Woodbury Outlet – Når der skal shoppes mærkevarer til spotpriser.
Er du pjattet med mærker som Nike, Adidas, Levis, Calvin Klein, Michael Kors, Hugo Boss, Hilfiger etc. Så skal du til Woodbury Outlet. Her kan du shoppe amok i med besparelser på 25% til 65% hver dag.
Sådan kommer du til Woodbury Outlet
Der er flere afgange med bus om morgenen. De afgår fra Port Authority Bus Terminal 625, på 8th Ave/43st. fra Port Authority – tæt på Time Square. Busserne kører retur igen sidst på eftermiddagen og om aftenen fra Woodbury Outlet.
Turen tager ca. 1,5 time – og du kan roligt tage TIDLIGT afsted, for uanset hvad, så vil du ikke synes du har haft tid nok.
Du kan med fordel købe billetter (affiliatelink) i forvejen, som du så får omdannet til en rigtig billet, når du kommer til Port Authority (ligger til højre når du kommer ind ad hovedindgangen).
Rejsetip: Medbring evt. en trolley, for der er masser at købe til næsten ingen penge (i forhold til DK).
Når du stiger af bussen, skal du som det første henvende dig i Woodbury Welcome Center. Her får du et områdekort, en voucher brochure med %’er til de forskellige butikker.
Vigtigt:
Du skal være opmærksom på, at uanset hvor og hvordan du køber din billet til Woodbury, så skal den omdannes til en fysisk busbillet på stationen hvorfra bussen går.
Står du i kø til bussen uden af have de rigtig billetter, så kommer du ikke med.
Woodbury Outlet byen
Hele området er bygget som en lille by, hvor hvert brand har deres egen lille (nogle store) butik.
Umiddelbart kan det godt virke som en labyrint man går ind i, men der er skilte og pile alle steder plus du også har fået et kort.
Der er gratis wi-fi på området, masser af siddepladser rundt omkring og en stor markedshal hvor du kan købe alverdens mad og drikkevarer.
På din busbillet skal du være opmærksom på at du også får nogle ekstra %’er til udvalgte butikker.
Så når du shopper i en butik, så husk at fremvise ALLE dine vouches, busbillet og hvad du ellers måtte have fået. De spørger ikke selv efter det – og der er MANGE penge at spare.
Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via disse links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte