5 dage i New York proppet med oplevelser – En detaljeret og inspirerende rejsebeskrivelse med masser af gode tips
Det gik kun 3 dage fra jeg bookede flybilletten til jeg fløj mod The Big Apple. Det var min første tur til storbyen og her kan du i detaljer læse om mine mange oplevelser og måske få tips til planlægningen af din egen rejse.
Inden rejsen
Jeg havde spottet at flybilletterne var billige (affiliatelink) – så billige, at jeg var nødt til at springe på. Kr. 1.622,- for en direkte t/r flybillet med KLM (affiliatelink) bliver nok ikke billigere. Skulle jeg afsted – var det nu!
Jeg fløj så ikke med KLM, men med Delta som KLM sam-flyver med. Delta havde jeg ikke fløjet med før, så det var helt fint at få prøvet.
Lynhurtigt fik jeg søgt ESTA godkendelse, som gik igennem på under 15 min. Herefter startede den store research på hoteller (affiliatelink). Har man ikke været i byen før, er det en næsten uoverskuelig opgave. Priserne er skyhøje, anmeldelserne er generelt ret dårlige og man ved ikke hvad man skal vælge af beliggenhed.
Efter stort set at have været gennem samtlige hoteller, fik jeg endelig også booket hotel (affiliatelink). Jeg fik booket transfer fra JFK (affiliatelink), fik vasket, pakket og checket-in hjemmefra og var så ellers klar til afgang.
5 dage i New York – jeg var på vej…
Ankomst til NYC
I CPH lufthavnen skulle jeg kun “droppe” min (tilkøbte) bagage af og ellers møde op 45 min. før afgang i gaten. Ved bagage drop-off bliver alle passagerer med bordingpass til USA, stillet spørgsmål til deres rejse. Spørgsmål man kan undrer sig over skulle forstærke sikkerheden – jeg bestod testen og svarede ja og nej på de rigtige tidspunkter.
Flyveturen til NYC var en prøvelse! Maden var ok, men hele vejen var der fuld knald på a/c. Jeg krydsede fingre for, at jeg ikke før hjemturen ville blive ramt af forkølelse. Det lykkedes – men næste jeg flyver med Delta vil jeg iføre mig flyverdragt og tophue. Det var så koldt at det – det direkte blæste.
Jeg ankom til NYC en time før forventet. Timen blev dog indhentet i sikkerhedskontrollen. Her blev køen hurtigt længere og længere, mens ekspeditionen af passagerer blev langsommere og langsommere.
Transfer til NYC
Et par timer senere, stod jeg endelig i ankomsthallen og skulle finde min bookede transfer fra JFK (affiliatelink) til mit hotel (affiliatelink). Jeg henvendte mig ved den blå “Velkomst Information” skranke, som kun lå få meter til højre fra, hvor man kommer ind i ankomsthallen.
Her fremviste jeg min shuttle voucher (affiliatelink), oplyste adressen på mit hotel og fik et nr. udleveret. Indenfor 30 min. ville jeg så blive hentet. Der gik dog ikke meget mere end ca. 10 min. så sad jeg i en van sammen med 7 andre passagerer som også skulle sættes af ved deres hotel.
Hjemmefra var jeg meget tilfreds med ankomsttidspunktet kl. 16.12 i NYC. Herudover indhentede vi jo så yderligere en time på flyet. Jeg havde så ikke lige kalkuleret med et par timer i security og myldretid i NYC.
Turen ind til mit hotel tog tæt på 2 timer. En tur som uden trafik, kun ville have taget max. 30 min. Jeg ankom til mit hotel (affiliatelink) ca. kl. 20.00
Staypineapple Hotel – Top beliggenhed i Midtown
Man er altid lidt spændt på om hotellet man har booket, også lever op til forventningerne. Man sætter nogle kriterier – mine kriterier var pris, beliggenhed og gode anmeldelser.
Staypineapple (affiliatelink) var et af de hoteller som var en glædelig overraskelse – og som indfriede mere end jeg havde forventet. De fleste hoteller i NYC har ry for at værelserne er meget små, meget slidte, meget lydte og MEGET dyre.
Mit værelse var helt perfekt! God størrelse, spritnyt (hotellet åbnede i februar 2019), ingen støj fra hverken gaden eller andre værelser og prisen var langt lavere end gennemsnittet.
Staypineapple hotel var et win win hotel.
> Læs min anmeldelse af hotellet <
Sightseeing i NYC
Tidligt næste morgen, satte jeg mig i sengen med min laptop på skødet. Nu skulle der bookes billet til først og fremmest en hop på/hop af Bus (affiliatelink).
Markedet for sightseeing tours og entré billetter til div. seværdigheder er STORT og priserne (som aldrig er lave) varierer. Heldigvis havde en af mine venner lige været afsted, og han kunne kun anbefale at købe et NYC Sightseeing Pass (affiliatelink).
Sightseeing passet går ud på, at du køber mellem 2-10 “ture/attraktioner” du gerne vil besøge. Du kan vælge alt fra hop på/af busser til entré til div. varetegn som 9/11 museum etc.
Sammenligner du prisen på Sightseeing passet og hvad en enkeltbillet koster, så er der meget at spare. Det kan helt sikkert godt betale sig at købe dette pas.
Det billigste pass
Det sværeste ved passet er, at beslutte sig for hvor mange “attraktioner” man skal købe. Jeg besluttede mig for 4, da der med sikkerhed var 4 attraktioner, jeg vidste skulle opleves.
Man skal ikke på forhånd vælge sine attraktioner. Med en QR kode indløser du blot en billet. Min første billet blev til en hop på/hop af Bus (affiliatelink). Jeg kunne vælge mellem 2 ruter – uptown eller downtown. Jeg valgte downtown, da det er ruten med NYC’s fleste store varetegn.
Når billetten til en bus bliver indløst, kan du i 72 timer frit benytte bussen. I busbilletten indgår der også en “gratis” bådtur rundt om Manhattan.
Bussen blev flittigt benyttet. Tanken var, at første tur skulle være hele turen rundt – en tur på ca. 2,5 time – for at få et overblik over byen. Efterfølgende ville jeg så hoppe af de steder jeg fandt interessante. Denne plan blev dog lavet om halvvejs.
Jeg kom tidligt afsted, så da vi nåede Brooklyn Bridge og 9/11, tog jeg en rask beslutning om at hoppe af. Udnytte at ikke alle turister var lige så tidligt oppe som mig.
Brooklyn Bridge
Turen over Brooklyn Bridge er et must. Broen er 1.825 m lang og er på gangarealet opdelt med en streg mellem gående og cykler. Det er en betagende oplevelse at gå over den ikoniske bro. Udsigten er fantastisk både til Brooklyn og til Manhattan.
Det vrimler med mennesker, som tager turen over broen på cykel, løbende, på rulleskøjter etc. På gangsiden finder du de sædvanlige selfie-entusiaster, som om nogen kan stoppe trafikken. Til trods for mennesker, så er det en rigtig dejlig tur.
På hver side af broen, når man er kommet over, ligger der grønne områder. Gå endelig ned og tag en lille pause i det grønne og få en fantastisk udsigt til broen.
9/11 Memorial – Ground Zero
Man er ikke i tvivl, når man kommer til området ved 9/11. Udover at menneskemængden øges, så bliver bygningerne også mere fancy.
One World Observatory (affiliatelink) & World Trade Center er noget af det første man får øje på, når man kommer fra Broadway (vejen hvor bussen kører).
Et helt specielt byggeri, som for nogen nok er mere avanceret end det er kønt – men meget spændende.
One World Observatory er den vestlige halvkugles højeste bygning. Har du lyst (og råd) kan du enten købe en entré billet (affiliatelink) til at komme op på toppen og se den fantastiske udsigt over Ground Zero. Eller du kan bruge dit Sightseeing Pass (affiliatelink).
Jeg sprang dog toppen over og fortsatte videre til Ground Zero – 9/11 memorial.
Det er en helt specielt oplevelse at stå hvor denne ubegribelige tragedie fandt sted i 2001. Det løbende vand og de store kvadratiske “huller” som symboliserer hvor de 2 tårne kollapsede og blev jævnet med jorden.
Det gør ondt helt ind i sjælen at læse de smukt indgraverede navne på de mere end 2.983 ofre for angrebet, og som står hele vejen rundt om de 2 store mindesmærker.
Knoglerne fra flere uidentificerede lig, ligger begravet på bunden af det nordligste mindesmærke.
Jeg var blevet anbefalet også at besøge 9/11 memorial museet (affiliatelink). Desværre stod der en flere timers lang kø som jeg slet ikke orkede at stille mig op i. Museet er helt sikker på min bucketlist næste gang jeg kommer til NYC.
SOHO – NYC’s hippe kvarter
Efter 9/11 fortsatte jeg tilbage ad Broadway mod SOHO. Kvarteret, havde jeg hørt, skulle være hyggeligt med små caféer og specialbutikker.
Området levede helt op til disse beskrivelser med gamle huse, vintage- og 2. hand butikker og nogle lidt mere avantgarde butikker.
SOHO er et populært område, men også dyrt. Jeg spiste frokost på en helt almindelig hyggelig café – fik en Croque Monsieur sandwich og en Heineken øl – $48 kostede det. Men det koster heldigvis ikke noget at gå lidt omkring i den hyggelige bydel.
Time Square – hjertet af NYC
Efter SOHO gik turen videre til neon og gøgler-torvet Time Square.
Times Square er NYC’s hjerte og der er proppet med mennesker af alle slags, på det forholdsvist lille område. Neon skilte, videoreklamer og trafikken brager derud af og alverdens gøglere kæmper om din opmærksomhed.
Times Square kommer man ikke udenom! Det er nu også ret underholdende at sidde et sted og kigge ud over den brogede menneskskare.
Bådtur rundt om Manhatten
Igen hoppede jeg på bussen og sigtede mod det sydligste stop på ruten, Battery Park. Her gik jeg langs Hudson River op til Liberty Park – som i øvrigt ligger på den anden side af 9/11. Herfra jeg tog den 90 min. lange sejltur rundt om Manhattan og forbi Frihedsgudinden. (Bådturen var inkluderet i mit hop af/hop på pass affiliatelink).
En absolut dejlig sejltur med en meget engageret “guide”. Guiden fortalte historien om de forskellige områder, bygninger og hvilke film der var blevet optaget fra/på/ved de forskellige skyskrabere.
Lidt ned ad floden dukkede The Statue Of Liberty (Frihedsgudinden) op. På hendes egen ø, Liberty Island, stod hun prægtig, strålende og grøn. Fuldstændig som man altid har kendt hende… nu bare i virkeligheden. Og nej, det var ikke som man hører om vores Lille Havfrue – The Statue Of Liberty, havde lige den størrelse hun skulle have.
En rigtig dejlig tur som jeg vil anbefale at tage på.
Woodbury Outlet – byen med alle mærkevarerne
Woodbury Outlet (affiliatelink) er de fleste kvinders drøm (og andres mareridt). En lille by og et rent slaraffenland af butikker med alle de store og kendte mærker som Boss, Hilfiger, Levis, Mulberry, Calvin Klein etc.
Busserne til Woodbury Outlet (affiliatelink) tager ca. 1,5 time og de kører det meste af dagen – både frem og tilbage. Det kan dog anbefales at tage tidligt afsted.
De fleste medbringer en trolley, for der er rigtig meget at købe og priserne er lave sammenlignet med Europa. Overvej om du kan nøjes med håndbagage når du rejser til NYC og så købe check-in bagage til vejen hjem.
Husk at få ombyttet en online billet
Når du ankommer til Woodbury starter du med at gå ind i informationscentret. Her får du omdannet din busbillet til en voucher brochure, hvor du sparer alt mellem 10%-40% i forskellige butikker. Herudover får du yderligere en bon med %’er til nogle særligt udvalgte butikker (fx. Hilfiger). ALLE dine bonner/vouchers etc. viser ved kassen når du shopper.
I de fleste butikker er priserne i forvejen lave og hertil kommer, at desto mere du køber, desto billigere bliver det.
På hele området er der bænke og borde og i markedshallen kan købes både mad og drikke.
Jeg var så heldig at mit besøg faldt på en regnvejrsdag, så ved 16 tiden orkede jeg ikke at gå rundt mere. Jeg bussen tilbage til byen sidst på eftermiddagen. Der kan dog shoppe helt frem til kl. 21.30 hvor den sidste bus går retur.
Vigtigt: Busbilletten til Woodbury Outlet kan købes enten enkeltvis (affiliatelink) eller med sightseeing passet (affiliatelink). Fælles for begge er, at du skal have en fysisk billet i hånden, for at komme med bussen. Billetterne kan KUN hentes her (kan også købes): “Gray Line City Sightseeing Visitor Center – Port Authority, som ligger på 42nd Str. og tæt på 8th Ave”. Det er også herfra at bussen afgår.
Frames Bowling Lounge – “When in Rome, do like the Romans”
Findes der noget mere amerikansk end bowling? Vi havde booket baner på Frames – som er danskejet og derfor også lidt sjovt netop at vælge dette center.
En super hyggelig og aktiv aften, hvor vi udover at vinde en runde hver (vi var 3) også fik de lækreste snacks og drinks.
Centret ligner alt andet end en bowlinghal og er indrettet med hyggelige lounges, fordelt på Bowling, Billard, Karaoke etc. samt barer og vist også en natklub.
Centret er kendt for ofte at få besøg af kendte personer, så hold godt øje med de andre gæster.
Rockefeller Center – The top of The Rock
En tredje billet på mit sightseeing pass (affiliatelink) blev indløst på Top of The Rock (affiliatelink), som ligger på toppen af Rockefeller Center.
På “Top of The Rock” som ligger på 67., 68. og 69. etage får man en fantastisk 360-graders panoramaudsigt over NYC. Bare rolig – der er panserglas hele vejen rundt.
Der er gjort en del ud af turen til toppen. Udover du skal bestille tid i forvejen for at komme derop, så bliver du fulgt hele vejen og løbende ser du billeder og får fortalt historien om Rockefeller.
Det tager præcist 42 sekunder med elevatoren og undervejs kører der en lidt surrealistisk kortfilm om USA gennem tiden. Når du stiger af på 67. etage kan du ad trapper fortsætte op til både 68. og 69. etage.
Grand Central Terminal – NYC’s måske smukkeste bygning
Grand Central Terminal er NYC’s smukke togstation. Med 750.000 besøgende hver dag er Grand Central Terminal en af de mest besøgte steder i New York City, kun overgået af Times Square.
Terminalen blev bygget i 1903-1913 og står i dag fuldstændig som den gjorde dengang. En utrolig smuk bygning, i en helt anden tidslomme.
I midten af stationen står terminalens (og NYC’s) mest kendte”mødested” – informationen med de 4 ure. Urene vender mod nord, syd, øst og vest og bliver flittigt brugt som de lokales mødested. På det smukke blå loft kan man med lys se stjernetegnene – ligeledes helt unikt og smukt.
Skal du ikke med toget, så skal du alligevel sætte tid af til et besøg i terminalen… den er utrolig smuk.
Central Park – en vidunderlig oase midt i storbyen
Central Park er med sine 3,4 km2 og sine 25 mio. årlig besøgende USA’s mest besøgte park. Beliggende midt i NYC er parken en vidunderlig oase fyldt med træer, blomster, søer, legeområder for børn og picnic steder for familier.
Kommer du i sommerperioden, som jeg gjorde, er alt flot grønt og ikke mindst underholdende. Flere steder er der musikanter og gøglere. Det summer af mennesker som bare har brug for at komme lidt væk fra de travle og larmende gader.
Lige udenfor parken kan man leje cykler og på den måde måske få set mere af parken. Jeg nød meget bare at gå rundt, sidde på en bænk ved en sø eller lytte til nogen af de mange musikanter. Andre havde medbragt et tæppe og en flaske Rosé og skulle bare slappe af.
Som i Dyrehaven, kan du også køre rundt i hestevogn, men det koster sikkert spidsen af en jetjager (uden at vide det).
Central Park er et must at besøge.
Er 5 dage i New York – for lidt eller nok?
Som førstegangsbesøgende passer 5 dage i New York perfekt. Der er tid til at lære byen at kende, se de største varetegn og få et godt overblik.
Går du rundt i byen, så er det mange skridt du tager hver dag. Efter 5 dage begyndte mine ben at have brug for at slappe lidt af (jeg gik ca. 23.000 skridt hver dag). Pengepungen begyndte også langsomt at trænge til en pause – byen er overraskende dyr.
NYC er super nem at finde rundt i. Alle gader er opført med “street” numre den ene vej og “Avenue” numre den anden vej. Mellem vejene er der 60 m. så man går højest 60 m. forkert.
Amerikanerne er rigtig søde til at hjælpe og vil hellere end gerne snakke. Skal du finde vej eller har du bare et spørgsmål, så tøv ikke med at henvende dig til en forbipasserende.
Steder jeg ikke fik set og som nu står på min bucketlist er hele uptown med Harlem, Bronx og Queens. Herudover skal jeg næste gang også besøge kirker med gospel. Jeg skal prøve Roosevelt Tramway og jeg skal spise på Ellen Stardust – men det er altid rart at have noget til gode.
Mine rejsetips til NYC
- Det er ikke en nødvendighed at forudkøbe shuttle bussen (affiliatelink) fra lufthavnen – du kan sagtens booke turen ved ankomst. Det giver dog lidt tryghed, hjemmefra at vide at den del er på plads (for mig i hvert fald).
Næst efter toget, er en delt shuttle bus den billigste transfer. - Med båden The Staten Island Ferry kan du gratis sejle ud til Frihedsgudinden og Liberty Island. Gør det evt. ved solnedgang, det skulle være en super flot tur.
- Jeg nåede ikke at bruge Subway, men iflg. venner jeg mødtes med i NYC, så er den nem og billig at benytte – køb 5 dages kort i stedet for enkeltture.
PS: Fjerde billet på mit sightseeing pass (affiliatelink) blev brugt til en shuttle bus (affiliatelink) til lufthavnen.
5 dage i New York er opdateret d. 11. maj 2022.
Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte