Inspiration til Bali og Gili Islands – Det skal du opleve…
Bali
Bali er Indonesiens mest populære ø og feriemål.
Udover at være en smuk ø med en gammel kultur, eksotiske templer og nogle af de største attraktioner, så er Bali også kendt for sin varme gæstfrihed, fantastiske natur og mange spændende adventures.

Bali byder på lidt af det hele med alt fra et tætpakket natteliv, til trekking på høje vulkaner, uberørte jungler og masser af håndlavet kunsthåndværk.
De fleste besøgende tiltrækkes dog mest af de mange smukke strande, som alle har hvert deres at tilbyde.
Skønne områder
Kuta, Seminyak og Jimbaran
Områder som Kuta, Seminyak og Jimbaran er attraktive strande, med store hoteller liggende side om side på stranden.
På disse strande, vil du møde unge australiere, som konstant er på jagt efter den rigtige bølge at stå på med deres surfboards.

Sanur, Nusa Dua og Candidasa
Skal det være et lidt mere roligt og familievenligt, så skal du øst på til områderne Sanur, Nusa Dua og Candidasa.
Bali’s nordligste områder er er de mindst besøgte. Her kan du kan opleve dykning i verdensklasse.
Vandet er roligt og hjemsted for næsten uberørte koraller og masser af forskelligartet og farverigt dyreliv.
> Læs meget mere om områderne i vores Guide til Bali
En god base for oplevelser
Bliver du mættet af strand, så tag en tur til Ubud – Bali’s navle. Ubud skiller sig ud fra resten af byerne på Bali

Rundt om Ubud finder du fantastiske naturområder med flydende rismarker, dale og floder. Der findes mange gode muligheder for at tage på ture og opleve både natur og adventures – såsom riverrafting og trekking.
> Her kan du se nogle af de mange aktiviteter < (affiliatelink)
Selve byen Ubud, byder på alt fra designbutikker og kunsthåndværkere, til små hyggelige caféer og historiske templer overalt.
Gili Islands
Gili Øerne er 3 helt vidunderlige bounty øer ud for Bali og Lombok.
Et tropisk paradis kun med hestevogne og cykler som transport og hvor tilbagelænet driverliv er i højsædet.
Strandene er vidunderlige og du kan gå direkte fra sandet ud og snorkle med havskildpadder på det fantastiske koralrev.
> Læs meget mere om Gili Øerne i vores “Guide til Gili Øerne“

Siden er opdateret d. 9. maj 2022.
Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via disse links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte