

Varighed: ca. 10-11 timer.
Pris: Fra 115 kr. afhængig af om det er en almindelig bus eller en VIP.

Busserne afgår fra Bangkok’s sydlige busterminal, Sai Tai Mai, og kører enten tidligt om morgenen eller efter kl. 17. Der kører ingen busser mellem disse tidspunkter.

Bus-til-surat-thani

Busserne er med a/c, sæder som kan lægges lidt ned og du kan købe drikkevarer og lidt snacks ombord.

Vær opmærksom på at de almindelige (og billigste) bussen har flere stops undevejs.

Vælger du en VIP bus, vil der være færre stop undervejs og komforten vil er bedre. Du får mere benplads og sæderne kan lægges længere ned. I nogle VIP busser kan du købe og spise mad.

Billetter til både almindelige busser og til VIP busser kan købes online eller på stationen. Igen så anbefales det at købe billetter i lidt god tid, hvis du vil med en bestemt bus.

Der er 3 stationer busserne kører til i Surat Thani, Talad Kaset 1, Talad Kaset 2 og Bor Kor Sor Main. Langt de fleste kører til Bor Kor Sor Main. Når du køber billet, kan du få at vide hvilken station bussen kører til.

På Bor Kor Sor Main stationen kører der lokale (orange) busser ind til centrum. En forholdsvis kort tur. Du kan også tage en thai-taxa (sangthaew) som er endnu hurtigere.

Som med toget skal du herfra videre til Donsak Pier og med færgen.

→ her kan du se afgange og priser på busser

RejseTips til din transport til Koh Samui:

  • Skal du med tog eller bus, så køb kombibilletter hvor bådturen indgår.
  • Book i god tid online uanset om det er fly, tog eller bus. Så er du sikret at komme afsted på det tidspunkt der passer dig bedst.
  • Medbring ørepropper på turen
  • Medbring en lommelygte
  • Pak de ting du skal bruge på turen i en lille særskilt taske, så du ikke behøver at åbne din bagage undervejs.
  • For en sikkerhedsskyld, medbring lidt at spise og drikke til turen

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »