Historiske oplevelser i Bulgarien

Historiske oplevelser

Bulgarien (Sortehavskysten) er et skønt land med en historie som går helt tilbage til den palæolitiske tid for 2,5 mio år siden.

Bulgarien menes at være blandt de første civilisationer i Europa og overgåes historisk kun af Grækenland og Italien.

Nedenstående steder besøgte jeg på min tur til Sortehavskysten i Bulgarien.

Det arkæologiske museum

På Varnas 2150 m2 store arkæologiske bymuseum får du en grundig gennemgang af Varna og Bulgariens udvikling helt tilbage til middelalderen.

Varna museum - Bulgariens overraskende oplevelser

Bulgariens mange udgravninger har haft stor betydning for Europas og verdens arkæologi.

På museet findes Sydøsteuropas største mesolitiske (den ældre stenalder) samling af flintværktøjer. De mange fund består af alt fra smukke gamle terracotta krukker og skåle, til gravstensrelieffer, lamper og værktøj.

>> Læs mere om museet her <<

Aladzha Monastery – huleklostret

15 km nord for Varna ligger Aladzha Monastery – det mest berømte middelalderlige hulekloster langs den Bulgarske Sortehavskyst. Klostret var beboet af munke i det 13.-16. århundrede.

Aladzha Monastery - Bulgariens overraskende oplevelser

Aladzha Monastery - Bulgariens overraskende oplevelser

Klippehulerne er hugget ind i to “etager” i en 40 m høj kalksten. 1. etage består af hvad der menes at være en klosterkirke, en spisestue, et køkken, en lille kirkegård mm. 2. etage menes at være et klosterkapel.

Ca. 700 m fra klosteret ligger der flere mindre huler som omtales “katakomberne”.

Arkæologiske udgravninger af keramik, mønter, vægmalerier mv. dokumenterer at katakomberne har været beboet omkring det 5.-6. århundrede.

>> Læs mere om klippehulerne her <<

Kaliakra Cape

Ca. 79 km fra Varna på den nordlige Sortehavskyst, ligger Kaliakra Cape. En smal, stenet odde, som strækker sig ca. 2 km ud i Sortehavet.

Kaliakra Cape - Bulgariens overraskende oplevelser

Cape Kaliakra er et af de mest interessante steder at besøge i det nordlige Varna. Med sit naturskønne område er det ikke bare smukt, men det er også et af Sortehavskystens vigtigste historiske områder.

På turen mod odden, møder man monumenter, statuer og udgravninger. Nogle udgravninger af nyere datoer og andre godt eroderede af vind og vejr.

Flere steder er der udgravninger og ruiner af middelalderlige templer & fæstninger, og i klippevæggene huler,  som for flere tusinde år siden har været beboet.

Hele halvøen er omgivet af spektakulære høje klipper så langt øjet rækker.

Kaliakra Cape - Bulgariens overraskende oplevelser

Kaliakra Capes historie er brutal – her har der udspillet sig blodige kampe og været begået massakrer og massemord. Og det er også her, at sortehavskystens hårdeste søslag har fundet sted.

Det er ikke så underligt at hele området er omgivet af lokale myter og legender.

For enden af odden, kommer man ad snørklede veje til en slags udsigt-balkon med en fantastisk udsigt over klipperne og havet. Under osmannisk besættelse, lå her engang et kloster. Det siges at man med lidt held kan se delfiner herfra.

Cape Kaliakra er endvidere kendt for at være et sted med sjældne arter af fugleliv.

>> Læs mere om Cape Kaliakra her <<

Den gamle by Nessebar

I Burgas området, ca. 100 km syd for fra Varna og kun ca. 5 km fra Sunny Beach, ligger den smukke gamle by Nessebar på en halvø ud til Sortehavet.

Byen blev grundlagt for mere end 3000 år siden og betragtes som en af ​​Europas ældste byer. I 1956 blev byen udnævnt til museumsby og blev i 1983 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Nessebar halvøen er forbundet til fastlandet med en bro som adskiller den gamle by fra den nye.

Nessebar - Burgas - iens overraskende oplevelser

I timevis kan du gå rundt i byens charmerende bro- og kalkstensbelagte gader, hvor du bliver ført gennem 3000 års tidshistorie.

I Nessebar oplever du alt fra Arkæologiske udgravninger, 11 bevarede middelalderlige kirker (ud af 41). Velholdte bygninger fra 1700 tallet. Amfiteatre. Små nutidige kunsthåndværkere & gallerier. Specialbutikker af enhver slags og meget meget mere.

Nessebar er uden tvivl Bulgariens historiske højborg og største tilløbsstykke – og kaldes da også “The Pearl of The Black Sea”.

Nessebar - Burgas - Burgas - iens overraskende oplevelser

Nessebar er omgivet af den smukke Sortehavskyst og fra flere af de lokale restauranter, kan du sidde og nyde en veltilberedt og lækker frokost til den skønneste udsigt.

Restaurant i Nessebar - Burgas - Burgas - iens overraskende oplevelser

Frokost i Nessebar - Bulgariens overraskende oplevelser

Nessebars historie startede med “Thrakisk bosættelse“, efterfulgt af grækere, romere og “byzantinerne” som allerede tilbage i middelalderen, gjorde byen til et kristligt højsæde. Senere blev byen en befæstet bystat endda med et lille amfiteater.

St. Stephen kirken i Nessebar

Nessebar er kendt som byen med det største antal kirker pr. indbygger. Halvøen, som godt nok tidligere var dobbelt så stor, har ikke mindre end 41 kirker, men kun 11 af dem er i dag så velbevarede at de kan besøges.

En af de smukkeste og bedst bevarede er St. Stephen kirken, bygget i det 11.-13. århundrede i byzantinsk arkitektur. Kirken står den dag i dag næsten som den gjorde i det 15. århundrede med sine imponerende 258 smukke væg- & kalkmalerier samt mosaikker.

Med en lokal guide kan du få fortalt den fascinerende historie som udspiller sig på væggene, og som i billeder beskriver Jesus’ mange gode gerninger, dommedag og mange flere hændelser gennem tusinde af år.

En fantastisk smuk kirke med en spændende historie som absolut må besøges.

St. Stephen kirke i Nessebar - Burgas - Burgas - iens overraskende oplevelser

I dag fungerer St. Stephen kirken som et museum og er et af de vigtigste monumenter i bulgarsk kulturarv. Kirken er selvfølgelig også opført på UNESCOs Verdensarvsliste.

Det Arkæologiske Museum i Nessebar

På det arkæologiske museum i Nessebar, som ligger lige ved indgangen til byen, får du en dybdegående indsigt i byens historie.

Museet gemmer på alt fra keramik, kunstværker, statuer til smykker fra byens mange forskelligartede perioder gennem de 3.000 år.

Nessebar Arkæologiske museum

Perioderne spænder over den tidlige stenalder, antikken, den græske, romerske og byzantinske tidsalder, og frem til den begyndende bulgarske civilisation (som var blandt Europas første).

Museet har en helt særlig samling af sølvmønter fra en tid, hvor Nessebar var blandt de første i verden til at bruge penge i handel.

>> Læs mere om museet her <<

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Translate »