Latinamerika | Peru
Oplevelser i Lima? Er det ikke noget med, at Lima er en totalt uinteressant by, som man bare lander i og rejser videre ud i Peru fra så hurtigt som muligt?”
Hvis du også har hørt om dette knap så positive ry om Perus hovedstad – så stop lige en halv før du begår en stor fejl.
Lima er ikke uinteressant. Tværtimod. Lima – og den peruvianske stillehavskyst – er i dén grad et besøg værd!
Perus hovedstad, Lima, med en befolkning på knap 10 mio., kunne ikke ligge smukkere, lige ved Stillehavskysten.
Lima har ufortjent fået ry som en uinteressant by, man kun lander i og rejser direkte videre fra.
Faktisk byder Lima på et væld af fascinerende kultur og historie, flot arkitektur, interessante museer og gastronomiske oplevelser i verdensklasse.
Lima er da også på UNESCO’s liste over Verdens Kulturarv.
I denne artikel kan du læse om 10 overraskende og anderledes steder, som du kan opleve i og udenfor Lima, det vil sige langs den peruvianske Stillehavskyst.
Oplevelser i Lima – udover det sædvanlige
1. Plaza Mayor
Nr. 1 på listen er hjertet i Lima, Plaza Mayor.
Pladsen, der også kaldes Plaza de Armas, er Limas centrale plads og stammer helt tilbage fra byens grundlæggelse i midten af 1500-tallet.
Det var den spanske erobrer, Pizarro, der grundlagde byen i 1532 og gjorde den til den vigtigste by i det spanskkoloniserede Sydamerika. Derfor kaldes Limas gamle bydel i folkemunde også La Ciudad de los Reyes, som betyder Kongernes By.
Et stort jordskælv i 1746 lagde dog byen og Plaza Mayor, totalt i ruiner. Kun lidt over 1.000 personer overlevende ud af byens 50.000 indbyggere.
Det eneste der stod tilbage på Plaza Mayor efter jordskælvet var bronzespringvandet i midten af pladsen fra 1651, der stadig kan ses den dag i dag.
I kort gåafstand fra Plaza Mayor ligger Palacio Torre Tagle, der i dag huser Perus Udenrigsministerium.
Bygningen er beklædt med to balkoner med usædvanlig detaljerede træudskæringer i spansk barokstil. Et prægtigt eksempel på eksisterende kolonitidsarkitektur.
Adresse: Plaza central Lima, Cercado de Lima 15001, Peru.
2. Museo Larco – Krukker, juveller og … seksuelt overførte sygdomme
Interesserer du dig for arkæologi, så må du ikke gå glip af et besøg på Museo Larco.
I et palæ fra 1700-tallet, oprindeligt beboet af den koloniale vice-konge, finder du den største keramiksamling i Lima.
Museet rummer mere end 50.000 potter fra Cupisnique, Chimú, Chancay, Nazca og Inka-kulturerne.
Du finder også guld og juveler på museet, og – i den overraskende afdeling – præ-colombiansk erotika over alle mulige former for seksuel aktivitet.
Der er endda en montre, hvor temaet er seksuelt overførte sygdomme.
Museet har åbent alle ugens hele året fra kl. 9-22
Éntre 30 soles
Adresse: Av. Bolívar 1515, Pueblo Libre, Lima 21, Peru.
2. Museo Larco – Krukker, juveller og … seksuelt overførte sygdomme
Interesserer du dig for arkæologi, så må du ikke gå glip af et besøg på Museo Larco.
I et palæ fra 1700-tallet, oprindeligt beboet af den koloniale vice-konge, finder du den største keramiksamling i Lima.
Museet rummer mere end 50.000 potter fra Cupisnique, Chimú, Chancay, Nazca og Inka-kulturerne.
Du finder også guld og juveler på museet, og – i den overraskende afdeling – præ-colombiansk erotika over alle mulige former for seksuel aktivitet.
Der er endda en montre, hvor temaet er seksuelt overførte sygdomme.
Museet har åbent alle ugens dage hele året fra fra kl. 9-22
Éntre 30 soles
Adresse: Av. Bolívar 1515, Pueblo Libre, Lima 21, Peru.
3. Bohemernes Barranco
Som så mange andre storbyer, er Lima inddelt i en håndfuld meget forskellige kvarterer.
Et af disse kvarterer er Barranco, som du absolut må lægge vejen forbi.
Barranco er kunstnernes og forfatternes kvarter fyldt med små charmerende og farverige huse, caféer, gallerier og kunsthåndværksforretninger.
Kvarteret er Limas mindste, og det er perfekt til en afslappet slentretur uden mål, hvor du bare lever i nuet og lader tilfældighederne og nysgerrigheden føre dig rundt.
4. Lad amorinerne få frit løb i Parque del Amor
I Miraflores, et andet populært og mere moderne kvarter, er der fantastiske udsigtssteder ud mod Stillehavet.
Tag et smut forbi Parque del Amor, og lad dig betage af den smukke og finurlige mosaikbænk, der skulle være inspireret af Gaudís Güell park i Barcelona.
Parken, der på dansk hedder noget i retning af Kærlighedsparken, blev i 1993 åbnet d. 14. februar, på Valentinsdag med det formål af hylde kærligheden i alle dens former. Dette fremgår klarest af parkens centrale skulptur, El Beso (Kysset).
Adresse: Malecón Cisneros, Miraflores 15074, Peru.
>> Tag på en guidet tur i parken << (affiliatelink)
5. Et køkken i verdensklasse
Hvis du er til store gastronomiske oplevelser, vil et besøg i Lima helt sikkert få dit mundvand til at løbe.
6 år i træk har Peru nemlig vundet World Travel Awards’ pris for bedste kulinariske destination i verden.
Spis f.eks. på Bar El Cordano lige over for præsidentpaladset, en restaurant, der siden 1905 har beværtet stort set alle Perus præsidenter.
Adresse: Jr. Ancash 202 Lima. Åbent man-fre kl. 8-20 – Hovedretter ligger på 10-35 soles.
Er du ude efter et godt måltid mad i smukke omgivelser, så bestil bord på restaurant La Rosa Nautica, som ligger på en mole ud for kysten.
Restaurant La Rosa Nautica
Adresse: – Espigon 4 beach circuit, Miraflores. Åbent man-søn kl. 12-24 – Hovedretter ligger på 34-72 Soles
Eller spis byens muligvis bedst tilberedte fiskeretter på trendy frokostrestaurant La Mar, åbnet af den internationalt anerkendte stjernekok, Gaston Acurio.
Adresse: Av. La Mar 770, Miraflores, Lima. Åbent man-tors kl. 12-17, Fre-søn 12-17.30 – Hovedretter ligger på 39-79 Soles
Vær opmærksom på, at man sjældent bare kan komme ind fra gaden på disse restauranter, så sørg for at booke bord i rigtig god tid i forvejen.
6. Máncora – Sol, strand og det gode liv
Rejser du nordpå fra Lima, op til landets nordlige kyst, finder du nogle af Perus mest populære strande. Strande som især tiltrækker lokale fra hele landet i årets varmeste måneder, december og januar.
Tag for eksempel Máncora, en stille lille kystby som mest af alt bryster sig af sine sandstrande, de gode surfingmuligheder, frisklavet ceviche, høj sol og sommer året rundt (ækvator ligger ikke så langt nordpå).
Det er ikke svært at forelske sig i dette relativt ukendte og ikke alt for overrendte sted. Så hvis du er til de gode ting i livet, uden alt ståhejet, så er Máncora stedet for dig.
Den bedste måde at rejse til Mancora på, er med fly til Piura med LATAM eller Peruvian Airlines eller til Tumbes med LATAM.
Videre rejse mod Mancora foregår med bus, hvor Cruz del Sur nok er det bedste og sikreste busselskab i Peru. De har afgange med såkaldte sovebusser (bus-cama) mellem Lima og Máncora
7. Ballestas-øerne – Fiskerlegender og et helt unikt dyreliv
Rejser du til gengæld sydpå fra Lima, hvad langt de fleste Peru-rejsende gør, fordi det er vejen mod Colca Canyon, Titicaca-søen og Cusco. Så må du ikke gå glip af en sejltur omkring Ballestas-øerne. Også kaldet Mini-Galapagos eller mere spøgefuldt, Fattigmands-Galapagos.
På og omkring øerne er der et usædvanlig rigt fugle- og dyreliv.
Ture til Ballestas-øerne er for mange meget mere økonomisk overkommeligt end til de kendte Galapagos-øer.
På sejlturen rundt mellem øerne, med deres klippehuler og naturlige hvælvinger, vil du også se guanoskarver.
Deres efterladenskaber, historisk set, blev brugt som gødning og eksporteret til store dele af verden, heriblandt Europa, under navnet ”chilesalpeter”.
På Ballestas-øerne finder du også en af de største søløvekolonier i verden. Søløven blev af den gamle Moche civilisation anset for guder og havånder, tilbedt af fiskerne for beskyttelse og håbet om masser af fisk.
Søløverne kommer ofte og leger rundt om bådene. På det rigtige tidspunkt af dagen vil deres øredøvende gøen kunne høres fra alle hjørner af øerne.
Du vil også opleve peruvianske suler og pelikaner, der lever i kolonier på op til adskillige tusind fugle, samt Humboldt pingvinen, der har fået sit navn efter den tyske videnskabsmand der opdagede den.
Er du rigtig heldig, vil du måske endda blive ledsaget af delfiner, der legende svømmer langs din båden til og fra øerne.
Bådturen tager normalt omkring 2 timer.
Du kan tage på guidede bådture (affiliatelink) omkring Ballestas-øerne. Med udgangspunkt i fiskerbyen Paracas er der mange turbureauer som har daglige afgange med båd kl. 8, 10 og 12.
Priser ligger fra 30 USD og opefter.
8. Chauchilla – Kirkegården, der (næsten) gør fortiden levende igen
Ude ved kysten med dens næringsgivende Humboldtstrøm er dyrelivet rigt og mangfoldigt. Men bevæger du dig bare lidt ind i landet, mødes du modsat af golde, tørre ørkener.
Tag et smut forbi Chauchilla-kirkegården i Nazca-ørkenen, der består af tusindvis af grave – dog er kun 12 af dem udgravet.
Det særlige ved Chauchilla-kirkegården er de velbevarede mumier fra Chincha-folket som ses i åbne grave.
Chinchaerne boede i ørkenen i perioden år 800 til 1400 og takket være deres grave får vi indblik i det gamle folks kultur og traditioner.
Gravene blev opdaget i starten af det 20. århundrede og umiddelbart efter blev de plyndret af gravrøvere.
Gravrøverne stjal værdigenstande som keramik, tekstiler, guld, sølv, etc. og efterlod mumier, kranier og andre gravgenstande spredt ud over området. Siden er gravene blevet rekonstrueret.
Husk solhat og solcreme – Solen er stærk i ørkenen.
9. Huacachina ørkenoase – en pause fra det hektiske rejseliv
Et besøg værd er også Huacachina. En uventet naturlig ørkenoase, som faktisk er den eneste af slagsen i hele Sydamerika.
Gå en tur op i de omkringliggende sandklitter og nyd udsigten over den grønne oase. Eller, få opfyldt dit need for speed på en fartfyldt køretur op og ned ad klitterne i buggy, der giver sus i maven og vind i håret.
Du kan fra Lima tage på en 14 timers tur til Huacachina (affiliatelink) hvor du både besøger Huacachina, Ballestas-øerne og kommer på en vintur.
Du kan også tage bus fra Lima til Ica (4-5 timer) og tage en taxa fra Ica til Huacachina oasen (ca. 10 minutter).
10. Nazca-linjerne – mystiske levn fra en fjern fortid
Det sidste sted jeg vil komme ind på i denne omgang, er Nazca-linjerne. Det mystikomgærdede net af linjer og figurer, der er ridset ned i et areal af Nazca-ørkenen på mere end 500 km2.
Linjerne blev lavet af Nazca-folket, der levede fra år 200 f.kr til år 650 e.kr.
Takket være det tørre ørkenklima og det næsten totale fravær af regn, kan vi stadig den dag i dag, over 1000 år senere, lade os fascinere af de mystiske linjer og figurer. Formålet med linierne er forblevet uvis.
Der står et udkigstårn på området, men derfra kan man kun se meget lidt. Bestil en guidet flyvetur over Nazca-linjerne (affiliatelink), og få den fulde oplevelse – det vil du ikke fortryde!
Nazca-linjerne, der teknisk set er geoglyffer, består af omkring 10.000 linjer, der går på kryds og på tværs af ørkenen, og af over 70 menneske- og dyrefigurer.
Fordi figurerne er så store – kolibrien for eksempel måler 97 meter – kan de fleste af dem kun ses fra luften.
Netop dette faktum har rejst spørgsmålet om hvorfor, og med hvilket formål Nazca-folket lavede dem. På Nazca-folkets tid fandtes jo ikke flyvemaskiner. Så hvis de ikke selv skulle have glæde af de mange figurer – hvem skulle så?
Teorier om Nazca-linjerne
Formålet med Nazca-linjerne er stadig uafklaret, men der findes et utal af teorier, der forsøger at forklare baggrunden bag de mystikomgærdede linjer. De mest sandsynlige går på, at Nazca-folket brugte linjerne som en astronomisk kalender, eller at de havde en spirituel og rituel funktion.
Der findes dog også andre langt mere tvivlsomme teorier, der går på at linjerne skulle være blevet anvendt som en måde at kommunikere med rumvæsener på.
Men de er alle teorier og Nazca-linjerne er, her 1.000 år senere, stadig et mysterium.
For at komme til Nazca-linjerne skal du med bus fra Lima til Nazca (7-8 timer) med Cruz del Sur. Et af de få gode og sikre busselskaber i Peru (Bemærk! Cruz del Sur staver Nasca med ’s’).
Som du nok kan se, så findes der adskillige oplevelser i Lima. Derfor fortjener Lima mere end bare et hurtigt stop på rejsen.
Er min mission lykkedes?
Kribler det i fingrene for at bestille en flybillet til Lima med det samme? Hvis ja, hvilken af disse 10 oplevelser brænder du mest efter at se? Det vil jeg elske at høre mere om!
Har du spørgsmål til oplevelser i Lima er du meget velkommen til at skrive i kommentaren nedenfor.
Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte
Artiklen er udarbejdet af Sigga Nordgaard Hansen fra Kondor Rejser
“Er du også til anderledes rejser til ikke så typiske rejsemål, til fremmede og eksotiske kulturer med helt anderledes skikke? Hvis ja, kunne vi nok blive rigtig gode venner”.
Mine absolutte yndlingsrejser gik til fjerne steder som Tyrkiet, Grønland, Indien, Mexico, Argentina og Brasilien.
Men siden jeg i 2014 startede det lille rejsebureau, Kondor Rejser, sammen med min partner i livet, er rejserne og fokus mest gået til Peru, som bureauet er specialiseret i.
Sigga Nordgaard Hansen
Artiklen er udarbejdet af Sigga Nordgaard Hansen fra Kondor Rejser
“Er du også til anderledes rejser til ikke så typiske rejsemål, til fremmede og eksotiske kulturer med helt anderledes skikke? Hvis ja, kunne vi nok blive rigtig gode venner”.
Mine absolutte yndlingsrejser gik til fjerne steder som Tyrkiet, Grønland, Indien, Mexico, Argentina og Brasilien.
Men siden jeg i 2014 startede det lille rejsebureau, Kondor Rejser, sammen med min partner i livet, er rejserne og fokus mest gået til Peru, som bureauet er specialiseret i.
0 kommentarer