Inspiration til Sardinien

Inspiration til Sardinien.

Sardinien er den næststørste ø i Middelhavet efter Sicilien og ligger i det vestlige Middelhav, syd for den franske ø Korsika.

Sproget

Sardinien har ikke alene sit eget flag, de har også deres eget sprog – sardisk.

Hovedsproget er dog almindeligt italiensk og efterhånden er det kun de ældste generationer som stadig praktiserer, eller kan, tale sardisk.

Inspiration til Sardinien

Befolkningen

Befolkningen på Sardinen er venlige og meget imødekommende. De er stolte af deres ø og vil glædeligt hjælpe dig, hvis du skulle have brug for hjælp.

Strande

Sardinien er kendt for sine mange hvide sandstrande og det smaragdgrønne vand, som hvert år tiltrækker rigtig mange strand-elskende italienske familier.

Strande på Sardinien

Strande er der mange af – både dem hvor du skal stå tidligt op for at få plads, men også strande som stort set er uberørte.

Flere af strandene kan man kun komme til med båd.

Strande på Sardinien

Sardinien er dog også meget andet end strande.

Oplevelser & dyreliv

På Sardiniens kan du opleve både laguner, arkæologiske landsbyer, gamle miner og i bjergområderne, samt en bred vifte af dyreliv som guldørne, bjerggeder, hvide æsler m.m.

På øen findes ikke mindre end 40.000 flamingoer som kan spottes på søerne.

Grotter på Sardinien

Dykning & Snorkling

Også entusiastiske dykkere og snorklere har gennem årene rejst til Sardinien for at opleve et marinelive som byder på både koraller, farvestrålende fisk, muræner, blæksprutter mv.

Grotter på Sardinien

Historie

Er det historie der trækker, så har øen en hel del interessante arkæologiske udgravninger.

Områder som kan spores helt tilbage til bronzealderen hvor øens befolkning byggede stentårne, paladser, hellige brønde og andre spændende “bygningsværker”.

Trekking

Trekking i bjergene giver mulighed for at udforske under- og overjordiske grotter.

Trekking på Sardinien

Områder på Sardinien

Costa Smeralda – smaragdkysten

Costa Smeralda er det mest fancy og turistede område på Sardinien.

Herfra kan man hver sommer læse og se billeder i alle sladderbladene om italienske og internationale berømtheder som fester, bader og hænger ud på store yachts i Porto Cervo og andre eksklusive feriesteder i Costa Smeralda.

Middelalderbyen Bosa

Bosa, som blev grundlagt tilbage i år 1112 på et lille bjerg ved floden Temo, er en virkelig smuk by.

Bosa by - inspiration til Sardinien
Bosa

At komme til Bosa er som at rejse tilbage i tiden – en super hyggelig og autentisk lille by.

Gå du op til borgen Castello Malaspina får du en fantastisk udsigt over Middelhavet.

Den autentiske by byder på flere traditionelle restauranter, kirker, museer og gallerier.

Alghero

I den nordlige del af Sardinien finder du byen Alghero.

Alghero - inspiration til Sardinien

Byen har lige siden middelalderen været styret af Catalonien og sproget der tales i byen er catalansk.

Alghero er en skøn by med små hyggelige gader og en domkirke.

I den gamle bydel finder du et aktivt leben med gode restauranter med udvalg af både fisk & skaldyr samt traditionelle sardiske retter.

Tæt på Alghero ligger Neptuns Grotte.

Grotte i Alghero - inspiration til Sardinien

En drypstensgrotte som kun ligger ca. 1 m over havet ved Capo Caccia klinterne. Grotten kan kun besøges ved lavvande.

I hele grotten er der lavet stier så man sikkert kan gå rundt og se på de mange smukke drypsten.

Su Nuraxi di Barùmini

Tæt på byen Barùmini ligger Su Nuraxi di Barùmini tårnet som i år 1700 f.kr. blev bygget af meget store sten. Tårnet blev i 1997 opført på UNESCOs verdensarvsliste.

I området omkring Barùmini kan du opleve mere end 200 forskellige stenbygninger, som fortæller historien om hvordan man i tidligere tider levede på Sardinien.

Stenhuse omkring Barùmini - Inspiration til Sardinien

Vægmalerier

I den lille bjergby Orgosolo kan du opleve gadekunst ud over det sædvanlige.

Overalt på husmurerne er der smukke vægmalerier som blev startet tilbage i 1969 af en teatergruppe fra Milano.

Sidenhen har byens beboere og andre kunstnere fortsat det fantastiske arbejde.

Vægmalerier i Orgosolo - Inspiration til Sardinien

I dag findes der mere end 200 vægmalerier som alle har et politisk budskab om undertrykkelse af arbejderklassen, krig og ødelæggelse og kampen for Sardiniens selvstændighed.

Derfor skal du til Sardinien

Drømmer du om smukke strande med smaragdgrønt vand, imponerende bjerge, hyggelige byer, laguner, dyreliv, subtropisk klima og vidunderlig mad, så er Sardinien helt sikkert en destination du bør overveje.

Inspiration til Sardinien

Translate »