Ud at spise i Hong Kong

En af de svære ting ved at komme til en ny by, er at vide hvor man finder de gode restauranter. Og det gælder i endnu højere grad hvis man har et begrænset budget at trække på.

Vi har nok alle prøvet at gå omkring i en storby for at finde et godt spisested, blot for at konstatere at det sted vi gik ind, var maden ikke fantastisk og det endte med at blive dyrere end vi havde budgetteret.

At gå ud at spise i Hong Kong er i denne sammenhæng fantastisk. Maden er generelt god, der er et kæmpe udvalg og priserne er ganske fornuftige.

Gemt lidt af vejen

Ved første øjekast kan det dog være svært at få øje på de gode restauranter – eller bare at få øje på restauranter i det hele taget.

Hong Kong restaurantKun en brøkdel af restauranterne i Hong Kong ligger i gadeplan. Og dem der gør er måske ikke altid de bedste

For med verdens dyreste kvadratmeter priser ligger hovedparten af Hong Kong’s restauranter ikke ud til gaden, men gemmer sig derimod oppe i de mange højhuse.

Første skridt på den kulinariske rejse er derfor at holde øje med reklameskiltene i entré’er og opgange langs gaderne. Man vil hurtigt erfare at der i mange bygninger findes 20-30 restauranter og at der på en enkelt gade således kan ligge flere hundrede restauranter.

Så hvordan finder man ud af hvilke der er gode og prisvenlige ?

Ud at spise i Hong Kong

Jeg vil i det følgende komme med en række anbefalinger til restauranter i forskellige prislejer. Selvom jeg har boet i Hong Kong i en årrække og har spist ude næsten dagligt, har jeg formentlig kun nået at besøge et par hundrede af de mere end 45.000 restauranter der findes.

Mad app - Ud at spise i Hong KongOpenRice

Min anbefaling er, gør som Hongkierne – download app’en OpenRice.

Her kan man søge på hvilken type mad man vil spise, prisniveau, bydel, andre gæsters vurdering osv. ligesom man kan se menukort, priser, billeder osv.

Eller man kan bede app’en vise de restauranter som ligger lige i nærheden. Genialt !

Ud at spise i Hong Kong

Jeg vil i det følgende komme med en række anbefalinger til restauranter i forskellige prislejer. Selvom jeg har boet i Hong Kong i en årrække og har spist ude næsten dagligt, har jeg formentlig kun nået at besøge et par hundrede af de mere end 45.000 restauranter der findes.

OpenRice

Min anbefaling er, gør som Hongkierne – download app’en OpenRice.

Mad app - Ud at spise i Hong Kong

Her kan man søge på hvilken type mad man vil spise, prisniveau, bydel, andre gæsters vurdering osv. ligesom man kan se menukort, priser, billeder osv.

Eller man kan bede app’en vise de restauranter som ligger lige i nærheden.  Genialt !

Hvor i Hong Kong skal du spise

Hongkierne spiser ofte ude hvilket betyder at der er restauranter overalt.

Generelt er det sådan at jo mere lokalt et område du besøger, des mere lokal er maden.

Tager du til Central bydelen på Hong Kong Island eller Tsim Sha Tsui i Kowloon finder du et stort udvalg af international mad.

Tager du metro’en et par stop væk til mere lokale bydele, er det primært det kinesiske eller asiatiske køkken der er repræsenteret.

Prisniveauet følger samme model.

Kinesisk mad

Min anbefaling er at tage ud og prøve de lokale kantonesiske og kinesiske restauranter i bydelene lidt væk fra centrum.

Tag metro’en til Kennedy Town, til Sham Shui Po eller tag ud af storbyen og besøg nogle af de små byer på landet.

Vær ikke bange for at prøve noget nyt. Selvom nogle af de små lokale restauranter ikke altid ser super indbydende ud, så er maden oftest glimrende.

En restaurant overlever ikke længe i Hong Kong hvis ikke maden er god.

Glem ikke de mange gadekøkkener. Her har du mulighed for at smage nogle spændende små retter til en billig pris.

Hong Kong streetfoodVær ikke bange for at prøve de små lokale restauranter og gadekøkkener

Vestlig mad

Vil man som vesterlænding alligevel gerne ud og spise lidt god vestlig mad, er SoHo i Central stedet at gå hen. SoHo området (South of Hollywood Road) rummer mere end 1.000 restauranter og her mødes Hong Kong’s expats fredag og lørdag aften for at spise og drikke.

Asiatisk mad

Vil man i stedet prøve nogle af de mange fantastiske Thai, Malay, Indonesiske eller andre asiatiske restauranter, vil jeg anbefale Wan Chai eller Causeway Bay, hvor udvalget er stort.

Asiatisk mad - Ud at spise i Hong Kong_optimizedDer er meget spændende asiatisk mad i Hong Kong og kvaliteten er helt i top

Hvad skal du spise

Som udgangspunkt vil jeg anbefale at prøve så meget asiatisk mad som muligt.

Du kan få glimrende europæisk mad i Danmark, så lad dig ikke friste af pizza eller paella når du er i Homng Kong – det kan du spise når du kommer hjem. Og selv sushi og indisk kan du sortere fra, da det også findes i god kvalitet hjemme.

Lad dig derimod forføre af de mange lokale kinesiske og kantonesiske restauranter, eller de fantastiske koreanske, thai, indonesiske eller andre spændende asiatiske køkkener.

En hurtig anbefaling på hvad du skal smage i løbet af din ferie finder du her:

Dim Sum

Det kantonesiske køkkens svar på tapas. Her består menukortet af en masse små retter som typisk placeres på en drejeskive midt på bordet så man kan dele og smage lidt af hvert.

Der findes mange forskellige Dim Sum retter.

Mine anbefalinger til Dim Sum retter: 

  • Dumplings, små dampede ”dejboller” med forskelligt fyld. Mine favoritter er dem med rejer eller grøntsager og urter. En anden favorit er dem med suppe indeni, som man bla. kan få på Taiwanesiske restauranter.
    Har du børn med er dumplings som regel en vinder.
  • Dampede ris-ruller, bløde og med fyld af rejer, gris, grøntsager m.m.
  • Æg tærte, små butterdejstærter med sødet ægfyld
  • Aubergine, marineret, ristet og indimellem med fyld af rejepasta
  • Stegt and, gås eller gris med sprød svær. Disse kommer i mange former og forskellige navne
  • Stegte ribben i peber sauce

Dumplings - Ud at spise i Hong KongDumblings er en typisk kantonesisk ret i en Dim Sum menu

Retterne serveres som regel med forskellige saucer og dips. Til Dim Sum hører også Fried Rice (stegte ris) iblandet grøntsager, rejer eller æg.

Spændede ingredienser

På Dim Sum menukortet finder man som regel også retter som Chicken Feet (hønsefødder), Sea Cucomber (Søpølse), Duck Tungue (Ande tunge) og andet godt, og som selvfølgelig skal prøves, men personligt har jeg fået min andel.

Til Dim Sum drikker man oftest te til frokost og øl til middagen.

Bemærk at man som udgangspunkt ikke tager maden fra fadene med de samme pinde som man spiser med. Der vil ofte ligge separate pinde til formålet.

Kantonesisk Dim Sum - Ud at spise i Hong KongEn typisk kantonesisk Dim Sum middag med mange små retter placeret på en drejeskive midt på bordet.

Hot Pot

Hot Pot findes i flere variationer rundt omkring i Kina. I Hong Kong består den oftest af en stor gryde med kogende suppe som placeres midt på bordet, samt af et utal af små skåle med kød, fisk og grøntsager som man hver især putter i suppen.

Det minder lidt om vores hjemlige Fondue som var populært da jeg var ung, bortset fra at man til Hot Pot anvender suppe i stedet for olie og ikke sætter maden på en pind, men blot dumper det ned i suppen. Det betyder dog også at man ikke kan være sikker på at finde sin egne stykker igen.

Hot Pot er ligesom Dim Sum en type måltid der sætter fælleskabet i højsæde. Man sidder længe over middagen og deler maden mens man snakker og hygger sig. Perfekt for en middag med familie eller venner.

Hot Pot middag - Ud at spise i Hong KongHer er det Luksus-udgaven af en Hot Pot middag hvor hver gæst har sin egen Hot Pot. Normalt deles man og kan aldrig finde de ingredienser man selv puttede i.

Roast Duck

På mange kinesiske restauranter serveres forskellige varianter af stegt and samt gås og kylling. Den mest populære er Peking Duck som er en delikatesse og ofte serveres på lidt dyrere restauranter.

Peking Duck tilberedes af udvalgte ænder, efter specielle opskrifter og steges ved lav varme i flere timer ligesom tilbehøret er nøje defineret. Selvom prisen ligger over gennemsnittet for en almindelig middag kan det absolut anbefales.

Men mindre kan også gøre det. I Hong Kong serveres glimrende Roast Duck på mange af de små lokale restauranter. Disse steges hele og serveres altid skåret i skiver med skind og ben m.m. Det har den fordel at det bevarer mere smag, men også at de kan spises med pinde.

Man putter simpelthen hele stykket i munden og spytter benene ud når man har gnavet skind og kød af.

Peking Duck - Ud at spise i Hong KongPeking Duck på en certificeret restaurant i Peking (Beijing). Kokken skærer anden ud i små aflange stykker der passer med de små pandekager der serveres til

Suckling pig

En anden delikatesse på niveau med Roast Duck er Suckling Pig (pattegris). Grisen marineres og steges hel over åben ild eller i ovn og serveres med sprødt skind. Det svarer til helstegt pattegris som vi kender det hjemmefra, men som sjældent serveres på restauranter hjemme.

Korean Barbecue

I Hong Kong findes en del Korean Barbecue restauranter. Konceptet er at der midt i bordet er indsat en lille grill hvor man steger det kød, fisk og grøntsager som bestilles fra menukortet. Kødet er ofte meget marmoreret og smager fantastisk.

Ligesom Dim Sum og Hot Pot er Korean Barbecue en ideel form for middag hvor man er sammen om maden og tager sig god tid. Til Korean Barbecue drikker man øl.

Ud-at-spise-i-hong-kong-Korean-barbecueKorean Barbecue indbyder til en god og hyggelig madoplevelse hvor man selv tilbereder det man spiser.

Thai, indonesisk, malay…

Der findes i Hong Kong et stort udvalg af asiatisk mad. Selvom vi også har mange Thai restauranter i Danmark, er standarden og variationen her en helt anden. Også det malaysiske og indonesiske køkken er værd at besøge, så gå på opdagelse og nyd de mange spændende retter.

Ud at spise i Hong Kong – udover det sædvanlige

Nu da du er kommet til Hong Kong vil jeg starte med at anbefale et par restauranter som byder på lidt ud over det sædvanlige.

Priserne er lidt højere end gennemsnittet, men ikke højere end en god restaurant i Danmark. Til gengæld skal du bestille bord i god tid for at få plads, så planlæg det enten inden afrejsen eller en af de første dage i Hong Kong.

Kinesisk indretning - Ud at spise i Hong KongAutentisk kinesisk indretning på Hutong i Tsim Sha Tsui

Nogle af disse restauranter har et ”minimum charge”, dvs. du skal som minimum købe for f.eks. 500 HK$ pr. person for at få lov at spise på restauranten. Herudover kan du risikere at du kun får et ”timeslot” på 2,5 timer, f.eks. fra 18:00 – 20:30 hvorefter næste hold gæster kommer.

For at sikre at du faktisk møder op vil restauranten bede om dit telefonnr. og ringe dig op på dagen for at bekræfte at du kommer.

Når alle disse formaliteter er på plads kan du glæde dig. Udover god mad får du her også en oplevelse i form af stilfuld indretning og god udsigt.

Hutong

Hutong – er en af mine favorit restauranter i Hong Kong. Det er en kinesisk fusion restaurant som ligger på 28. etage på One Peking gaden i Tsim Sha Tsui. Restauranten er smagfuldt indrettet og har en vidunderlig udsigt til Victoria Harbour og Hong Kong Island. Bestil bord ”at the window” for at få den bedste udsigt.

Menu’en består af et udvalg af kinesiske retter fra forskellige regioner, kantonesisk, sichuan, shanghai m.fl. Indimellem kommer kokken ind i restauranten og tilbereder maden, laver nudler eller lignende. Absolut et besøg værd.

Friske nudler - Ud at spise i Hong KongKokken tilbereder friske nudler midt i restauranten

Prisniveauet ligger på 200-400 HK$ for en hovedret hvor man typisk bestiller et par stykker hver og deler henover bordet.

>> Læs mere her << 

Aqua

Aqua – ligger på etagen over Hutong og er en italiensk restaurant med separat bar og natklub. Den er ikke en af mine favoritter, men eftersom den ligger lige ovenpå Hutong er det et udmærket sted at tage en drink efter middagen eller som alternativ i det tilfælde af at alt er udsolgt på Hutong.

Udsigten er fantastisk, menAqua har dog ikke den samme charme som Hutong og maden er mere traditionel.

>> Læs mere her <<

WoolooMooloo Prime

WoolooMooloo Prime en australske steak-restaurant som er en del af en kæde med flere restauranter i Hong Kong. Jeg vil dog anbefale WoolooMooloo Prime som ligger på 21. etage i The One shoppingcenteret på 100 Nathan Road i Tsim Sha Tsui.

Her serveres lækkert australsk oksekød og udsigten er fantastisk med sydlige Kowloon og Hong Kong Island lige udenfor vinduerne.

Ligesom på Hutong skal man huske at bestille bord ”at the window” hvis det kan lade sig gøre. Restauranten har også en dejlig bar med udendørs balkon hvor man kan nyde en drink før eller efter middagen og kigge udover Kowloon Park.

Spiser du middag kl. 20:00 har du første parket til ”Symphony of lights” lysshowet på Hong Kong Skyline.

Prisniveauet ligger på 600-800 HK$ for en hovedret.

>> Læs mere her << 

Tsim Sha Tsui - Hong KongEn række af de dyre restauranter i Hong Kong tilbyder også en fantastisk udsigt. Her er det fra Aqua i Tsim Sha Tsui.

Beefbar Hong Kong

Mens de to foregående restauranter byder på god mad i stilfulde omgivelser og med fantastisk udsigt, er Beefbar Hong Kong en ulv i fåreklæder. Som navnet antyder serverer de kød, men ordet ”bar” leder tankerne hen på små lette retter, hvilket er skudt helt forbi.

Det mest fantastiske kød

Grunden til at restauranten er med på min liste, er at min datter og jeg blev inviteret på middag her sidst vi var i Hong Kong. Og jeg kan godt afsløre at det relativt beskedne navn dækker over det meste fantastiske kød jeg nogensinde har smagt…!

Hong Kong Beefbar

Indretningen er stilfuld, men i øvrigt ikke noget at skrive om, men betjeningen er fantastisk med en opvakt tjener per 2-3 borde og en meget personlig service.

Kobe Beef Filet

Efter en glimrende forret fik vi en kort introduktion til kød-kvaliteter, klassifikationer og gradueringer. Baseret på tjenerens anbefalinger bestilte min ven en 450 gram Kobe Beef Filet (til 880 HK$ pr. 100 gram!) og en 450 gram Korean Short Horn Filet (til 480 HK$ pr. 100 gram). Hertil lidt tilbehør og en flaske god vin.

Jeg må tilstå at jeg lige sank en klump da jeg så prisen, men jeg skulle jo ikke betale så det var bare at sætte sig tilbage i stolen og nyde maden. Og godt var det!

Jeg har ved tidligere lejligheder smagt Kobe Beef i Japan, men dette var helt exceptionelt mørt og velsmagende. Og endnu mere smag var der i det koreanske kød som smeltede på tungen.

Vinen som tjeneren havde anbefalet smagte fantastisk og komplimenterede kødet på fineste vis. Har du budget til det, kan jeg så absolut anbefale et besøg på denne restaurant med det ydmyge navn.

Beefbar Hong Kong ligger på 16 Ice House Street i udkanten af Central.

>> Læs mere her << 

Champagne Brunch

Du har formentlig været på brunch tidligere, men Kitchen Restaurant på W HotelKowloon er lidt udover det sædvanlige.

Selve buffet’en er fantastisk med 25-30 luksusretter af de bedste råvarer og så er der fri champagne inkluderet i prisen. Prisen ligger lige under de 1.000 HK$, men har du luft i budgettet er det oplevelsen værd.

Buffet’en er åben fra 12:00 til 15:00.

Efter brunch’en kan du tage elevatoren op til 76. etage på toppen af W Hotel hvor der er bar og swimmingpool med fantastisk udsigt over den vestlige del af Victoria Harbour og broen til Lantau Island.

Trods prisen er brunch’en meget populær, så man skal huske at bestille bord på forhånd.

Champagne Brunch - Ud at spise i Hong KongEfter brunch på W Hotel i Kowloon kan man sætte sig i baren på tagterrassen og nyde udsigten over Tsim Sha Tsui

>> Læs mere her << 

Ozone Bar

Lige ved siden af W Hotel’s dejlige tagterrasse og swimmingpool, men yderligere 42 etager op, ligger Ozone Bar på toppen af ICC bygningen.

Herfra har du udsigt over Hong Kong Island og Tsim Sha Tsui og det er et perfekt sted at afslutte en aften i Hong Kong.

Ozone Bar og ICC bygningen har jeg kort beskrevet i min artikel Kowloon.

>> Læs mere om Ozone Bar her << 

Kowloon-Guide-til-Hong-Kong-Kowloon-StationOzone bar ligger på 118. etage på toppen af ICC bygningen. Udsigten fra baren er fantastisk

Øvrige anbefalinger til steder at spise i Hong Kong

Fra de lidt finere og dyre restauranter vil jeg gå et niveau ned i pris og eksklusivitet, uden at det dog betyder at hverken mad eller stemning bliver væsenligt dårligere.

Der findes rigtigt mange gode restauranter i 150-250 HK$ klassen (hovedret) og jeg vil her blot anbefale et par stykker.

SoHo bydelen (Central, Hong Kong Island)

Som nævnt tidligere findes der i SoHo et hav af restauranter og er man blevet træt af kinesisk mad, er SoHo et godt sted at gå hen for at smage lidt mere velkendte retter.

Jeg vil her blot anbefale et par restauranter, men gå en tur i området og check evt. OpenRice App’en.

Enoteca – er det jeg vil kalde et sikkert valg. Menukortet består primært af europæiske retter og både mad, vin og betjening er god og priserne er rimelige med omkring 200-250 HK$ for en hovedret.

Adresse: 47 Elgin Street i Central

Iberico – er Enoteca’s søster-restaurant og ligger lige rundt om hjørnet. Her serveres spansk tapas og god vin. Prisniveauet er det samme som Enoteca.

Adresse: 18 Shelley Street, Central.

Chili Fagara er det absolutte højdepunkt hvis man er til stærk mad. Restauranten serverer retter fra Sichuan regionen i Kina som er kendt for sine spicy retter og der tages ikke hensyn til blege turister.

Heldigvis serverer de masser af kolde øl til at svale smagsløgene med ? Priserne ligger på 150-200 HK$ for en hovedret.

Adresse: 7 Old Bailey Street, Central.

Hong Kong SoHoSoHo vrimler med restauranter og efter mørkets frembrud fyldes gader og restauranter med en skøn blanding af vesterlændinge og Hongkier

Wan Chai bydelen (Hong Kong Island)

Thai Simple Kitchen har igennem årene været en af mine favoritter når jeg var i området ved Wan Chai og Causeway Bay.

Restauranten ligger på 3. sal med en stor udendørs terrasse omgivet af højhuse. De seneste år har den fået lidt middelmådige reviews på bla. OpenRice, men jeg var der så sent som i oktober 2018 og jeg syntes fortsat at maden er god og stedet er hyggeligt.

Adresse: 517 Jaffa Road, Causeway Bay

Thai Simple Kitchen - Ud at spise i Hong KongThai Simple Kitchen er en hyggelig restaurant på taget af en bygning i Wan Chai – klemt inde mellem områdets højhuse.

Tsim Sha Tsui (Kowloon)

Knutsford Terrace Er man på Kowloon og søger et hyggeligt område hvor man kan spise en middag eller drikke en øl, så er Knutsford Terrace et glimrende sted at tilbringe en aften.

Gaden ligger helt gemt væk oppe bag Kimberley Road med indgang op ad trappen overfor Carnavon Road.  Maden er ikke værre eller bedre end andre steder, men stemningen er hyggelig og lidt sydlandsk.

Din Tai Fung - Ud at spise i Hong KongDin Tai Fung i Tsim Sha Tsui, er en Taiwanesisk Dim Sum retaurantkæde med filialer flere steder i Asien. Jeg har kun besøgt den der ligger øverst oppe i Silvercord shoppingcenteret på Nathan Road i Tsim Sha Tsui.

Restauranten er ikke specielt hyggelig, men maden er rigtig god hvilket bekræftes af deres “Bib Gourmand” anbefaling fra Michelin. En af deres specialiteter er deres Xiao Long Bao Soup Dumplings (suppe dumplings) som smager himmelsk.

Eftersom selve restauranten er lidt kedelig kan det være et godt forslag for en god frokost, hvor man dog skal komme inden 12:00 eller efter 14:00 da den er en populær frokostrestaurant.

Adresse: 30 Canton Road, Tsim Sha Tsui

Din Tai Fung laver de bedste Taiwanesiske dumplings med suppe indeni. Kom i god tid til frokosten da der ofte er kø

Din Tai Fung i Tsim Sha Tsui, er en Taiwanesisk Dim Sum retaurantkæde med filialer flere steder i Asien. Jeg har kun besøgt den der ligger øverst oppe i Silvercord shoppingcenteret på Nathan Road i Tsim Sha Tsui.

Din Tai Fung - Ud at spise i Hong Kong

Restauranten er ikke specielt hyggelig, men maden er rigtig god hvilket bekræftes af deres “Bib Gourmand” anbefaling fra Michelin. En af deres specialiteter er deres Xiao Long Bao Soup Dumplings (suppe dumplings) som smager himmelsk.

Eftersom selve restauranten er lidt kedelig kan det være et godt forslag for en god frokost, hvor man dog skal komme inden 12:00 eller efter 14:00 da den er en populær frokostrestaurant.

Adresse: 30 Canton Road, Tsim Sha Tsui

Din Tai Fung laver de bedste Taiwanesiske dumplings med suppe indeni. Kom i god tid til frokosten da der ofte er kø

Udenfor Hong Kongs centrum

Jumbo Floating Restaurant har jeg kort beskrevet i artiklen Hong Kong Island.

Det er et kæmpe flydende restaurantskib som ligger i havnen i Aberdeen. Indenfor finder man 7-8 forskellige restauranter med en samlet kapacitet på 2.000 gæster.

Maden er okay, men det er selve oplevelsen der er hovedmålet her. Udsmykningen er fantastisk og udbudet af mad overvældende.

Tag metro’en fra Admiralty til Wong Chuk Hang Station i Aberdeen og gå til Shum Wan Pier hvor restauranten har sin egen fine taxi-båd som gratis sejler gæster frem og tilbage.

>> Læs mere her << 

Jumbo floating restaurant - Ud at spise i Hong KongJumbo Floating Restaurant er en kæmpe flydende restaurant midt i Aberdeen havn

Sai Kung – Vil du have en hyggelig aften og er du til Seafood, så bugner Sai Kung af fiskerestauranter. Den lille havneby ligger 45-60 minutter udenfor Hong Kong Central og TST og er absolut et besøg værd.

Her vælger man fisk og skaldyr direkte fra akvarierne og får dem serveret med tilbehør 15 minutter senere.

Gode billige madoplevelser i Hong Kong

Ovenstående anbefalinger er i den dyre og mellemdyre prisklasse. Det er de sikre valg og nogle af dem er oplevelser udover det sædvanlige.

Når du nu er taget til Hong Kong så vil jeg nu alligevel anbefale at du tager ud i de lokale områder og prøver de små lokale restauranter. Jeg kan ikke garantere at du vil kunne lide maden, for det er en anden smagsoplevelse end du er vant til.

Men jeg vil gerne garantere at det er en oplevelse, og at det vil være en af de oplevelser du vil huske når du kommer hjem. Og så koster et måltid mad typisk ikke over 100 HK$.

Hong Kong streetfoodSørg for at besøge de små lokale restauranter. Det er her du oplever den lokale mad og stemning

Streetfood

De små lokale restauranter er ofte lidt primitive, plastikstole og et par lamper i loftet, højlydte gæster og uhøflig servering. Maden fejler dog ikke noget!

Hongkierne spiser ofte ude og er kræsne og kritiske, tingene skal være i orden for ellers kommer de der ikke igen.

Tag f.eks. metro’en ud til Kennedy Town, Sham Shui Po eller endnu længere væk – og gå på opdagelse i de små lokale restauranter.

Og har du ikke mod på at tage ud af byen så findes der en masse små restauranter og gadekøkkener i områder som Jordan, Yau Ma Tei og Mong Kok centralt på Kowloon.

Hong Kong madoplevelser

De bedste madoplevelser jeg har haft når jeg har taget ud at spise i Hong Kong, har været på de små lokale restauranter.

Det er ikke altid du ved hvad du spiser, men det smager som regel glimrende og stemningen er altid god – livlig og højrøstet. Det får du ikke med når du går på Michelin restaurant inde i byen ?

Japan ekspert Steen Pipper

Steen Pipper har i en årrække boet og arbejdet i Hong Kong og har et stort og indgående kendskab til lokalområderne, kulturen, traditionerne og menneskene.

På disse sider deler han ud af sine gode insidertips til hvordan du får aller mest ud af en rejse til metropolen Hong Kong.

Har du yderligere brug for hjælp til planlægningen af rejsen, svarer Steen glædeligt på spørgsmål stillet i kommentaren under artiklerne.

Japan ekspert Steen Pipper
Steen Pipper har i en årrække boet og arbejdet i Hong Kong og har et stort og indgående kendskab til lokalområderne, kulturen, traditionerne og menneskene.

På disse sider deler han ud af sine gode insidertips til hvordan du får aller mest ud af en rejse til metropolen Hong Kong. Har du yderligere brug for hjælp til planlægningen af rejsen, svarer Steen glædeligt på spørgsmål stillet i kommentaren under artiklerne.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *