Fra Koh Phangan til Surat Thani

Vi forlod Koh Phangan fra Thong Sala Pier kl. 8 om morgenen, hvor vi med færge skulle sejle til Samui med Raja Ferry.

Fra Raja pier tog vi til Koh Samui busstation med taxa, som vi fik pruttet ned fra 400 til 150 bath (en lille tur på 10 min.).

Fra busstationen på Samui videre med bus til havnen  i Nathon. Herfra skulle vi med færge til Surat Thani, hvorfra vi skulle med bussen til Bangkok.

Rejsetip:

• En færgebillet fra Koh Phangan til Samui (og omvendt) koster oneway 150 bath pr. pers. (2018 priser)
  Turen tager ca. 90 min.
• Den billigste båd er ”Raja Ferry” – båden er den de lokale sejler med og billetterne købes på havnen.
• En færgebillet fra Nathon på Samui til Surat Thani koster 200 bath pr. pers. (2018 priser)

Fra Surat Thani til Bangkok

Fra Surat Thani havde vi for 638 bath pr. pers., købt en 1. kl. busbillet (den var ikke meget dyrere end budget billetten og var inkl. aftensmad og aircon) til Bangkok.

Turen skulle tage 10 timer og da bussen kom, fik vi nogle rigtig fine sæder, tæpper, vand, kaffe og kage, og så kunne vi ellers læne os godt tilbage.

Efter par timer, stoppede vi for at spise aftensmad, hvilket fulgte med i billetten. Det var en lang bustur med meget lidt søvn. Men egentlig en rigtig fin tur til Bangkok og MEGET BEDRE end forventet.

Vi ankom til Bangkok ca. 4.30 om morgenen.

Vi fik booket os ind på hotellet, ”Nice Palace Hotel” (affiliatelink) til kr. 66 pr. nat (2018 priser) og MED aircon for en enkelt overnatning.

Fra Bangkok tog vi det lokale tog fra stationen “The Hua Lamphong” (også kaldt “The Krungthep station”) til stationen “Aranyaprathet”. som ligger 6 km fra grænsen til Cambodia – vores næste stop på rejsen gennem Sydøstasien.

Toget fra Bangkok til Aranyaprathet

Toget fra Bangkok til “Aranyaprathet” kostede 96 bath for os begge. Det var nemt og lige til at købe billetter og finde togperronen efterfølgende.

Da vi steg ombord på toget (som vi faktisk havde glædet os til, i håbet om at det ville være mere komfortabelt end bussen til Bangkok), fik vi et lettere chok.

Forestil dig de gamle bumletog vi kørte med i DK for mere end 30 år siden. De larmede, var grimme og LANGSOMME. Det her tog var 10 gange værre!

Toget var måske 50 år gammelt, varmt og med fan’s som ikke virkede. Stenhårde sæder, åbne vinduer, proppet med meget højt talende mennesker. Det larmede når det kørte og det stoppede konstant for at folk kunne stige af og på.

Det var helt sikkert ikke mere værd end hvad vi havde betalt for det, MEN vi klarede os igennem de 5 lange timer. Vi vil dog sige, at det godt kan svare sig at tage toget. Det er nemt og meget billigt, og da også en oplevelse, for uanset hvor øv selve toget var, så var det også pokkers morsomt.

Daniel faldt i snak (den snak det nu kunne blive til, når manden slet ikke kunne engelsk) med en cambodiansk muslim, som var på læringsrejse og han ville gerne have hjælp til at få læst og finpudset sit meget ringe engelsk.

Passagerne er smilende og jeg er sikker på, at man kan møde, lære og få en snak med en masse søde lokale mennesker. Der blev også solgt drikkelse og mad undervejs.

Vi ankom til Aranyaprathet og en venlig tuktuk mand kom hen og tilbød at køre os til grænsen. Det kostede 100 bath for os begge, hvilket er en meget rimelig pris. Han stoppede endda ved 7 eleven på vejen så vi lige kunne købe noget at drikke.

Rejsetips:

Vi brugte denne guide hele vejen fra Bangkok til Phnom Penh, gennem grænsen og frem til vi tog bussen ud af byen.

Hele turen gik som smurt og vi blev ikke snydt (i hvert fald ikke før senere).