Anmeldelse af StayPineapple Hotel i New York

Anmeldelse af StayPineapple Hotel i New York – Fantastisk hotel i Midtown

Det tog oceaner af tid, at finde hotel i New York. Som førstegangsbesøgende var det næsten uoverskueligt. Der er mange hoteller at vælge imellem. De fleste anmeldelser er lige så ringe som priserne er skyhøje. Og kender man ikke områderne, er det svært at vurdere hvor hotellet skal ligge.

Mine kriterier blev, at hotellet skulle have en beliggenhed som gjorde det nemt at gå til det meste. Prisen for 5 overnatninger måtte ikke overstige kr. 6.000,-

Valget faldt på StayPineapple (affiliatelink) som lå i Midtown, havde gode anmeldelser og en pris på ca. 6.000 for 5 dage. Hos Hotels.com (affiliatelink) havde jeg fra tidligere bookinger optjent Rewards (affiliatelink), så fra prisen kunne jeg trække yderligere kr. 2.000,-

Først på aftenen ankom jeg til hotellet med min “delte shuttle” fra JFK lufthavnen. Lobbyen og receptionen var rigtig fin og personalet sødt og imødekommende. Check-in gik hurtigt og jeg fik tildelt et værelse på 23. etage (jeg havde bedt om et værelse højt oppe – det fik jeg).

Anmeldelse-af-staypineapple-lobby

Værelset

Allerede inden jeg kom til mit værelse, kunne jeg tydeligt fornemme, at mit valg af hotel var lige i øjet. Hver en detalje var perfekt – lobby, reception, elevatoren og de imødekommende mennesker.

Jeg var meget spændt på værelset, for de fleste kommentarer til hotelværelser i NYC er, at er meget små og slidte.

Værelset var super fint. En stor og meget behagelig seng med lækre dyner og sengetøj. Sengebord på hver side af sengen, hvor en bordplade kunne trækkes ud og anvendes som skrivebord.

Anmeldelse-af-staypineapple-vaerelse

Et klædeskab med bøjler og safety-box med god plads til bla. laptop. 3 lidt mindre skabe, hvor der i et af dem stod en kaffe/te brygger med kapsler, samt 2 flasker vand.

Stor 50″ fladskærm med alverdens amerikanske kanaler. Vinduet kunne åbnes og der var mørklægningsgardiner.

En lækker lille detalje, synes jeg, var lyset under sengen og det zebratæppet.

Anmeldelse-af-staypineapple-lys-under-seng

Badeværelset

Også badeværelset var super fint, med rummelig bruseniche og stort brusehovede. Lækker flot keramiskvask og tykke luksus håndklæder.

Anmeldelse-af-staypineapple-badevaerelse

Gode detaljer

Værelset havde det hele og jeg kunne ikke sætte en finger på noget. Der var kræset om detaljerne og jeg kunne slet ikke stå for skiltet til at hænge på døren.

Anmeldelse-af-staypineapple-doerskilt

Snacks i receptionen

Min booking var uden morgenmad – hvad den er på de fleste hoteller. Men hver morgen fra kl. 7.oo stod der kaffe og wienerbrød i receptionen. Igen ved 16 tiden kom der muffins, kaffe eller saft.

Staypineapple-morgen-reception

Personalet var meget behjælpelige med div. anbefalinger, print af bordingpass, booking af shuttle etc. og hjælper så meget de kan.

Der er 24 timers bemanding. Du skal checke-ud kl. 12, men rejser du først senere, har du mulighed for at få din bagage opbevaret.

Min Anmeldelse af StayPineapple Hotel

Jeg har kun rosende ord at sige om StayPineapple, og vil helt sikker booke hotellet næste gange jeg rejser til NYC.

Fordele ved hotellet:

  • God wifi
  • HDMI stik til opladning af telefon
  • Rummelig safetyboks
  • kaffe & te faciliteter på værelset
  • Hårtørre
  • Ingen larm fra gaden (fra 23. etage)
  • Adgang til hotellet 24 timer
  • Fantastisk beliggenhed – ca. 10 min. gang til Times Square og 25 min. til Central Park

Kontakt & lokation StayPineapple 

Adresse: 337 W 36th Street, New York, NY (Midtown)
Email: info@Staypineapple.com 

> Se priser og book med rewards her < (affiliatelink)

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

Translate »