Snorkling, dykning og frokost i Sharm el Sheikh

På Bådtur i Sharm el Sheikh var en af de største oplevelser vi havde på vores tur.

Advarsel dette indlæg indeholder masser af billeder fra en fantastisk tur 🙂

På vores hotel (affiliatelink) mødte vi et dansk par, som fortalte om deres mange bådture med dykning og snorkling. Faktisk havde jeg selv prøvet at finde en bådtur, men kunne ikke rigtig finde noget som passede til det vi gerne ville.

Parret skulle på endnu en tur og fik arrangeret, at vi også kom med.

Indskrivning

Kl. 7.30 blev vi hentet på hotellet og kørt til dykkercentret Werner Lau Divers.

samling-werner-lau-dykkercenter

Her blev vi udstyret med alt hvad man skal bruge af udstyr til at snorkle/dykke, hvis man ikke selv har noget med.

Vi fik også tilbud om våddragter, men takkede nej – jeg kan dog klart anbefale at sige ja tak til våddragt, da vi blev overrasket over hvor koldt vandet var.

snorkling-udstyr

Mens vi sad og ventede på afgang, sammen med de andre som også skulle med på turen, udfyldte vi forskellige helbredspapirer som er helt obligatorisk af hensyn til sikkerhed og forsikring.

Dykkerbåden

Vi var 15 som skulle med på turen, hvoraf de ca. 10 var dykkere og resten snorklere.

Dykkerne så vi stort set ikke på turen, de gemte sig væk under dækket og dukkede kun op til frokost. Det betød at vi andre, som kunne skulle snorkle, havde resten af båden for os selv.

dykkere-baadtur

Baadtur-sinai-divers

Det var en helt vidunderlig 8 timers tur med hygge på dækket – enten siddende i skygge under sejldug, eller liggende i solen på store madrasser.

Solbadning-paa-baadtur

baadtur-daekket

Der er altid en instruktør med i vandet

Inden hver snorkletur kom vores instruktør og fortale os om stedet vi skulle snorkle, viste os collager om hvor på revet vi blev sat af, hvilken vej vi skulle svømme, hvordan vi kom tilbage på båden og hvilke tegn der skulle bruges i forskellige sammenhænge.

shark-tegn-baadtur-i-sharm-el-sheikh

Alle snorklere skulle følges ad og instruktøren skulle altid svømme forrest.

Vi har ude på 3 snorklingture á ca. 30 min. varighed og så fantastiske koraller og masser af både sjove og farverige fisk.

snorkling-skildpadde-baadtur-i-sharm-el-sheikh

snorkling-koraller-baadtur-i-sharm-el-sheikh

snorklere-baadtur-i-sharm-el-sheikh

Når vi kom tillbage fra en snorkletur, sad vi på dækket og kiggede i en stor farverig bog, hvor vi kunne se de fisk og koraller vi havde mødt i vandet.

Frokost

Frokosten blev serveret som buffet i kahytten. Heller ikke her blev vi snydt. Lidt tapas-agtigt med skønne friske salater, fisk og kød.

Faktisk den bedste mad vi fik på hele rejsen.

Delfiner

Dagen blev helt fuldendt, da vi på tilbagevejen fik følgesskab af delfiner som legede med deres unger.

delfiner-baadtur-i-sharm-el-sheikh

Werner Lau Divers

Werner Lau Divers og de instruktører vi havde med på turen, var yderst kompetente og engagerede. De sørgede virkelig for at alle fik en rigtig god dag, og undervejs var der masser af god latter og snak.

Jeg spurgte om det var et tilfælde eller om de aldrig tog flere gæster med om bord. Til min glædelige overraskelse, fik jeg at vide, at max. 15 kommer med på disse ture – modsat de fleste andre både vi mødte, som var pakkede.

Werner-lau-divers-holdet-baadtur-i-sharm-el-sheikh

Prisen på turen var (2018):
For snorklere med 3 ture i vandet €40 pr. pers.
For dykkere €75 med 3 dyk
Frokost var ikke inkl. men frokost og drikkevarer ad libitum kunne tilkøbes for 75 egyptiske pund (ca. 27 kr.).

Er du også vild med at være på og i vandet, så skal du helt sikkert booke sådan en tur når du kommer til Sharm el Sheikh – dette dykkercenter fremfor så mange andre, er både billigt, super godt og med en sikkerhed som er i top!

Vi skal helt sikkert på bådtur i Sharm el Sheikh igen, men næste gang skal vi ikke bare ud på én tur, så skal vi på flere af disse ture.

Kontakt Werner Lau eller Sinai Divers

(Faktisk er der 2 dykkercentre, men de er mere eller mindre slået sammen og ligger sammen sted – vi var med Werner Lau)
Adresse: Werner Lau – Naama Bay، Sharm el Sheikh، South Sinai Governorate, Egypten
Telefon: +20 69 3600456
Email: redsea@wernerlau.com

Artiklen er opdateret d. 6. juni 2022.

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Translate »