Få hjælp til Thailandsrejsen
> Tilmeld dig vores Facebook gruppe <
Få hjælp til Thailandsrejsen > Tilmeld dig vores Facebook gruppe <
Koh Phangan, som er beliggende en kort sejltur fra Koh Samui, er kendt for sine smukke strande, der spænder fra meget besøgte til langt mere afsondrede og rolige områder.
Gennem mere end 24 år har jeg besøgt øen og den hører helt sikkert til blandt mine favorit øer.
For nogen som måske ikke har har besøgt øen før, kan det være lidt uoverskueligt at finde stranden du skal bo på.
Derfor får du her en gennemgang af et lille udpluk af de mest populære strande på Koh Phangan
Haad Rin
Haad Rin er beliggende på øens sydøstkyst, og er nok øens mest kendte strand, grundet de legendariske Full Moon Parties, som finder sted hver måned.
Stranden er inddelt i Haad Rin Noi (Sunrise Beach) og Haad Rin Nai (Sunset Beach). Området er livligt med mange restauranter, barer og diverse underholdning. Uden for full moon party, er der dog meget stille og roligt.
Thong Nai Pan
Thong Nai Pan er beliggende på øens nordøstkyst, som består af 2 strande som adskilles af klipper. Thong Nai Pan Noi og Thong Nai Pan Yai.
Begge strande er smukke med en fredelig og afslappet atmosfære og på begge strande er der hyggelige strandbarer og restauranter.
De første mange år jeg besøgte Thong Nai Pan Noi stranden, var der kun 2-3 mindre backpacker resorts og jungle langs stranden. I dag er junglen så godt som væk, og der ligger fine og dyre resorts hele vejen langs stranden.
Til trods for at der er kommet rigtig mange resorts til, så emmer området stadig af god stemning og er ideelt til afslapning, solbadning og svømning.
Man kan stadig ikke gå fra den ene til den anden strand – men der arbejdes på det.
Bottle Beach (Haad Khuat)
Bottle Beach ligger på øens nordlige kyst og er kendt for sin afsides beliggenhed og smukke strand.
Indtil for nylig, kunne du kun komme til stranden med en longtail båd, men i dag er det også muligt at køre dertil via dirt roads.
Bottle Beach er perfekt til dem, som bare vil nyde fred og ro.
Bottle Beach har kun nogle få resorts og restauranter.
> Læs om vores besøg på Bottle Beach her
Haad Salad
Haad Salad ligger på den nordvestlige kyst af Koh Phangan. Her finder du også klart vand og en skøn rolig atmosfære.
Stranden er omgivet af tropisk regnskov og og her finder du gode snorklingmuligheder.
I Haad Salad området ligger flere resorts, restauranter og strandbarer.
Mae Haad
Mae Haad Beach ligger på den nordvestlige spids af Koh Phangan og er også en populær destination.
Stranden her, er forbundet med en lille ø, Koh Ma, med en sandbanke. Et godt sted for snorkling og dykning, da der er koraller i nærheden.
Haad Yao
Haad Yao, også kendt som Long Beach, ligger på den nordvestlige kyst og strækker sig over en lang strand strækning.
Stranden er omgivet af regnskov og også her finder du en skøn rolige atmosfære. Der er mange resorts, barer og restauranter langs stranden.
Disse er blot nogle af de mange smukke strande på Koh Phangan.
Koh Phangan har rigtig meget at byde på, og er sammenlignet med Koh Samui en dejlig rolig og eksotisk ø – som nogen steder da også har mulighed for lidt fest og underholdning.
Ud over ovennævnte strande ligger der en hel del flere, men som er langt mindre besøgt. Jeg kan anbefale at leje scootere og selv køre på opdagelse.
FÅ GRATIS 5G SIMKORT
Download All-In-One app’en TAGTHAI og få gratis 5G simcard og andre gode fordele.
0 kommentarer