Hvordan finder du billige flybilletter?

I mere end 20 år, har jeg brugt oceaner af tid på at finde billige flybilletter.

At finde de billigste flybilletter tager tid – rigtig meget tid endda. Udover tålmodighed, skal du også have is i maven – for hvem ved, i morgen er billetterne måske endnu billigere – eller dyrere – end i dag!

Det er den chance du må tage!

What-to-do

Der er mange “skrøner” om hvordan det skal gøres, når jagten sættes ind på at finde billige flybilletter…. “Bestil i god tid”, Bestil så tæt på afrejsetidspunktet som muligt”, Køb flybilletterne med afrejse fra et andet land” etc.

Aller vigtigst for at få de billigste flybilletter er dog først og fremmest din FLEKSIBILITET og TÅLMODIGHED!

Så – hvordan finder jeg de billigste flybilletter?

Det kan du finde ud af her, hvor jeg slavisk beskriver hvad du skal gøre.

Indtil videre har jeg endnu ikke hørt om andre som har fundet billigere flybilletter, medmindre de enten har været heldige med et kø tilbud (som jeg engang var). Har været inviteret og derfor slet ikke har skulle have penge op af lommen.

Hvornår skal du lede efter flybilletter

Jamen det skal du så snart du ved at du vil ud at rejse!

Find-billige-flybilletter

Start med at få et overblik over de generelle priser på flybilletter. Det har ingen betydning om det er et år i forvejen eller blot nogle måneder. Du skal kende prisniveauet.

Det er vigtigt at du tjekker priser på forskellige dage i ugen og på forskellige afrejsedatoer. Jeg har en mistanke om at tirsdag er dagen hvor søgemaskinerne opdaterer priser, og har ofte fundet billige billetter på tirsdage.

Da jeg er en af de der Thailands tosser, så kan vi jo passende bruge Thailand som et eksempel.

Du har nu besluttet dig for at du vil til Bangkok. Du vil rejse i oktober hvor børnene har efterårsferie.

Vinterferien ligger i uge 42 så rejsen skal ligge rundt om denne uge og ialt skal rejsen vare i ca. 14 dage.

I er 4 pers. hvoraf 2 er børn på hhv. 8 og 10 år. Du starter din søgning om fredagen d. 12/10 så I kan komme afsted så snart ungerne får fri.

Hvor skal du søge flybilletter

Jeg bruger primært Momondo.dk (affiliatelink) som søgemaskine.

Billige-flybilletter-Momondo

Som den kvikke læser kan se, er prisen på disse rejsedage (d. 12/10 til d. 26/10) på kr. 3.980,- pr. person. Til Bangkok vil nogen nok tænke, at det er en meget normal pris.
MEN se lige hvad der sker, hvis du venter et par dage:

flybilletter-Momondo

Venter du med at rejse til om tirsdagen fremfor fredag, så sparer du næsten kr. 4000,- totalt på dine flybilletter. Det kan du altså komme langt for i Thailand.

BRUG priskalenderen

På Momondos’s priskalender kan du se, hvilke dage billetterne er billigst. Næsten alle dage har forskellige priser, så test løs – også på de dage som ser dyre ud!

Selvfølgelig er der jo så også konsekvenser af at finde billigere rejsedage. I mit eksempel er det rejsetiden.

Med den første søgning var rejsetiden hhv. 21,4 og 18 timer. Med de nye og billigere rejsedatoer, er tiden hhv. 26,55 og 14,5 timer. Det må siges at være en meget lang udrejse.

Heldigvis er der kun 1 mellemlanding på begge søgninger. Så selv om du sparer næsten kr. 4000,- kr. så skal den lange tid og stopovers tages med i overvejelserne. Er en besparelse på kr. 4000,- værd at rejse i næsten 27 timer for?

Orker du ikke de lange flytider, så begræns din rejsetid. Start med at skrue rejsetiden ned til 19 timer, så ser det sådan ud:

Momondo

Og skruer du yderligere ned til 17 timer, ser det sådan ud:

Momondo

Selv med en langt bedre flyvetid kommer du billigere afsted end med din første søgning. Med 17 timers rejsetid, er prisforskellen totalt ca. kr. 3.500,-

Det næste du så skal tage stilling til er, om du vil booke dine flybilletter nu eller om du tror de kan blive endnu billigere hvis du venter?

Hvis du er i god tid, så brug et par uger til at se hvordan priserne bevæger sig og få en indikation af gennemsnitsprisen. Det er næsten som med aktier.

Opsummering

1. Find ud af hvornår du vil rejse

2. Vær fleksibel – undersøg forskellige ud- & hjemrejsedatoer

3. Tjek søgemaskinernes priskalender

4. Tjek antal stop OG rejselængde

5. Tjek mere end én søgemaskine (fx. MomondoSkyscanner, Jetcost.dk mv.

6. Brug et par uger på at søge på de samme rejserdatoer og se hvordan priserne varierer

De bedste fly søgemaskiner

Der findes mange flybillet søgemaskiner, men du skal være klar over, at der er stor forskel på om det er søgemaskiner eller salgsportaler. Sidstnævnte viser dig fx. kun de billigste flybilletter blandt portalens betalte samarbejdspartnere.

1. Søgemaskiner sammenligner priser

Momondo (affiliatelink) er det man kalder en”sammenlignings-søgemaskine”. De sælger IKKE flybilletter, men sammenligner markedets priser.

2. Salgsportaler sælger flybilletter

Portaler som fx. Flybillet.dk, SuperSaver.dk, Expedia.dk etc. sælger som 3. part flybilletter for flyselskaberne. Det betyder, at når du søger en flybillet via salgsportaler, viser de dig de billigste billetter blandt deres samarbejdsaftaler.

Fordel: Salgsportalerne tilbyder ofte noget billigere flybilletter end selve flyselskabet gør.
Ulempe: Du kan ikke være sikker på at det faktisk er markedets billigste flybillet.

3. Flyselskaberne

Andre portaler udbyder og sælger flybilletter til dig på vegne af flyselskaber. Portaler som expedia.dk, flybillet.dk og travellink.dk sælger flybilletter og er dermed forhandleren.

De bedste og billigste flybilletter finder du enten hos Momondo (affiliatelinks) eller hos Skyscanner. Tjek priserne hos dem begge og sammenlign.

Der er flere som bekymrer sig om hvordan de er stillet mht. rejsegarantifonden når de selv booker flybilletter. Nogen påstår sågar at man slet ikke er dækket – det passer ikke! Du er også dækket når du selv køber flybilletter, bare på en lidt anden måde.

>> I denne artikel kan du læse hvordan du er dækket når du selv booker <<

Rejsetip til billige flybilletter

En rigtig god ide er, at skrive sig op til nyhedsbreve hos de forskellige flyselskaber.

Ofte kører de med kampagnetilbud, som du kun hører om via deres nyhedsbreve.

Hos selskaber som EmiraterneQatar AirwaysThai Airways etc. er der tit og ofte rigtig mange penge at spare på deres kampagner.

En god historie om køb af billige flybilletter

En lille historie om hvordan det kan gå.

“For nogle år siden skulle mine 2 børn og jeg, samt en veninde og hendes 3 børn, en tur til Thailand.

I flere uger holdt jeg skarpt øje med prisudviklingen på flybilletterne til Bangkok. Langt om længe, blev det dagen hvor vi skulle slå til. Som altid, havde vi valgt at rejse på præcis samme tidspunkt på året som alle andre (uge 7+8). Prisen lød på kr. 3700,- pr. pers. En helt ok pris.

Jeg forsøgte at booke billetterne i et hug, men det kunne ikke lade sig gøre. Jeg måtte booke én familie ad gangen. Jeg startede med at booke flybilletterne til min veninde og hendes 3 børn.

Det gik som smurt, men da jeg så skulle booke MINE egne billetter (1V og 2B) var prisen i mellemtiden steget til kr. 6000,- pr. pers. Jeg behøver vel ikke sige at jeg panikkede lidt? Nu havde jeg så godt som sendt min veninde af sted til en super pris, og så kunne jeg selv kun få billetter til kr. 6000,- det nægtede jeg simpelthen!

Først tjekkede jeg andre afrejse tidspunkter på samme dag, men heller ikke her var jeg heldig. Så ringede jeg til flyselskabet, for at høre deres argumentation for hvorfor prisen pludselig steg så meget, men de havde kun dårlige undskyldninger og kunne ikke gøre prisen billigere.

Nå, men jeg vidste jo så heldigvis, at priserne gå op og ned for hver dag, så jeg besluttede at væbne mig med tålmodighed.

I mellemtiden havde vi ven mere, som besluttede sig for at rejse med os. I mangel på tålmodighed, is i maven og frygt for ikke at komme af sted samtidig med os, købte han en billet umiddelbart efter min venindes billetter var købt – til kr. 8000,- BUM

Hver dag i ca. 2 uger tjekkede jeg priserne og pludselig en morgen – så var de der igen. Fuldstændig de samme billetter som jeg havde fundet i første omgang til kr. 3700,- pr. pers.

Se det var da en god historie – og alle var glade – og turen blev fantastisk 🙂

Hvad er dine erfaringer med at finde billige flybilletter?

Nu har I fået mine erfaringer – måske du sidder og brænder inde med andre gode forslag?

Har du andre gode erfaringer med at købe billige flybilletter eller spørgsmål, så er du velkommen til at skrive i kommentaren herunder.

Artiklen er opdateret d. 2. juni 2022

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Translate »