Sai Kaew Beach Resort på Koh Samet – en ren wauw oplevelse….
I maj 2024 havde jeg den store fornøjelse, at bo 4 dage på Sai Kaew Beach Resort på Koh Samet.
Det var mit første besøg på Koh Samet, en fantastisk oplevelse – jeg VILD med både øen og resortet!
Kun 3 timer fra Bangkok ligger denne lille fantastiske ø med en skøn tropisk vibe. Alt afhængig af hvor på øen du befinder dig på øen, så er der enten lidt byliv med alt hvad du har brug for, eller total stilhed drømme paradis strande.
Sai Kaew Beach Resort ligger nordøst på øen og på en af de mest populære og smukkeste strande, Sai Kaew Beach, med hvidt melsand og krystalklart vand. Stranden ligger lige op ad den smule by der er på Samet.
Sai Kaew Beach Resort er et resort ud af 5, drevet af hotelkæden “Samed Resort Group“:
De 5 resorts er fordelt rundt på øen – alle med hver deres unikke karakter og beliggenhed.
Sai Kaew Beach Resort, premium området ud til stranden
Der er stil over Sai Kaew Beach Resort! Jeg ankom ved kajen efter en 5 timers minivantur fra Koh Chang. Resortet (Samed Group) har sin helt egen kaj, Ao Prao Pier, hvor du, hvis du har booket resort på forhånd, helt gratis sejler med shuttle træbåd til øen. Har du ikke booket på forhånd, koster bådturen for voksne 320 baht, for børn 160 baht.
Båden afgår 3 gange om dagen kl. 11, kl. 13.30 og kl. 16.
Når du du checkker-in på Ao Prao Pier, bliver du anvist til hvor du stiller bagagen – herfra bliver den bragt direkte til dit hotel.
Endvidere bliver du fra “klubhuset” på kajen, kørt i små, golf lignende, vogne du til båden – fantastisk for en gang skyld ikke selv at skulle slæbe sin bagage flere 100 meter i bagende hede, ud til en båd.
Allerede inden jeg var landet på Koh Samet, var jeg fan!
Beliggenhed & Omgivelser
Sai Kaew Beach Resort er ligesom opdelt i 2 sider – på den ene side vender resortet lige ud til den smukkeste hvide melstrand. Stranden er godt besøgt og resortet har masser af skønne små chill områder med sækkestole og borde i sandet.
På den anden side af resortet, ligger de små charmerede blå træbungalows, hvor jeg boede. Her er der flotte sten og klipper ud til vandet – stadig med mulighed for at bade.
Modsat strandsiden, er der på denne side er helt stille, uden besøg fra andet end os som bor i bungalows.
Det er 2 vidt forskellige verdener, og fantastisk at man kan bo i stilhed, og kun 3 min. herfra, kan få al den leben man har lyst til.
Mellem de 2 ovenævnte områder, og uden man lægger mærke til det, er der små bygninger med værelser rundt på resten af restortet.
Resortet ligger på en lille sidevej til øens eneste “by”, tæt på lokale restauranter og barer, 7/11 supermarkeder, massage shops, scooter udlejning etc.
Lige over for resortet ligger Koh Samets eneste tempel – Wat Ko Kaew Pitsadan.
Faciliteter
Sai Kaew Beach Resort tilbyder en bred vifte af faciliteter:
- 4 swimmingpools
- Et fitnesscenter
- SPA
- Restaurant og bar
- En café
- En lille butik med kvalitetstøj og nips
- Hver aften underholdning med fireshows og livemusik
Bungalows / Hytter
Der er både værelser og bungalows på resortet.
Jeg tror at værelserne er noget mere moderne og stilige, end de hyggelige og lidt mere sommerhus-agtige bungalows – jeg ville ikke bytte. At nyde roen på terrassen til min egen bungalow, med udsigt til klipper og hav – det fås ikke bedre i min verden.
En bungalow er ca. 33 km² og indrettet med:
- Skøn stor dobbeltseng med super kvalitets linned og behagelige puder. Madrassen har en perfekt hårdhed
- Lille sofa niche med puder
- Lille bord med spejl og stol
- Køleskab samt kaffe/te og elkedel
- TV – som jeg aldrig tændte (jeg brugte min laptop)
- Badeværelse med alle fornødenheder samt stort klædeskab med bla. safetybox, badekåber, klipklappere og badehåndklæder.
- A/C – som spillede max og som nok er en af de mest lydsvage jeg har oplevet.
Restaurant Winkks Beach Club
Winkks er resortets store restaurant og hele områdets samlingspunkt.
En stor og flot restaurant hvor design, indretning og funktionalitet er gennemtænkt ned til mindste detalje.
Restauranten er elegant og hyggelig på samme tid, og med den mest fantastiske udsigt over stranden fra de mange smukke niveauer restauranten ligge i – tropiske atmosfære i verdensklasse.
Hver aften er der underholdning med flot fireshow og live musik – som også er af høj standard.
Menukort
Normalt ville jeg nok ikke lave et punkt alene om et menukort, men også her, er resortet gået all in på “lækkerhed”. Menukortet – som har et stort udvalg af velsmagende retter, thai som internationale, er ikke bare et menukort, men en trykt bog! Stiligt!
Aktiviteter
På Sai Kaew Beach Resort kan du tage på snorkleture (for dig selv eller på bookede ture), leje kajak, deltage i beachvolley, eller du kan blive forkælet med alverdens behandlinger i SPA’en.
SPA Wellness
Sai Kaew’s SPA ligger som en lille oase, omgivet af træer og i harmoni med naturen. Der er ikke mindre end 6 behandlingsrum, en sauna og dampbad.
Behandlinger der kan vælges mellem er mange og alle behandlinger er på min. 60 min – størstedelen 90 min.
Jeg fik en vidunderlig mix behandling med 1,5 times kropsmassage og 30 min. hovedmassage med kokosolie.
Da jeg ankom til SPA’en blev der som det første, serveret en forfriskende butterfly drink og dagens lille happening, var et eksempel på hvordan du selv kan lave din egen scrub med tomat, vand og sukker eller salt, som gnides på huden.
En rigtig god oplevelse og til meget rimelige priser.
Min anmeldelse af Sai Kaew Beach Resort
Mit ophold på Sai Kaew Beach Resort var en glædelig oplevelse.
Det var mit første besøg på øen, og kombinationen af et fantastisk resort med en perfekt beliggenhed og oplevelser i gåafstand, kunne ikke være et bedre førstegangsbesøg.
Personalet var imødekommende og hjælpsomme, overalt blev jeg mødt af smilende mennesker, og havde følelsen af, at de ikke bare var servicemindede, men virkelig var glade for at være en del af resortet.
Jeg kommer helt sikkert tilbage!
Bonusinfo:
- Resortet har et meget velfungerende Wi-Fi både i hytterne og på fællesområder
- Der er ikke HDMI stik i hytten, men mange af stikkontakter
Kontakt Sai Kaew Beach Resort
Adresse: 8/1 Moo 4, Tumbol Phe, Amphur Mueng, Rayong 21160 Thailand
Telefon: +66 (0)38 644 195 – 200
E-mail: frontoffice_saikaew@samedresorts.com
Besøg & Book HER (book i forvejen og få gratis båd og bil transfer til resortet)