Det vidste du ikke om Benidorm

Benidorm er et ferieparadis på den spanske østkyst, Costa Blanca. Et kystområde som nok bedst er kendt for sine mange skyskrabere langs kysten, og som engelske pensionisters fortrukne retræte.

Hvad de færreste nok ved, er at Benidorm har rigtig meget andet og mere at byde på.

I Beniform er der varmt året rundt. Kun 17 regnvejrsdage på et helt år. En flyvetid på kun 3,5 time fra Købehavn. Og et lavt prisniveau.

Balcón del Mediterráneo - Det vidste du ikke om Benidorm
Solopgang fra Balcón del Mediterráneo

Overvej om ikke du skulle få noget sol på kroppen, prøve nogle af de mange aktiviteter og ikke mindst, smage på den fantastiske spanske mad og de lokale vine.

For at få sat lidt fokus på alt det Benidorm IKKE er kendt for, blev jeg (sammen med nogle andre rejsebloggere) af Visit Benidorm inviteret 4 dage til byen, for at opleve nogle af de mange aktiviteter og spændende madoplevelser som Benidorm har at byde på.

Aktiviteter som de fleste kan deltage i og de færreste måske er klar over eksisterer.

Her får du inspiration til alt det du nok ikke vidste om Benidorm.

Golf på Villaitana Golf Course

Benidorm har med sin placering lige ud til havet og med bjerge i baggrunden, et fantastisk mildt klima året rundt, hvilket er ideelt til golf.

Golfklubben Villaitana Golf Course - Benidorm
Golfklubben “Villaitana Golf Course”

På dagen vi ankom til Benidorm, besøgte vi golfklubben Melià Villaitana. Golfklubben ligger få km udenfor byen og har en næsten surrealistisk udsigt til alle skyskraberne i horisonten.

Udover golfbaner har Melià Villaitana en skøn restaurant og et hotel tilknyttet. Er du rigtig golfentusiast kan du, udover at booke et all inkl. ophold, vælge mellem flere forskellige golfpakker.

Gæster udefra (som ikke bor på stedet) er også velkomne.

Golfklubben Villaitana Golf Course - Benidorm
Området ved Melià Villaitana

Ingen af os havde spillet golf før. Dog var der flere, som gerne ville understrege, at de normalt var ret gode til minigolf!

Lad mig sige det som det er…. er du god til minigolf, er det bestemt ingen garanti for at du også er god til “rigtig” golf.

Vi fik udleveret en lille bunke golfkugler til at øve slag på – bunken holdt længe, det gjorde græsset ikke!

Golfklubben Villaitana Golf Course - Benidorm
Mit første golfslag nogensinde

En super sjov oplevelse og jeg kan sagtens forstå nogen er bidt af golf.

Sted: Melia Villaitana Golf
Adresse: Avda. Alcalde Eduardo Zaplana, 7- 03502- Benidorm (Alicante) España
Telefon: (+34) 96 681 3013
Email: caddymaster@melia.com

Middag på Rooftop Restaurant Belvedere

Middagen om aftenen skulle indtages på Roof Top Restaurant Belvedere. En flot restaurant på 21. etage med udsigt over hele byen.

Rooftop Restaurant Belvedere - Benidorm
Roof Top Restaurant Belvedere med vidunderlig udsigt

Restauranten var nyrenoveret og stilligt indrettet på den hyggelige måde. Stemningen var i top med lidt lækkert lounge-jazz i baggrunden.

Maden var helt vidunderlig og af høj kvalitet. Det samme må jeg også sige for de meget velsmagende lokale hvidvine.

Rooftop Restaurant Belvedere - Benidorm
Middag på Roof Top Restaurant Belvedere

Restauranten har en terrasse hvorfra du får en flot udsigt over Benidorm.

Sted: Restaurant Belvedere
Adresse: Calle del Esperanto, 1, 03503 Benidorm, Alicante
Telefon: (+34) 965 641 191
Email: belvedere@madeiracentro.com

Hiking på Sierra Helada

Næste formiddag, var det hiking på bjerget Sierra Helada som stod på programmet.

Der findes 3 hiking ruter at vælge mellem. Primært er det længden på ruterne som gør forskellen og ikke sværhedsgraden.

Vandring på Sierra Helada - Det vidste du ikke om Benidorm
Vores gruppe på vej op ad Sierra Helada

Vi tog den længste af ruterne – en ca. 4-5 times hikingtur.

Både vores vært Carola og Dennis, vores guide fra Marco Polo Tours, forsikrede os flere gange om, at turen kunne gennemføres af selv dem i dårligst form….(hvilket vi var et par stykker som var).

Udsigt fra Sierra Helada - Det vidste du ikke om BenidormFantastiske udsigter fra Sierra Helada

Jeg fandt hurtigt sammen med norske cityguide, skribent Ann-Mari fra rejsebloggen ”Alltid Reiseklar”. Vi delte fornemmelse af, at vi nok ville danne bagtrop og fortroppen ville blive de unge og dem med bedst kondition.

Turen var helt fantastisk og med den mest vidunderlige udsigt alle steder.

Vores guide Dennis, var en af de mest behaglige guider jeg endnu har oplevet.

Undervejs, når man stressede over sin dårlige kondition (og sværhedsgraden), gjorde han flere gange opmærksom på, at det vigtigste for sådan er tur er, at nyde den og at tage de pauser man har brug for – så det gjorde vi!

Guide på Sierra Helada - Det vidste du ikke om Benidorm
Dennis fra Marco Polo Tours og den betagende udsigt

Stik mod alle odds, så blev Ann-Maris og min bagtrop hurtigt udskiftet med fortroppen. Lidt af en personlig sejr, da vi til dagligt nok er lidt mere mageligt anlagt end sporty.

Vi valgte at holde mange små pauser fremfor få lange pauser, som de fleste andre gjorde. På den måde holdt vi faktisk et ret godt tempo og blev ikke så udmattede som vi havde gruet for.

Udsigt fra Sierra Helada - Det vidste du ikke om Benidorm
De sidste 3,5 km nedad af bjerget er det eneste stykke rigtige vej

Turen var noget hårdere end hvad vores guider gav udtryk for. MEN det må dog siges, at vi flere gange undervejs passerede ældre mennesker – så det siger måske mere om min dårlige form.

Hiking var en rigtig god oplevelse som jeg varmt vil anbefale – turen kan tages både med og uden guide.

Arrangør: Marco Polo Tours (guide) – de tilbyder mange former for aktiviteter og er super kompetente

Frokost på Barranco Playa Restaurant

Halvanden time forsinket, ankom vi til restauranten Barranco Playa Restaurant. En restaurant beliggende lige ud til strandpromenaden. Her skulle vi have en traditionel frokost.

Barranco Playa Restaurant - Benidorm
Barranco Playa Restaurant

Det var en stor fornøjelse at sidde med den smukke udsigt over strandpromenaden og vandet, og slappe af i benene efter al klatreriet.

Da alle havde sat sig til bords, blev der efter et underholdende show fra tjenerne med at øse maden op, serveret skøn traditionel paella fra en kæmpe pande.

Paella på Barranco Playa Restaurant
Traditionel paella

Paella er selvfølgelig et must når du er i Spanien!

Sted: Barranco Playa Restaurant
Adresse: Av. Vicente Llorca Alos, 14 – 03502 – Benidorm
Telefon: (+34) 966 804 777
Email: restaurantebarrancoplaya@gmail.com 

Kajaktur til Benidorm Island

På 2. dagen skulle vi på kajaktur ud i solopgangen.

På kajen ved kajakklubben Capitán Kayak fik vi udleveret redningsveste og fik lidt undervisning i det at ro kajak.

Capitán Kayak - Undervisning i at ro kajak - Det vidste du ikke om Benidorm
Instruktion i kajakroning

At ro i en 2 personers kajak handler om samarbejde og rytme. Den “største”person skal sidde bagerst i kajakken og skal, så vidt muligt, synkront følge den der sidder forrest.

Jeg sad forrest i vores kajak og kunne derfor ikke se hvad min “bagmakker” foretog sig. Jeg roede bare og hun fulgte med!

Capitán Kayak - Det vidste du ikke om Benidorm

Over alt forventning, gik det super godt. Vi roede synkront og i højt tempo – faktisk blev vi flere gange bedt om at vente lidt, da nogle af de andre ikke var helt med på det synkrone.

Roturen ud til øen Benidorm Island varede ca. 45 min. Undervejs så vi solen stå op og genspejle sig i det blanke og varme vand.

Det var virkelig en oplevelse af de bedre og bestemt ikke sidste gang jeg skal ud og ro kajak!

Kajakroning i solopgang - Capitán Kayak - Det vidste du ikke om Benidorm

Benidorm Island er en klippeø. Det eneste du finder på øen, er en lille restaurant og en fantastisk udsigt på toppen. Øen er primært besøgt af måger og folk på en rotur.

Benidorm Island - Det vidste du ikke om Benidorm
Udsigten fra Benidorm Island

Fra toppen af øen får du en hel fantastisk udsigt over hele Benidorm’s kyst.

Kajakudlejning: Capitán Kayak
Adresse: Avda. Derramador, Edif. Torremar, 3 – local 6  03503 Benidorm
Telefon: (+34) 649 475 242 – 965 856 427

Dykning eller snorkling med Diving Stones

Fra Benidorm Island blev vi sejlet tilbage til land. Her var det tid til frokost på havnen og efterfølgende videre til dykkerklubben “Diving Stones“.

Nu skulle vi enten snorkle eller dykke – vi kunne selv vælge.

Dykkerklubben Diving Stones i Benidorm

De fleste valgte at dykke – dykket var på under 6 meter, hvorfor der ikke var krav til dykkercertifikat.

Emilie test dyk med Dykkerklubben Diving Stones i BenidormMed sådan et testdyk, får man en god fornemmelse af om man overhovedet egner sig til at dykke.

For de fleste i gruppen, var det aller første dyk og for størstedelen, var det en kæmpe stor oplevelse.

Der var ikke meget at se på i vandet, men det at få testet om ørerne kunne klare det og om det overhovedet var noget man kunne lide, var super godt.

Flere var helt oppe at køre over oplevelsen og var overbeviste om, at et dykkercertifikat skulle tages i nærmeste fremtid.

Emilie var en af dem som hurtigt efterfølgende tog dykkercertifikat

Sted: Diving Stones
Adresse: Puerto Comercial Benidorm – Paseo de Colón, 1 – Caseta 3 – 03501 Benidorm
Telefon: (+34) 618 406 991 – 722 482 828

Dykning eller snorkling med Diving Stones

Fra Benidorm Island blev vi sejlet tilbage til land. Her var det tid til frokost på havnen og efterfølgende videre til dykkerklubben “Diving Stones“.

Nu skulle vi enten snorkle eller dykke – vi kunne selv vælge.

Dykkerklubben Diving Stones i Benidorm

De fleste valgte at dykke – dykket var på under 6 meter, hvorfor der ikke var krav til dykkercertifikat.

Emilie test dyk med Dykkerklubben Diving Stones i Benidorm

Med sådan et testdyk, får man en god fornemmelse af om man overhovedet egner sig til at dykke.

For de fleste i gruppen, var det aller første dyk og for størstedelen, var det en kæmpe stor oplevelse.

Der var ikke meget at se på i vandet, men det at få testet om ørerne kunne klare det og om det overhovedet var noget man kunne lide, var super godt.

Flere var helt oppe at køre over oplevelsen og var overbeviste om, at et dykkercertifikat skulle tages i nærmeste fremtid.

Emilie var en af dem som hurtigt efterfølgende tog dykkercertifikat

Sted: Diving Stones
Adresse: Puerto Comercial Benidorm – Paseo de Colón, 1 – Caseta 3 – 03501 Benidorm
Telefon: (+34) 618 406 991 – 722 482 828

Tapastur i Benidorm Old Town

2. sidste aften var Tapasaften.

Har du kun smagt tapas i Danmark, så får du en overraskelse når du kommer til Spanien.

I Benidorm’s gamle bydel ligger et tapas-stræde.

Her går du fra den ene lille tapasbar til den anden og smager på de forskellige tapas lækkerier til enten en øl eller et glas vin. Overalt går snakken lystigt blandt stående og siddende gæster.

Der findes kun få siddepladser, men hele ideen er også at man ikke bliver hængende for længe det samme sted, men går fra sted til sted.

Tapas i det gamle BenidormTapasbar

Kan man holde menneskemyldret ud, så er det et super hyggeligt sted at spise. Der er tapas til alle smagsløg og stemningen er i top.

Tapasaften i det gamle BenidormTapas strædet i det gamle Benidorm

Solopgang fra Balcón del Mediterráneo

Ved 6.30 tiden gik vi til det velkendte og ofte tæt besøgte viewpoint, Balcón del Mediterráneo.

Solopgang ved Balcón del Mediterráneo - Det vidste du ikke om Benidorm
Solopgang fra Balcón del Mediterráneo

En absolut fantastisk morgenstund og udsigt ventede os.

Grundet det tidlige tidspunkt kunne vi gå hele vejen langs stranden og op til Balcón del Mediterráneo uden at møde et eneste menneske.

En vidunderlig stilhed herskede, det var behageligt varmt og sjældent har jeg set så smuk en solopgang.

Helt sikkert en af de store højdepunkter på vores tur.

Solopgang på Balcón del Mediterráneo - Benidorm
Afsindig smuk solopgang fra Balcón del Mediterráneo

Fra Balcón del Mediterráneo, slentrede vi ned langs strandpromenaden og fik en espresso på en lille café med en dejlig udsigt over stranden.

Kender man kun Benidorm for solvogne og parasoller, så kan det anbefales at stå tidligt op. På dette tidspunkt af dagen, får man stranden for selv.

Solopgang på stranden i Benidorm
Stranden set fra en morgenmadscafé

På elcykel op ad Sierra Helada

Efter et par skud god spansk espresso og en skøn solopgang var vi klar til dagens aktiviteter.

Hos Tao Bikes blev vi udstyret med el-cykel. Wauw… sådan en cykel må jeg have.

Let og elegant kom vi alle i høj fart, uden hjertebanken og sved på panden, op af Sierra Helada.

Tao Bikes - Elcykler i Benidorm
Elcykel fra TAO bikes

Endnu en fantastisk oplevelse.

Bjergvejen vi kørte på var lukket for biler, så vi kunne roligt give den gas og samtidig nyde den vidunderlige udsigt.

Også denne tur bød på smukke udsigter bla. til en nudiststrand – som jeg undlader at sætte billeder op af.

Tao Bikes - Elcykler i Benidorm

Udlejningssted: Tao Bikes
Adresse: Av. Mediterráneo, 62 · Benidorm · 03503
Telefon: (+34) 966 17 57 39
Emailhola@taobike.es

Frokost på “Punto de Sal Restaurant”

Punto de Sal restaurant syner ikke af meget, når man ankommer fra strandpromenaden. Vi havde ingen anelse om hvad der ventede os da vi satte os ved bordet.

Sjældent er jeg blevet SÅ overrasket. Den ene fantastiske ret efter den anden kom ind på bordet i en lind strøm.

Ikke store og tunge retter, men små lækkerier, som smagte så englene sang. En ren sanseoplevelse som slog den smukke strandpromenades andre restauranter med flere distancer.

Punto de Sal Restaurant i Benidorm
Lækkerier hos Punto de Sal restaurant

Det kom derfor heller ikke bag på os, da vi senere fik at vide, at kokken i køkkenet var indehaver af en velfortjent Michelin stjerne – og velfortjent det var den!

Sted: Punto de Sal restaurant
Adresse: Plaza de Torrejó, nº 3 Benidorm 
Telefon: (+34) 96 585 50 22 – 96 586 87 02
Email: reservas@puntodesal.es

Middag på Villa Venecia Boutique Hotel

Vores sidste aften i Benidorm skulle sluttes af med manér.

På det 5-stjernede Villa Venecia Boutique Hotel så vi frem til en 7 retters menu.

Endnu engang fik vi en smagsoplevelse, vi sjældent vil glemme. Alene borddækningen var en fornøjelse. I en lille pose på tallerkenen var aftenens menu trykt på fint papir – meget elegant.

Villa Venecia Boutique Hotel i Benidorm
Villa Venecia Boutique Hotel

Mad- og vinoplevelsen på Villa Venecia Boutique Hotel var en skøn og mindeværdig måde, at slutte vores rejse til Benidorm af på.

Igen smagte vi på flere små lækkerier, som der efter alle kunstens regler var kræset om.

Middag på Villa Venecia Boutique Hotel i Benidorm
Villa Venecia Boutique Hotel

Sted: Villa Venecia Boutique Hotel
Adresse: Plaza San Jaume, 1. 03500 – Benidorm
Telefon: (+34) 965 855 466
Email: protocolo@hotelvillavenecia.com

>> Her kan du se priser på at bo på Villa Venecia Boutique Hotel <<  (affiliatelink)

Nu ved du det om Benidorm

Efter 4 dage spækket med aktiviteter og gode mad- og vinoplevelser i skønne Benidorm, kunne vi rejse hjem med en kuffert fyldt med ikke bare nye oplevelser, men også med et helt nyt syn på Benidorm end vi kom med.

Benidorm har rigtig meget at byde på og det vi oplevede var kun et lille udsnit af byens mange muligheder og aktiviteter.

Lad dig endelig ikke afskrække af skyskrabere og engelske pensionister – der er så meget andet at se og lave i Benidorm.

Bloggerteamet i Benidorm
Sidste aften med bloggerteamet

Artiklen er skrevet alene udfra mine personlige betragtninger af mine oplevelser i Benidorm uden indflydelse af at jeg var inviteret af Visit Benidorm.

“Det vidste du ikke om Benidorm” er opdateret d. 1. juli 2022

Når du ser (affiliatelink) i artiklen, betyder det at hvis du booker flybilletter, hoteller, seværdigheder mv. via vores links, så tjener vi en lille smule i kommission UDEN det kommer til at koste dig ekstra - Tak for din støtte

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Translate »